Legislator Case Law & Legislation
W19910911225 DK

Ankestyrelsens principafgørelse D-53-91 om forlængelse af dagpengeperioden/by pass operation

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 1991 9112 Historic

Ankestyrelsens principafgørelse D-53-91 om forlængelse af dagpengeperioden/by pass operation

KEN#LOKDOK23 1991 9112 Historic

Resume

Ret til forlængelse af dagpengeperioden for en 59 årig lønmodtager, da det måtte antages, at arbejdsdygtigheden inden for 26 uger fra varighedsbegrænsningen kunne genvindes efter by pass operation.

KEN#LOKDOK23 1991 9112 Historic

Kassation

Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi

Love

Lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel - lov nr. 852 af 20. december 1989 - § 9, stk. 6 og § 18

Sagsfremstilling

Kommunen traf afgørelse om, at dagpengeperioden ikke kunne forlænges udover den 30. april 1991, da betingelsen efter dagpengelovens § 22, stk. 1, nr. 2 efter de foreliggende helbredsoplysninger ikke skønnes opfyldt.

Det er oplyst, at lønmodtageren, som har været beskæftiget ved lettere fysisk arbejde, blev sygemeldt 17. januar 1990 på grund af en hjertelidelse.

I juni 1990 blev den pågældende indstillet til by pass operation.

I erklæring af 13. februar 1991 har pågældendes læge udtalt, at der efter operation skulle være rimelig udsigt til væsentlig bedring af helbredstilstanden.

Efter samråd med lægekonsulenten har kommunen imidlertid fundet, at det ikke skønnes særlig sandsynligt, at lønmodtageren vil kunne raskmeldes efter operationen.

Dagpengeudvalget har fået oplyst, at lønmodtageren den 22. maj 1991 blev indlagt på sygehus, og at den nævnte operation foretages 24. maj 1991.

Sagen har været forelagt Dagpengeudvalgets lægekonsulent, som har udtalt, at det ved vellykket operation vil være overvejende sandsynligt, at patienten igen vil være arbejdsdygtig inden 26 uger efter den 30. april 1991.

Afgørelse

Dagpengeudvalget har på sit møde den 6. juni 1991 truffet den afgørelse, at lønmodtageren har ret til at få forlænget dagpengeperioden udover den 30. april 1991, idet det må antages, at lønmodtageren efter operationen kan genvinde arbejdsdygtigheden inden for en kortere tid, jf. dagpengelovens § 22, stk. 1, nr. 2.

Dagpengeudvalget ændrer således kommunens afgørelse.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →