Legislator Case Law & Legislation
W19911100925 DK

Kontonummer, videregivelse, samtykke, Kommunedata, Sydbank (* 1)

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1991 11009 Historic

Kontonummer, videregivelse, samtykke, Kommunedata, Sydbank (* 1)

En bank rettede henvendelse til Registertilsynet med forespørgsel om, hvorvidt Kommunedata I/S måtte videregive oplysninger om kontonumre til banken.

I forbindelse med en edb-mæssig fusion mellem en sparekasse og en bank ønskede man at give alle tidligere sparekassekunder et nyt kontonummer. Banken havde fået henvendelser fra en del kommuner om mulighederne for automatisk at ændre kontonumrene i Kommunedata I/S' forskellige løn- og pensionssystemer m.v. Banken forestillede sig, at de i Kommunedata I/S »gennemløb de forskellige registre og ud fra en nærmere definition fandt de gamle sparekassekontonumre, som var registreret. Disse numre skulle herefter sendes til banken uden andre oplysninger på et magnetbånd. Herefter ville banken forsyne det samme magnetbånd med oplysninger om de nye kontonumre og returnere båndet til Kommunedata I/S. Banken ville ikke tage kopier af båndet og ville derfor heller ikke efter at have returneret båndet til Kommunedata I/S have nogle oplysninger, som ville kunne bruges »forkert«.

Det fremgik, at Kommunedata I/S på basis af oplysningerne på båndet ville være i stand til - for de kommuner, der skriftligt bad om det - at ændre kontonumrene automatisk.

Registertilsynet fandt, at den ønskede videregivelse af kontonumre i Kommunedata I/S måtte anses for videregivelse af oplysninger hidrørende fra de offentlige registre, for hvilke Kommunedata I/S var edb-servicebureau, hvorfor en sådan kun kunne finde sted under iagttagelse af lov om offentlige myndigheders registre.

Registertilsynet fandt det imidlertid ikke efter omstændighederne godtgjort, at der var hjemmel i lov om offentlige myndigheders registre for de registeransvarlige myndigheder til at videregive masseoplysninger, således som det var ønsket.

Registertilsynet henledte dog opmærksomheden på, at der i henhold til bestemmelsen i § 16, stk. 2, nr. 1, i lov om offentlige myndigheders registre kan videregives oplysninger, når den, oplysningen angår, har givet samtykke. De registeransvarlige myndigheder ville herefter med hjemmel i denne bestemmelse kunne videregive oplysninger, såfremt borgeren havde givet samtykke.

Endelig adm. afgørelse 1991 11009 Historic

(* 1) Registertilsynets Årsberetning 1991 side 75.

Endelig adm. afgørelse 1991 11009 Historic

Fundet, at en ønsket videregivelse af kontonumre i Kommunedata I/S måtte anses for videregivelse af oplysninger hidrørende fra de offentlige registre, for hvilke Kommunedata I/S er servicebureau, som kun kan finde sted under iagttagelse af lov om offentlige myndigheders registre. Registertilsynet fandt det endvidere ikke efter omstændighederne godtgjort, at der var hjemmel i lov om offentlige myndigheders registre for de registeransvarlige myndigheder til at videregive masseoplysninger, således som det var ønsket.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →