Legislator Case Law & Legislation
W19910908625 DK

Ankestyrelsens principafgørelse B-3-91 om børnetilskud - børnefamilieydelse - forsørget af offentlige midler - produktionsskole

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 1991 9086 Historic

Ankestyrelsens principafgørelse B-3-91 om børnetilskud - børnefamilieydelse - forsørget af offentlige midler - produktionsskole

KEN#LOKDOK23 1991 9086 Historic

Resume

Der kunne ikke udbetales børnetilskud og børnefamilieydelse under en 16-årig piges ophold på produktionsskole, selv om hun boede hjemme.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at hun var forsørget af offentlige midler med den hjælp i form af deltagergodtgørelse på 91,80 kr. pr. dag, som blev ydet hende under opholdet.

KEN#LOKDOK23 1991 9086 Historic

Kassation

Der er kommet nye regler på området

Love

Lov om en børnefamilieydelse - lov nr. 147 af 19. marts 1986 - § 2, stk. 1, nr. 4

Lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag - lov nr. 350 af 4. juni 1986 - § 5, stk. 1, nr. 4

Vejledninger

Socialministeriets vejledning af 18. december 1986 om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag -

Sagsfremstilling

Forældrene til en 16-årig pige P søgte kommunalbestyrelsen om hjælp til ophold for P på en produktionsskole.

P skulle bo hjemme under opholdet.

Kommunalbestyrelsen bevilgede hjælp efter bistandslovens § 33, stk. 1, nr. 1, jf. § 46 b til betaling af skoleudgifter på 3.500 kr. månedlig og P's transportudgifter.

Der blev desuden bevilget P deltagergodtgørelse på 91,80 kr. pr. dag.

Kommunalbestyrelsen besluttede samtidig at standse udbetalingen af børnetilskud og børnefamilieydelse til P under henvisning til, at hun med den ydede hjælp under opholdet på produktionsskolen var forsørget af offentlige midler.

Ankenævnet tiltrådte kommunens afgørelse og henviste til, at den godtgørelse, der blev udbetalt til P, oversteg børneydelserne.

Sagen er behandlet på principielt ankemøde til afklaring af, om en ung, som bor hjemme under ophold på produktionsskole, og som under opholdet på skolen udover udgiften til skolen og til transport får udbetalt løn, må anses for at være forsørget af offentlige midler.

Afgørelse

Betingelserne for at udbetale børnetilskud og børnefamilieydelse under P's ophold på produktionsskolen var ikke opfyldt, selvom P havde boet hjemme under opholdet.

Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på, at P med den hjælp, der var ydet af kommunen under opholdet på skolen, havde været forsørget af offentlige midler.

Ankestyrelsen tiltrådte således ankenævnets afgørelse.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →