Tvist om et projekteringshonorar for udført arkitektarbejde. (* 1)

Tvist om et projekteringshonorar for udført arkitektarbejde. (* 1)

K E N D E L S E

i

Voldgiftssag nr. C 2927

K v/X

mod A arkitektfirma a/s

1. Den 13. juli 1989 afsagde Retsudvalget under B kendelse i en af A arkitektfirma a/s mod K Kommune v/X indbragt sag om honorar for udført arkitektarbejde i forbindelse med projektering og opførelse af et kulturhus i Z-sted. I kendelsen hedder det

»Efter gennemgang af sagsakterne og efter at have hørt de uddybende forklaringer i forbindelse med fremmødet vurderer retsudvalget, at A arkitektfirma a/s er berettiget til et projekteringshonorar på kr. 882.739,- excl. moms, som beregnet i brev af 24. november 1988.

Udvalget finder ikke, at arkitektfirmaet er berettiget til at oppebære honorar for omprojektering, som anført i faktura af 18. oktober 1988.

Udvalget har ikke set det som sin opgave at præcisere betalingstidspunktet, ligesom der ikke er taget stilling til renteberegning, idet bestemmelser herom fremgår af honoraraftalen.«

Der er mellem parterne enighed om, at beløbet 882.739 kr. rettelig skal være 822.739 kr.

2. Denne kendelse har K Kommune v/X i medfør af ABR 75 pkt. 9.0.3. indbragt for en i henhold til »Regler for behandling af sager ved Voldgiftsretten for Bygge- og Anlægsvirksomhed« nedsat voldgiftsret, bestående af arkitekt m.a.a. Holger Tangaa Hansen, arkitekt m.a.a. Jens Guldbæk og højesteretsdommer Palle Kiil, sidstnævnte som formand.

For voldgiftsretten har klagerne nedlagt påstand om, at indklagede A arkitektfirma a/s, skal anerkende alene at være berettiget til et projekteringshonorar på 687.270 kr. excl. moms for det udførte arkitektarbejde. Med betalinger afviklet senest den 6. marts 1990 har klagerne betalt dette beløb samt et tilsynshonorar med 171.820 kr. og et byggeledelseshonorar med 86.770 kr. eller i alt 945.860 kr. excl. moms.

Indklagede, der for voldgiftsretten har frafaldet kravet om honorar for omprojektering i henhold til faktura af 18. oktober 1988, har påstået klagerne tilpligtet at anerkende, at indklagede er berettiget til et projekteringshonorar på 822.739 kr. med tillæg af moms, og at indklagede som følge heraf også er berettiget til et tilsynshonorar på 25% heraf eller 205.684 kr. excl. moms samt et honorar for byggeledelse på 5% af samtlige projekteringshonorarer, svarende til 5% af et anslået beløb på i alt 2.022.739 kr. eller 101.137 kr. excl. moms, alt med sædvanlig procesrente fra svarskriftets indgivelse til voldgiftsretten den 8. november 1989. Differencen 183.700 kr. med tillæg af moms eller i alt 224.114 kr. udgør således indklagedes samlede krav med tillæg af renter.

3. Af sagen fremgår, at kommunalbestyrelsen i Z-sted i november 1987 udskrev en indbudt projektkonkurrence om et kulturhus på et areal ved rådhuset og biblioteket i Z-sted. Til at deltage i konkurrencen indbød man 6 arkitektfirmaer, herunder indklagede. I konkurrenceprogrammet, som var grundlaget for konkurrencen og i konkurrenceteknisk henseende var godkendt af B's konkurrenceudvalg, hed det bl.a.

»3. KONKURRENCEOPGAVEN

3.1. Helhedsplanen for området.

Som tidligere omtalt ønsker kommunen, at der tilvejebringes en helhedsløsning for området. De konkurrerende skal derfor på bebyggelsesplanen udover kulturhusets placering og adgangsforhold også angive, hvorledes en udvidelse af rådhuset kan indpasses. Udvidelsen vil omfatte ca. 3.500 (m2) bruttoareal og forventes at indeholde normale kontorer.

3.2. Funktionsprogram for kulturhuset. .......

Kulturhuset opbygges omkring de 4 primærmoduler: Teater/koncertsal, biograf/børneteater, foyer og lokal radio/TV,.....

3.5. Økonomi.

Det samlede bruttoarealbehov er ..... ansat til 12-1400 (m2). I forbindelse hermed har kommunalbestyrelsen fastlagt en økonomisk ramme på 13,5 mill. kr. for selve opførelsen af kulturhuset. Beløbet er inklusive honorar m.v. Hertil kommer, at der er afsat 3,0 mill. kr. til stole, lys og sceneindretning samt 2,0 mill. kr. til ændring af tilkørsel og parkeringsarealer. Opførelsesudgifterne er vurderet ud fra det byggeindeks, der er gældende på tidspunktet for konkurrencens udskrivning. Alle beløb er eksklusive moms.

3.6. Opgavens videreførelse.

Arbejdet med projektets videreførelse overdrages vinderen af konkurrencen. I forbindelse hermed er det dog en forudsætning, at projektet, på det grundlag konkurrencen er udskrevet, kan realiseres inden for den af kommunalbestyrelsen vedtagne økonomiske ramme. Endvidere skal det oplyses, at kommunen har indgået en aftale med X om, at de skal virke som forretningsfører for projektets gennemførelse.

4. KONKURRENCETEKNISKE BETINGELSER ........

4.3. Konkurrenceforslagets omfang

Forslaget skal omfatte følgende materiale

1. Situationsplan i mål 1:500. ......

2. Hovedtegninger af kulturhuset i mål 1:200. .....

3. Aksonometrisk afbildning af områdets samlede bebyggelse i mål 1:500.

4. Perspektiver eller andre rumlige fremstillinger af kultur- huset.

5. Perspektiver eller andre rumlige fremstillinger af karakte- ristiske træk i interiøret.

6. Beskrivelse. Der ønskes en kort redegørelse (max. 5 sider i A4-format) for forslagets hoveddisposition, konstruktion, materialevalg m.v. i 3 eksemplarer, hvoraf det ene opklæbes på tegningerne, de andre indleveres sammen med forslaget. Det er ønskeligt, om de løse eksemplarer indeholder illu- strationer af den foreslåede løsning, herunder en situa- tionsplan.

7. Modeller modtages ikke; derimod kan modelfotografier indsen- des. .....

4.9. Vederlag

Under forudsætning af, at forslaget er konditionsmæssigt ....., ydes der hver af de indbudte arkitektfirmaer et vederlag på kr. 75.000 excl. moms, som kommer til udbetaling, når konkurrencen er endelig afgjort. Dog skal vinderens vederlag betragtes som a conto på det fremtidige honorar m.m. .....«

Som supplement til konkurrenceprogrammet blev der den 8. december 1987 afholdt et orienteringsmøde på rådhuset i Z-sted med deltagelse af bl.a. repræsentanter for de indbudte arkitektfirmaer og et flertal af dommerkomiteens medlemmer. I referatet fra mødet, der er udarbejdet af konkurrencens sekretær, arkitekt MAA C fra B, hedder det bl.a.

»Borgmester D bød velkommen og gav i fortsættelse heraf et kort rids af opgavens indhold. I forbindelse hermed understregede D betydningen af, at det af kommunen afsatte rådighedsbeløb på 13,5 mio. kr. til kulturhusets opførelse respekteredes af de konkurrerende.

Herefter indbød D de konkurrerende til at stille spørgsmål.

Spørgsmål 1

Kan det oplyses, om der er sikkerhed for, at kulturhuset bliver opført?

Svar

Under forudsætning af, at byggeriet kan holdes inden for de angivne økonomiske rammer, vil det blive opført. I kommunens budget for 1988 er der til selve byggeriet afsat 3,5 mio. kr. og i 1989 er der afsat 10,0 mio. kr. Beløbene er indeksreguleret.

Spørgsmål 2

Er man også ansvarlig for de 5 mio. kr., der er omtalt i programmet til henholdsvis inventar og vejarbejde m.m.?

Svar

Nej. .....

Spørgsmål 8

Får vinderen af konkurrencen også til opgave at projektere rådhusudvidelsen?

Svar

Det kan der ikke siges noget om p.t. .....

Spørgsmål 10

Må man som konkurrencedeltager selv udpege den ingeniør, man vil samarbejde med?

Svar

Ja, men vedkommende skal formelt godkendes af kommunen i forbindelse med opgavens overdragelse.

Herefter udspandt der sig en længere dialog mellem kommunens repræsentanter og de konkurrerende med udgangspunkt i et spørgsmål fra en af kommunens repræsentanter om, hvordan de konkurrerende vurderer opgaven i forhold til bl.a. anlægssummens størrelse. Fra denne dialog er udledt nedenstående spørgsmål og svar: .....

På spørgsmålet om anlægssummens størrelse i forhold til opgaven blev der fra de konkurrerende givet udtryk for, at det var ikke at betragte som urealistisk, men nok noget anstrengt. I forbindelse hermed fandt man det vigtigt at påpege, at dommerkomiteen tilsvarende må tage økonomien alvorlig ved bedømmelsen.

Borgmester D sluttede mødet af med at takke for deltagelsen og oplyste, at referatet fra mødet ville blive udsendt snarest og indgå som en del af konkurrencegrundlaget. .....«

Det af indklagede udarbejdede konkurrenceprojekt blev af et flertal i dommerkomiteen udpeget som vinder af konkurrencen. I dommerkomiteens betænkning af 16. februar 1988 hedder det bl.a.

» INDLEDNING .....

Udover at der i konkurrenceprogrammet var udtrykt ønske om et smukt og velfungerende hus, var der oplyst, at kommunalbestyrelsen havde fastlagt en økonomisk ramme på 13,5 mill. kr. for selve opførelsen af kulturhuset. .....

Sidst men ikke mindst har dommerkomiteen indgående drøftet og vurderet forslagenes muligheder for at kunne realiseres inden for den i programmet angivne økonomiske ramme. Dette spørgsmål har på linie med de æstetiske og funktionelle krav og ønsker været en grundlæggende forudsætning, som var alle parter bekendt, hvorfor komiteen har fundet det væsentligt at lade foretage en økonomisk analyse af udvalgte forslag for derigennem at kunne vurdere deres muligheder for en virkeliggørelse.

Analysen lader ane, at nogle af forslagene vanskeligt kan imødekomme de økonomiske krav uden bl.a. funktionelt at lide derunder. Hertil kommer at enkelte forslag qua den bygningsmæssige disponering sandsynligvis ville lide under kravet om en økonomisk tilpasning.

Dommerkomiteen har derfor også tillagt det betydning, at en evt. såkaldt »økonomisk bearbejdning« kan ske, uden at et forslags hoveddisposition og væsentligste kvaliteter lider derved.

KONKLUSION

Som det fremgår af de indledende bemærkninger, er dommerkomiteen fuldt ud opmærksom på opgavens sværhedsgrad. Alle forhold taget i betragtning har et flertal i komiteen besluttet at udpege forslag Y som vinder af konkurrencen og skal henvise til den særlige omtale af forslaget. .....

DOMMERKOMITEENS BEMÆRKNINGER TIL DE ENKELTE FORSLAG

FORSLAG NR: Y, VINDERFORSLAG

Udarbejdet af A arkitektfirma a/s ved E og F.

Medarbejdere: G, H, I. .....

Det er et smukt, funktionelt hus, som gennem en sikker arkitektonisk/teknisk behandling synes at indfri også konkurrenceudskriverens ønsker med hensyn til en rimelig anlægsøkonomi. .....'

4. Straks efter afslutningen af konkurrencen indledte parterne nærmere forhandlinger om realiseringen af vinderprojektet. Det viste sig herunder, at det ville blive vanskeligt at overholde den af kommunalbestyrelsen vedtagne økonomiske ramme for byggeriet. I en foreløbig honorarberegning af 14. marts 1988, som indklagede udarbejdede til brug for drøftelserne med X som forretningsfører for kommunen som bygherre, hedder det således bl.a.

»KULTURHUS I Z-sted

NOTAT - FORELØBIG HONORARBEREGNING

Byggeriet forudsættes udbudt som fagentrepriser.

Nedenstående beregning er udregnet efter specialnorm for bygningsarbejder - arkitekter - juni 1977 samt vejledning af maj 1979.

Forudsætningerne er i konkurrenceprogrammets opstilling med hensyn til pkt. 3.5 Økonomi

Anlægsudgift kulturhus 13,5 mill. kr. Diverse sceneudstyr 3,0 - - P-pladser, vejanlæg mv. 2,0 - - ---------------------------------------------------------------- ialt incl. honorarer, men excl. moms 18,5 mill. kr. ================================================================

Den samlede anlægsudgift er udregnet efter index 512, oktober 1987.

Det nye index pr. 1. januar 1988 for en etageejendom er 521, hvilket giver en anlægsudgift på 18,83 mill.

Honorarberettiget byggeudgift anslås til 18,83 - 2,83 = 16,0 mill. kr.

Honorar for ydelserne 2.02 - 2.06 beregnet i henhold til den udelte formel giver

..... Arkitekthonorar kr. 985.000 Tilsyn og byggeledelse, 30% af arkitekthonorar - 296.000 Diverse udlæg - 120.000 --------------------------------------------------------------- ialt arkitekter kr. 1.401.000 --------------------------------------------------------------- ..... ialt ingeniører kr. 1.110.000 --------------------------------------------------------------- ..... ialt diverse kr. 450.000 --------------------------------------------------------------- Samlet honorar samt udlæg kr. 2.961.000« ===============================================================

Under forhandlingerne drøftede man forskellige forslag til besparelser. I et notat af 17. marts 1988 redegjorde indklagede nærmere for besparelsesforslag på tilsammen 1.070.000 kr. og for honorarberegningen ved en samlet honorarberettiget byggeudgift på 13,9 mio. kr. excl. moms, hvortil man havde udregnet bygningsdelsoverslaget efter omkostningsindex 521. I notatet hedder det herom bl.a.

»Arkitekthonorar kr. 886.000 Ingeniør, VVS, konst., el kr. 1.065.000 Fagtilsyn og byggeledelse (ark. + ing.) kr. 531.000 Akustiker, geotekniker, landinspektør kr. 120.000 Diverse udlæg kr. 220.000 -------------------------------------------------------------------- Samlet honorar samt udlæg kr. 2.822.000 ==================================================================== Samlet anlægsudgift incl. honorar kr. 16.722.000 Anlægsudgift i.h.t. program, ved index 512 kr. 13.500.000 Anlægsudgift d.d. kr. 13.737.000 Samlet overskridelse på kulturhus kr. 2.985.000« ====================================================================

Den 22. marts 1988 afholdt byggeudvalget sit første møde, hvorunder man drøftede den forventede overskridelse af den økonomiske ramme for byggeriet. Umiddelbart efter mødet udarbejdede arkitekt J, X, følgende »budgetmæssige status«

»Håndværkerudgifter 12.400.000 kr. Vinterforanstaltninger 200.000 kr. Uforudseelige udgifter 1.300.000 kr. -------------------------------------------------------------------- Anlægsudgifter, udgangspunkt 13.900.000 kr. - Uforudseelige udgifter 1.300.000 - Reduktioner 17.03.88 1.070.000 2.370.000 kr. -------------------------------------------------------------------- Anlægsudgifter, korrigerede 11.530.000 kr. -------------------------------------------------------------------- Honorar arkitekt 710.500 + 30% 923.500 kr. Honorar ingeniør 853.000 + 25% 1.066.000 kr. X's byggesagshonorar 259.000 kr. Akustik, geoteknik, landinsp. 120.000 kr. Tryk af tegninger, diverse udlæg 220.000 kr. -------------------------------------------------------------------- Omkostninger ialt 2.588.500 kr. -------------------------------------------------------------------- Anskaffelsessum ialt 14.118.500 kr. ==================================================================== Anskaffelsesramme index 512 01.10.87 13.500.000 kr. Anskaffelsesramme index 521 01.01.88 13.737.000 kr. -------------------------------------------------------------------- 1) Overskridelse (3,3%) 381.500 kr. 5 Konkurrenceforslag a 75.000 375.000 kr. -------------------------------------------------------------------- 2) Overskridelse incl. konkurrencen (6,5%) 756.500 kr. Nødudgang, skydedør v. rund trappe 140.000 kr. -------------------------------------------------------------------- 3) Overskridelse, incl. sidstnævnte (7,8%) 896.500 kr.«

Sideløbende med disse forhandlinger havde indklagede viderebearbejdet konkurrenceprojektet til et dispositionsforslag, der er dateret den 30. marts 1988. Af forslaget fremgår bl.a., at bruttoetagearealet var beregnet til ca. 1566 (m2), og at håndværkerudgifterne var beregnet til ca. 11,7 mio. kr. excl. moms under visse, nærmere angivne forudsætninger.

I det efterfølgende projektforslag, der er dateret den 25. april 1988, var arealet beregnet til ca. 1600 (m2). I et senere indføjet overslag over byggeudgifterne er disse beregnet til i alt 12,3 mio. kr. excl. moms, idet der som - hovedsagelig fordyrende - faktorer i forhold til dispositionsforslaget er anført følgende forhold

»1. Geotekniske undersøgelser har vist ca. 90 cm ikke bæredygtig fyld over hele grunden. 2. Ca. 3 meter vandtryk på kælderkonstruktionen. 3. Forøgelse af etageareal.

Overslaget indeholder ikke 10% til uforudseelige udgifter, men kun 5%.«

5. Efter yderligere forhandlinger indgik parterne den 8. juli 1988 den aftale om teknisk rådgivning og bistand, der som udgangspunkt regulerer parternes mellemværende, herunder indklagedes honorarkrav. I aftalen hedder det bl.a.

»Denne aftale er i overensstemmelse med aftaleformular udarbejdet juni 1978 af praktiserende Arkitekters Råd/Danske Arkitekters Landsforbund samt Dansk Ingeniørforening og Ingeniør-Sammenslutningen i samarbejde med Boligministeriets udvalg om teknikerregler, der repræsenterer Staten, Amtsrådsforeningen, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og Boligselskabernes Landsforening. .....

7. ØKONOMISK GRUNDLAG FOR OPGAVENS LØSNING.

7.1. Økonomisk ramme: Byggeriet ..... er ved konkurrencens udskrivelse forudsat gennemført inden for en samlet anskaffelsessum, incl. hono- rarer og omkostninger, på 13.500.000 kr. excl. moms. (Prisniveau oktober 1987, svarende til byggeomkostnings- indeks for montagebyggeri på 512).

7.2. Overslag: Rådgiveren har kalkuleret håndværkerudgifterne til 12.300.000 kr. excl. moms i forbindelse med projektforslag- et. (Byggeomkostningsindeks 521). Dette overslag fremkom ved at reducere rådgivernes tillæg vedr. uforudseelige udgifter fra 10% til 5%. Hvis det korrigerede overslag - jvf. 1. punktum - ved pris- indhentningerne overskrides med mere end 645.000 kr. excl. moms (indeks 521) - og hvis der ikke foreligger særlige for- hold, ....., skal rådgiveren, i samarbejde med klienten, revidere projektet uden vederlag. De 645.000 kr. svarer til 5% af oprindeligt overslag fra rådgiveren på 12.900.000 kr. excl. moms.

8. HONORAR

8.1. De ..... nævnte ydelser honoreres principielt efter bygge- udgift, jvf. specialnormer for bygningsarbejder. Udelt for- mel anvendes. Der henvises til vedhæftede bilag. Honoraret beregnes endeligt ved accept af tilbud, jvf. pkt. 7.1., efter hvilket summen af håndværkerudgifter, honorarer og omkostninger skal respektere en samlet ramme. Honoraret er derefter fast uanset eventuelle uforudsete ekstraudgifter, prisstigninger eller prisreguleringer m.v. .....

8.2. Byggeledelse honoreres med 5% af det under pkt. 8.1. udreg- nede projekteringshonorar og er derefter fast. Fagtilsyn ..... honoreres med et fast beløb på 20% af det under pkt. 8.1. udregnede projekteringshonorar og er der- efter fast. Udføres arbejdet i fagentreprise, vil fagtilsyn- et dog blive honoreret med 25% af projekteringshonoraret. .....

13. TVISTER. Jvf. ABR 75 pkt. 9, med den tilføjelse, at tvister indtil 200.000,00 kr., dog ikke honorartvister, skal afgøres ved de almindelige domstole.

14. SÆRLIGE BESTEMMELSER. Til aftalen hører følgende bilag: Honorarberegning af 20. juni 1988.« I den til aftalen hørende honorarberegning af 20. juni 1988 hedder det bl.a.: » HONORARBEREGNING - UDELT FORMEL Regneeksempel med håndværkerudgift som anført i dispositi- onsforslag.

..... H .... kr. 734.941 ============= som fordeles som følgende ..... HONORARRESUME Honorar kr. 735.000 SÆRYDELSER Fagtilsyn, 25% af arkitekthonorar kr. 183.735 Byggeledelse, 5% af samlede rådgiverhonorarer kr. 99.955 HONORAR IALT, CA. kr. 1.018.690 ============================================================= Alle priser er excl. moms.«

6. Den 23. august 1988 afholdtes licitation, hvis resultat viste, at en realisering af det da foreliggende projekt ville indebære en væsentlig overskridelse af den samlede økonomiske ramme for byggeriet, således at det var nødvendigt at drøfte yderligere besparelser. Til brug for disse drøftelser, der bl.a. fandt sted på et byggeudvalgsmøde den 29. august 1988, udarbejdede arkitekt J fra X den 25. august 1988 en oversigt over de honorarer, der - som »minimum«, »maximum'eller »medium« - ville påløbe som omkostninger i 1988 og 1989 til henholdsvis arkitekter og ingeniører, X og øvrige. De samlede honorarudgifter - bortset fra kvalitetssikringshonoraret - var i oversigten opgjort til minimum 2.600.000 kr., maximum 3.240.000 kr. og »medium« til 2.920.000 kr. Der blev endvidere af indklagede udarbejdet et katalog over mulige besparelser, dateret den 26. august 1988, hvorefter de samlede anslåede besparelser på en lang række af projektets poster beløb sig til 866.500 kr. og - hvis biografen udgik - yderligere 1,5 mio. kr.

I referatet fra byggeudvalgsmødet den 29. august 1988 hedder det bl.a.: » Sag nr. 1 Vedr. LICITATION d. 23.8.88 --------------------------- Fortegnelse over budene er fremsendt. Orientering v. h.h.v. X og A. ad 1: Til efterretning. Sag nr. 2- Vedr. ØKONOMI ------------- Anlægsbudget kulturhus i forhold til laveste bud. Mulig- hederne for at holde rammen. ad 2: Et flertal i byggeudvalget vedtog, at der optages forhand- linger med billigste tilbudsgivere. Sideløbende foretages en fornyet gennemgang af det samlede projekt med henblik på en reduktion og billiggørelse. ..... Resultatet af forhandlingerne og den fornyede gennemgang forelægges på byggeudvalgsmødet den 13.9.1988. .....« I referatet fra byggeudvalgsmødet den 13. september 1988

hedder det bl.a.: » Sag nr. 1. Vedr. OMKOSTNINGER VED OPFØRELSE AF KULTURHUS. ---------------------------------------------- Resultatet af forhandlingerne med billigste tilbudsgivere og den fornyede gennemgang af projektet fremlægges af X. Skriftligt materiale vil blive uddelt på mødet. ad 1: Et flertal (A og F) indstiller, at Kulturhuset opføres for et beløb på kr. 13.450.000 samt kr. 2.900.000 til honorarer, i alt kr. 16.350.000. (Byggeindex 570 pr. 1.4.1989). Gruppe C kan acceptere en pris på kr. 13.500.000 incl. hono- rarer, + index. Det senere aftalte beløb til kvalitetssikring m.v. er ikke med i ovennævnte pris. .....«

7. Efter at indstillingen fra byggeudvalgets flertal var tiltrådt af kommunalbestyrelsen, udarbejdede arkitekt J fra X den 19. oktober 1988 et notat til internt brug vedrørende honorarfastsættelsen. Det hedder heri bl.a.

»Den samlede anskaffelsessum er, med byggeudvalgets behandling af sagen den 13.09.88, øget til 16.350.000 kr., hvoraf håndværkerudgifterne ikke må overstige 13.450.000 kr., således at der er 2.900.000 kr. til omkostninger.

Samlede omkostninger kr. 2.900.000,- X's byggesagshonorar kr. 303.965,- Reproduktion kr. 220.000,- Landinspektør, akustik, jord- bundsundersøgelser kr. 120.000,- kr. 643.965,- --------------------------------------------------------------- Til arkitekt- og ingeniørhonorarer kr. 2.256.035,- --------------------------------------------------------------- Arkitekt- og ingeniørfirmaernes honorarkrav er fremsat således (incl. fagtilsyn og byggeledelse): A kr. 1.018.630,- L kr. 1.285.845,- M kr. 294.354,- --------------------------------------------------------------- Honorarkrav ialt kr. 2.598.829,- ---------------------------------------------------------------

Den mulige honorarmasse udgør 86,8% af kravene. Imidlertid er de to ingeniørfirmaers honorarkrav baseret på et varslet niveau pr. 01.04.88, som kan beregnes at ligge knap 26% over det niveau, der er godkendt af Boligministeriet og Kommunernes Landsforening.

