Advarselsregister, konkurs, selvtægt, formål (* 1)

Advarselsregister, konkurs, selvtægt, formål (* 1)

Registertilsynet modtog en henvendelse vedrørende oprettelsen af et advarselsregister, som skulle have til formål at registrere og videregive oplysninger om »useriøse« forretninger.

Der agtedes registreret oplysninger om firmaer/næringsdrivende, hvis en af foreningens medlemmer indberettede den pågældende, eller efter indhentelse af oplysninger fra Statstidende. Oplysninger om selvtægt agtedes registreret og videregivet, når en næringsdrivende selv ville foranledige tilbagetagelse af det solgte uden fogedens medvirken og uden debitors samtykke, idet der ville foreligge selvtægt, jf. kreditkøbslovens § 31, nu lov om kreditaftaler § 48, stk. 1.

Oplysninger om konkurs ville blive indhentet fra Statstidende og ville blive registreret med navn eller firmanavn, adresse, postnummer og by samt dato for konkursen. Der ønskedes endvidere registreret oplysninger om bestyrelsespost/selskab, jf. de offentligt tilgængelige oplysninger, som hidrørte fra f.eks. Statstidende og andre offentlige institutioner, som ville danne baggrund for, at der kunne registreres oplysninger om navn og bopæl på den indtrædende og betegnelse for dennes post i selskabet. Derudover agtedes registreret navnet på selskabet efterfulgt af registreringsnummer og bopæl.

Formålet med registreringen af oplysninger om konkurser var at advare mod konkursryttere. Der agtedes registreret oplysninger om samtlige stiftede selskaber med oplysning om bestyrelsesmedlemmer samt oplysninger om samtlige konkurser. Der agtedes videregivet oplysninger efter et skøn, når en person formentlig 3 gange inden for en 5-årig periode var gået konkurs, eller den pågældende 3 gange havde siddet i bestyrelsen i et selskab, der var gået konkurs. Et bestyrelsesmedlem kunne undgå dette ved at fremsende bekræftende kopi af protokol, om at han var udtrådt af bestyrelsen inden konkursen, til registeret. Det ville være muligt at søge på personens navn samt adresse.

Såfremt en skyldner opsøgtes på dennes privatadresse af et firma, som repræsenterede kreditor, ville medlemmerne kunne indberette dette. Det agtedes således registreret, at firmaet for det første brugt denne fremgangsmåde, og for det andet hvilket inkassoselskab man anvendte. Der agtedes desuden registreret oplysning om, at et firma gjorde brug af et kreditoplysningsbureau.

Der agtedes endvidere registreret oplysninger om branche, idet man ønskede at registrere en kode, der viste, hvilken branche det registrerede firma kunne henregnes til.

Det var oplyst, at registeret ville blive ført ved hjælp af elektronisk databehandling, samt at registeret ville blive ført erhvervsmæssigt.

Oplysningerne agtedes videregivet til alle, som havde tegnet et abonnement. Det var oplyst, at man påtænkte kvartalsvis at udsende lister over samtlige de registrerede, hvorom der skulle videregives oplysninger. Det var hensigten at inddele landet i 73 regioner, svarende til de 73 retskredse, således at abonnenterne alene ville modtage materiale vedrørende deres egen region. Det var endvidere oplyst, at der var tanker om at udgive et kvartalsblad, dvs. et forbrugerblad indeholdende redaktionelt stof, altså ikke oplysninger om registrerede personer.Registertilsynet udtalte, at tilsynet fandt, at spørgsmålet om, hvorvidt der foreligger registrering af oplysninger om strafbare forhold, måtte bero på en konkret vurdering af omstændighederne i hvert enkelt tilfælde. Registertilsynet var af den opfattelse, at det ikke kunne tillægges afgørende betydning, at bestemmelsen om selvtægt i straffeloven var undergivet privat påtale. Det var endvidere Registertilsynets opfattelse, at registrering af oplysning om, at der var sket tilbagetagelse som omhandlet af § 48, stk. 1, i lov om kreditaftaler indicerer, at der forelå et forhold, som var strafbart efter straffelovens § 294 om selvtægt.

Registertilsynet var på denne baggrund af den opfattelse, at den ønskede registrering af oplysninger om virksomheders (herunder enkeltmandsejede virksomheders) selvtægt i form af tilbagetagelse uden fogedrettens medvirken ikke kunne antages at være i overensstemmelse med bestemmelserne i § 3, stk. 1 og 2, i lov om private registre.

Med hensyn til registrering af oplysninger om, at en person har haft en bestyrelsespost i et selskab, der er gået konkurs, bemærkede Registertilsynet, at tilsynet efter lov om private registre § 3, stk. 6, skal give tilladelse til oprettelse af registre med henblik på at advare andre mod forretningsforbindelser med eller ansættelsesforhold til en registreret. I bedømmelsen af, om en ansøgning bør imødekommes må navnlig indgå en vurdering af registerets formål i forhold til den risiko for krænkelse af privatlivets fred, som oprettelsen og brugen af registeret kan medføre.

Den omhandlede registrering adskilte sig fra sædvanlig kreditoplysningsvirksomhed, idet der ønskedes registreret oplysninger, som måtte antages ikke alene at tjene til bedømmelse af økonomisk soliditet og kreditværdighed, men som også rejste tvivl om registrerede personers evne eller vilje til at drive en virksomhed på en sund og forsvarlig måde.

Registertilsynet har tidligere behandlet en ansøgning om tilladelse til oprettelse af et advarselsregister over aktie- og anpartsselskaber, der er gået konkurs, overgivet til tvangsopløsning eller tvangsopløst, samt disse selskabers stiftere og ledelse. Registertilsynet var ud fra en samlet vurdering af registerets formål i forhold til de ulemper for den enkelte, som en registrering i en del af tilfældene måtte antages at indebære, af den opfattelse, at det måtte anses for overvejende betænkeligt at give tilladelse til registerets oprettelse. Der henvises til årsberetningen for 1990 afsnit 5.3.5.1.

Registertilsynet fandt ikke at kunne give tilladelse til, at der i det nu foreslåede advarselsregister registreredes oplysninger om personer, som havde haft en post i et selskab, som var gået konkurs.

Registertilsynet lagde herved bl.a. vægt på, at en række personer ville kunne blive registreret i advarselsregisteret, uanset om den indtrufne konkurs eller tvangsopløsning på nogen måde kunne lastes dem, f.eks. fordi begivenheden var begrundet i ude fra kommende forhold.

Med hensyn til offentligt tilgængelige oplysninger om konkurs, indhentet fra Statstidende, bemærkede Registertilsynet dog, at sådanne oplysninger ville kunne registreres som led i kreditoplysningsbureauvirksomhed, jf. lov om private registre § 10, stk. 1.

For så vidt angår registrering af oplysninger om, at et firma brugte opsøgende inkassoselskaber, samt om, at et firma gjorde brug af et kreditoplysningsbureau, fandt Registertilsynet, at registrering og videregivelse i det påtænkte advarselsregister af sådanne oplysninger ikke kunne anses at tjene anerkendelsesværdige interesser, som måtte antages og ikke vedrørte den registreredes betalingsevne eller -vilje, på det foreliggende grundlag. Registertilsynet lagde herved vægt på, at det forhold, at et firma gør brug af opsøgende inkassoselskaber eller af indberetning til et kreditoplysningsbureau, må antages at udgøre et naturligt led i almindelig forretningsvirksomhed, som forudsattes lovligt udført.

Registertilsynet meddelte på den baggrund, at det påtænkte advarselsregister i den forelagte form på det foreliggende grundlag ikke lovligt kunne oprettes.

(* 1) Registertilsynets Årsberetning 1991 side 111.

Registertilsynet fandt ikke at kunne give tilladelse til registrering af oplysninger om personer, der har haft en post i et selskab, der er gået konkurs.

Antaget, at registrering af oplysninger om virksomheders selvtægt i form af tilbagetagelse af solgte genstande uden fogedrettens medvirken, ikke kunne antages at være i overensstemmelse med lov om private registre § 3, stk. 1 og 2.

Endvidere antaget, at registrering og videregivelse i det påtænkte advarselsregister af oplysninger om, at et firma brugte opsøgende inkassoselskaber eller gjorde brug af et kreditoplysningsbureau, ikke vedrørte den registreredes betalingsevne eller vilje, og ikke kunne anses at tjene et anerkendelsesværdigt formål.