Legislator Case Law & Legislation
W19911105125 DK

Børnebidrag. Indkomstopgørelsen. Selvstændigt erhvervsdrivende. Virksomhedsejer. Regnskaber. Selskaber.

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1991 11051 Valid

Børnebidrag. Indkomstopgørelsen. Selvstændigt erhvervsdrivende. Virksomhedsejer. Regnskaber. Selskaber.

Faderen klagede over, at statsamtet havde afslået at nedsætte det bidrag, normalbidraget med tillæg af 100 %, han betalte til to børn.

Det fremgik af sagen, at moderen forventede en årsindkomst på ca. 110.000 kr. og at faderen var eneindehaver af et aktieselskab.

Efter praksis lægger Civilretsdirektoratet ved vurderingen af bidragsevnen for personer, der helt eller delvist ejer en erhvervsvirksomhed, i almindelighed vægt på oplysninger om virksomhedens økonomiske forhold over en længere periode. Den bidragspligtiges andel af virksomhedsoverskuddet lægges efter praksis til hans eventuelle øvrige indtægter, også selvom overskuddet ikke udbetales. Sædvanligvis foretages vurderingen på baggrund af de seneste 3 års virksomhedsregnskaber, medmindre et udsving i resultaterne må antages at være udtryk for en varig ændring af bidragsevnen. Ved opgørelsen af virksomhedens resultat tages der som udgangspunkt alene hensyn til udgiftsposter, der er driftsmæssigt begrundet, således at der ses bort fra skattemæssige poster, herunder virksomhedsskat.

For faderens vedkommende kunne det herefter lægges til grund, at virksomhedsregnskaberne for de tre seneste regnskabsår udviste resultater på henholdsvis ca. 909.000 kr., ca. 603.000 kr. og -478.000 kr. Faderen havde i samme periode en lønindtægt fra virksomheden på ca. 200.000 kr. årligt.

Civilretsdirektoratet stadfæstede statsamtets afgørelse og bemærkede, at man ikke fandt, at det dårligere virksomhedsresultat i det seneste regnskabsår forringede faderens bidragsevne i en sådan grad, at bidragene burde nedsættes.

Endelig adm. afgørelse 1991 11051 Valid

Der lagdes ved opgørelsen af faderens indkomst vægt på de seneste 3 års virksomhedsregnskaber i det af faderen som hovedaktionær ejede selskab, og faderens andel af virksomhedsoverskuddet tillagdes hans øvrige indtægter, også selvom overskuddet ikke udbetaltes.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →