Legislator Case Law & Legislation
W19910903225 DK

Skrivelse om, hvorvidt et kommunalbestyrelsesmedlem, der er idømt en bøde for overtrædelse af miljøbeskyttelseslovens § 83, stk. 1, nr. 1, jf. § 17, stk. 1, er valgbar.

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1991 9032 Valid

Skrivelse om, hvorvidt et kommunalbestyrelsesmedlem, der er idømt en bøde for overtrædelse af miljøbeskyttelseslovens § 83, stk. 1, nr. 1, jf. § 17, stk. 1, er valgbar.

I skrivelse af 27. september 1991 har kommunalbestyrelsen i henhold til § 101, stk. 4, i den kommunale valglov indberettet, at kommunalbestyrelsesmedlem NN den 18. juni 1991 ved X-Landsret er blevet idømt en bøde på 5.000 kr. for overtrædelse af miljøbeskyttelseslovens § 83, stk. 1, nr. 1, jf. § 17, stk. 1.

Det fremgår af sagen, at den pågældende den 21. februar 1990 og i tiden frem til september 1990 har forurenet en grøft med ensilage, idet der var oplagt ensilagedynger på pågældendes gårdsplads. Ensilagedyngerne var udækkede og under regn sivede opløst ensilage direkte til grøften, og forårsagede en forurening af grøften. Landsretten fandt, at overtrædelsen var begået ved simpel uagtsomhed.

I denne anledning skal man meddele, at Valgbarhedsnævnet har fundet, at den begåede forseelse - uanset de krav, der må stilles til personer, der beklæder hverv som medlem af kommunale råd - ikke i almindeligt omdømme gør den pågældende uværdig til at være medlem af kommunale råd, jf. den kommunale valglovs § 4.

Den pågældende må derfor anses for valgbar.

Endelig adm. afgørelse 1991 9032 Valid

Et kommunalbestyrelsesmedlem havde forurenet en grøft med ensilage, idet der var oplagt ensilagedynger på pågældendes gårdsplads, der var udækkede. Under regn sivede opløst ensilage direkte til grøften og forurenede denne. Den pågældende ansås for valgbar.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →