Legislator Case Law & Legislation
W19910909725 DK

Ankestyrelsens principafgørelse D-22-91 om forlængelse af dagpengeperioden

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 1991 9097 Historic

Ankestyrelsens principafgørelse D-22-91 om forlængelse af dagpengeperioden

KEN#LOKDOK23 1991 9097 Historic

Resume

Dagpengeperioden kunne forlænges, idet det måtte anses for overvejende sandsynligt, at revalidering ville blive iværksat.

Lønmodtageren - en 42 årig hjemmehjælper - blev sygemeldt på grund af lumbago-ischias lignende gener efter forløftningstraume.

Af de lægelige oplysninger fremgik, at hun burde omskoles med henblik på ikke fysisk belastende arbejde.

KEN#LOKDOK23 1991 9097 Historic

Kassation

Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi

Kassationsdato

14-06-2009

Love

Lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel - lov nr. 852 af 20. december 1989 - § 22, stk. 1, nr. 1

Sagsfremstilling

Kommunen traf afgørelse om afslag på forlængelse af dagpengeperioden i henhold til dagpengelovens § 22, stk. 1, idet det ikke kunne anses for overvejende sandsynligt, at lønmodtageren skulle revalideres, og da raskmelding ikke kunne forventes indenfor kortere tid.

Det er oplyst, at lønmodtageren blev sygemeldt den 1. maj 1989 fra sit arbejde som hjemmehjælper, og varighedsbegrænsningen indtrådte den 30. september 1990.

I sygdomsperioden har lønmodtageren gennemgået forskellige undersøgelser.

Det har dog ikke været muligt at stille en endelig diagnose.

I begyndelsen af sygeforløbet har man i kommunen i samråd med lønmodtageren haft overvejelser omkring et revalideringsforløb.

Dette er dog blevet opgivet igen, da lønmodtagerens fremtidige arbejdsevne ikke kunne afklares.

I august 1990 blev lønmodtageren henvist til yderligere undersøgelser på sygehus, hvor hun på grund af ventetid først kunne komme til undersøgelse i december 1990.

Af de lægelige oplysninger fremgår, at lønmodtageren ikke kan forventes raskmeldt indenfor kortere tid, og at hun bør arbejdsprøves/omskoles med henblik på ikke fysisk belastende erhverv.

Lægen nævner endvidere, at der muligvis kan blive tale om førtidspension.

Lønmodtageren har i sin klage anført, at hun efter relevant behandling efter al sandsynlighed kan vende tilbage til arbejdsmarkedet - dog til et mindre fysisk belastende arbejde.

Hun har fra kommunens bistandsafde-ling fået oplyst, at der på nuværende tidspunkt ikke er grundlag for tilkendelse af pension, hvilket hun heller ikke selv er interesseret i.

Afgørelse

Dagpengeudvalget har på sit møde den 25. januar 1991 truffet den afgørelse, at dagpengeperioden kunne forlænges, idet det måtte anses for overvejende sandsynligt, at revalidering vil blive iværksat, jf. § 22, stk. 1, nr. 1.

Udvalget har ved afgørelsen lagt vægt på, at det af sagens oplysninger fremgår, at lønmodtageren bør arbejdsprøves/omskoles med henblik på ikke fysisk belastende erhverv, førend der tages stilling til eventuel pension.

Dagpengeudvalget ændrer således kommunens afgørelse.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →