Ankestyrelsens principafgørelse O-19-91 om handicappet barn - tegnsprogskursus - storfamilie - pårørende - merudgifter ved forsørgelsen

Ankestyrelsens principafgørelse O-19-91 om handicappet barn - tegnsprogskursus - storfamilie - pårørende - merudgifter ved forsørgelsen

Resume

Medlemmer af en storfamilie ud over forældrene til et handicappet barn kunne ikke anses for at have en sådan forpligtelse over for barnets forsørgelse, at der kunne ydes hjælp efter bistandslovens § 48 til deltagelse i et tegnsprogskursus.

Kassation

Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi

Kassationsdato

28-05-2009

Love

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 817 af 6. december 1990 - § 48

Sagsfremstilling

Sagen drejede sig om en storfamilie, der bestod af 5 voksne og 4 børn.

Fire af de voksne boede sammen på 8. år, og den 5. var en mangeårig nær ven af M og H, som havde et mongolbarn B på 2 år.

I sommeren 1989 søgtes om hjælp efter bistandslovens § 48 til storfamiliens voksne medlemmers deltagelse i kurset »Tegn til Tale«, som var arrangeret af amtskommunen.

Kursets formål var at give deltagerne forudsætning for at kommunikere med tegnsprog med børn, der har et dårligt eller intet talesprog.

»Tegn til Tale« betyder at anvende døves tegn som støtte til talesproget.

Socialforvaltningen afslog at bevilge hjælp til andre end forældrenes deltagelse.

Socialforvaltningen fandt ikke grundlag for at bevilge hjælp til de øvriges deltagelse, da disse ikke var biologisk familie.

I klagen til amtsankenævnet blev det bl.a. anført, at de 3 øvrige voksne havde langt tættere og hyppigere kontakt med og ansvar for B end »andre pårørende« sædvanligvis ville have.

Klagerne fandt alles deltagelse nødvendig, da den tænkte situation, hvor kun forældrene ville kunne bruge »Tegn til Tale«, måtte forventes at ville gøre mere skade end gavn, da det ville forvirre B voldsomt og hæmme hans sprogudvikling.

Amtsankenævnet henviste til en vejledende udtalelse fra Socialministeriet af 26. juli 1979 om fortolkningen af begrebet »pårørende« og fandt på baggrund heraf ikke tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte socialforvaltningens afgørelse, idet nævnet varaf den opfattelse, at storfamilien - de 3 øvrige voksne medbeboere ikke kunne henføres under begrebet »pårørende«.

I klagen til Ankestyrelsen var det bl.a. anført, at alle i storfamilien havde løbende og tæt kontakt til B, og at det var afgørende nødvendigt, at alle storfamiliens medlemmer deltog i kurset.

Sagen blev antaget til principiel behandling til nærmere afgrænsning af begrebet »pårørende«.

Afgørelse

Kun M og H - og ikke storfamiliens øvrige medlemmer - var omfattet af den personkreds, der kunne få dækket udgifter til deltagelse i kurset »Tegn til Tale«.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at storfamiliens øvrige medlemmer i denne sammenhæng ikke kunne anses for at have en sådan forpligtelse overfor B's forsørgelse, at der var grundlag for at dække udgifterne til det omhandlede kursus for disse personer.

Ankestyrelsen tiltrådte således amtsankenævnets afgørelse.