Legislator Case Law & Legislation
W19911106725 DK

Fritagelse for at fremlægge dødsattest. Iran.

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1991 11067 Valid

Fritagelse for at fremlægge dødsattest. Iran.

En iransk statsborger i Danmark søgte om fritagelse for at fremlægge dødsattest for sin hustru, der angiveligt skulle være omkommet ved en naturkatastrofe i Iran.

Ansøgeren forklarede, at han selv havde fundet sin hustru i ruinerne.

Ansøgeren forklarede endvidere, at hans forhold til de iranske myndigheder bevirkede, at han ikke kunne fremskaffe en dødsattest.

Civilretsdirektoratet indhentede til brug for sagens behandling Direktoratet for Udlændinges sagsakter vedrørende ansøgeren. Heraf fremgik bl.a., at ansøgeren til de danske myndigheder havde oplyst, at hans konflikt med de iranske myndigheder skyldtes ansøgerens protest over myndighedernes manglende hjælp efter den pågældendes naturkatastrofe, hvorved hustruen omkom.

Direktoratet for Udlændinge havde afslået at meddele ansøgeren opholdstilladelse, hvilket afslag var blevet påklaget til Flygtningenævnet.

Det fremgik endvidere af sagen, at ansøgeren ikke havde været medlem af nogen politisk organisation eller iøvrigt havde været politisk aktiv, og det var iøvrigt uklart, hvorvidt han havde været i konflikt med de iranske myndigheder.

Endelig var det oplyst, at ansøgeren angiveligt flere gange havde været tilbageholdt af de iranske myndigheder men var blevet løsladt uden konsekvenser, og at han udrejste nogle måneder efter sin seneste løsladelse uden i mellemtiden at have haft yderligere henvendelser fra myndighederne.

Civilretsdirektoratet fandt herefter, at ansøgerens forhold til de iranske myndigheder ikke var af en sådan karakter, at han ikke i overensstemmelse med sædvanlig praksis kunne fremlægge en dødsattest for sin hustru.

Endelig adm. afgørelse 1991 11067 Valid

Ansøgning om fritagelse for at fremlægge dødsattest kunne ikke imødekommes, idet man ikke fandt, at ansøgerens forhold til myndighederne i Iran var af en sådan karakter, at han ikke i overensstemmelse med sædvanlig praksis kunne fremlægge en dødsattest for sin afdøde hustru.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →