Ankestyrelsens principafgørelse O-4-91 om handicappet barn - nødvendige merudgifter ved forsørgelsen - friskole - skoleudgifter - folkeskolelovens regler - merudgifter ved forsørgelsen

Ankestyrelsens principafgørelse O-4-91 om handicappet barn - nødvendige merudgifter ved forsørgelsen - friskole - skoleudgifter - folkeskolelovens regler - merudgifter ved forsørgelsen

Resume

Egenbetaling til en friskole var ikke en nødvendig merudgift ved forsørgelsen, jf. bistandslovens § 48, stk. 1.

Ankestyrelsen henviste til, at folkeskoleloven i § 19, stk. 2, indeholder regler, der skal sikre, at der til børn, der kræver særlig vidtgående hensyntagen eller støtte, gives specialundervisning ved amtskommunens foranstaltning.

Kassation

Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi

Kassationsdato

28-05-2009

Love

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 829 af 1. oktober 1992 - § 48, stk. 1

Sagsfremstilling

Sagen drejede sig om et mongolbarn P, født i 1977.

De første 4 års skolegang foregik i en almindelig folkeskole.

I sommeren 1989 skulle P skifte skole, da den pågældende skole ikke længere ville kunne opfylde P's behov.

Af flere muligheder valgte P's forældre en friskole, som af både kommunens skolepsykolog og amtsskolekonsulenten blev anbefalet som velegnet til P af såvel pædagogiske som sociale grunde.

Kommunen gav afslag på hjælp efter bistandslovens § 48 til betaling for skolegangen med henvisning til, at udgiften vedrørte Undervisningsministeriets område.

Amtsankenævnet pålagde socialforvaltningen at bevilge hjælp efter bistandslovens § 48 til betaling for P's skolegang i friskolen.

Afgørelsen var begrundet med, at skolegangen i friskolen fandtes at have sammenhæng med P's handicap, og udgiften måtte derfor anses for at være en nødvendig merudgift.

Nævnet lagde vægt på de foreliggende udtalelser fra skolepsykolog og amtskommunens specialundervisningsafdeling.

Afgørelsen blev anket af kommunen, der gjorde gældende, at der var tale om undervisningsudgifter, der henhørte under skole- og kulturudvalget.

Sagen blev antaget til principiel behandling til afklaring af, om udgiften kunne afholdes i henhold til bistandslovens § 48 »som en nødvendig merudgift ved forsørgelsen«, eller om den omhandlede udgift snarere henhørte under Undervisningsministeriets område.

Afgørelse

Efter bistandslovens § 48 var der ikke mulighed for at yde hjælp til den omhandlede skolegang i friskole, idet egenbetalingen til en friskole ikke kunne anses for at være en merudgift ved forsørgelsen.

Ankestyrelsen henviste til, at folkeskolelovens § 19 indeholder regler, der skal sikre, at der til børn, der kræver særlig vidtgående hensyntagen eller støtte, gives specialundervisning ved amtskommunens foranstaltning.

Ankestyrelsen ændrede således amtsankenævnets afgørelse.

Ankestyrelsens afgørelse skulle ikke medføre pligt til at tilbagebetale nogen del af den hjælp, der var ydet på grundlag af amtsankenævnets afgørelse.