For ikke at stille ingeniørfirmaerne unødigt ringe, hviler denne honorarberegning på en begrænset spredning af reduktioner.

Arkitektfirmaets honorarkrav reduceres således til 92,8%, mens de to ingeniørfirmaers honorarkrav reduceres til 82,9%.

Endelige honorarer: A: 92,8% af 1.018.630 = kr. 945.860,- L: 82,9% af 1.285.845 = kr. 1.066.120,- M: 82,9% af 294.354 = kr. 244.055,- ------------------------------------------------------ Samlet honorarmasse kr. 2.256.035,-» ------------------------------------------------------

Resultatet af X's honorarberegninger blev meddelt indklagede ved skrivelse af 21. oktober 1988, hvori det hedder

»Som det er Jer bekendt, vedtog et flertal af K Kommunalbestyrelses byggeudvalg på mødet den 13. september 1988 at løfte rammebeløbet for håndværkerudgifter + omkostninger for så vidt angår selve Kulturhuset til 16.350.000 kr.

Da det nu er lykkedes at holde håndværkerudgifterne i ave omkring 13.450.000 kr., er det skabt plads til en samlet ramme for omkostninger på ca. 2,9 mio. kr. Dette gør det ikke muligt at imødekomme rådgivernes honorarkrav fuldt ud. I så fald skulle omkostningsrammen have været ca. 350.000 kr. højere.

Denne situation er forudset i overenskomstens pkt. 7.1. og pkt. 8.1.

For A betyder det, at det projekteringshonorar, der blev fremsat krav om under forårets forhandlinger, reduceres med ca. 6,5% til 687.270 kr. excl. moms.

Incl. honorar for byggeledelse og fagtilsyn bliver det samlede honorar 945.860 kr. excl. moms, hvortil kommer de aftalte honorarer for ajourføring af projekt og for kvalitetssikring, jfr. følgende opstilling

Projekteringshonorar kr. 687.270 Byggeledelse (5% af alle proj.hon.) kr. 86.770 Tilsynshonorar, 25% kr. 171.820 --------------------------------------------------------- Samlet honorar kr. 945.860 ===========

.....

Hvis rådgiverne finder, at der er tale om fordelingsmæssige problemer i den nu afsluttede sparerunde, må jeg tilråde, at disse løses ved direkte forhandlinger rådgiverne imellem.«

Indklagede besvarede skrivelsen ved den i Retsudvalgets kendelse omtalte skrivelse af 24. november 1988, hvori det hedder bl.a.

»Der kan ikke herske tvivl om, at aftalegrundlaget er ABR af juli 1978 samt specialnorm for bygningsarbejder, arkitekter, juni 1977.

Da definitionen af den honorarberettigede byggeudgift ifølge specialnormens pkt. 3.2.4.1 er afgørende for honorarberegningen, har vi i medfølgende bilag gjort rede for denne byggeudgift, som den har udviklet sig fra projektstart til accept. Tallene er gjort sammenlignelige ved at føre dem frem eller tilbage til index 544, der er det beregnede index på licitationsdagen 23.08.88.

Disse tilbage- eller fremdaterede beløb anvendes derfor i nedenstående beregninger. .....

Vi er af den opfattelse, at den honorarberettigede byggeudgift for 85% af honoraret som det mindste beløb er bilagets pkt. 05, kr. 13.280.020.

Dette vil give følgende honorar

Til og med accept: ..... kr. 693.417 Projektopfølgning: ..... kr. 129.322 HONORAR IALT kr. 822.739 ================================================================

Det fremføres både i aftalen og i X's brev, at projektet skal overholde en økonomisk ramme.

Denne ramme var ved konkurrencens udskrivelse i oktober 1987 og senere ved aftalens indgåelse kr. 13.500.000. Denne ramme danner da også senere grundlag for honorarets beregning. Se honoraraftalens bilag A.1.

På byggeudvalgets møde den 13.09.1988 blev beløbsrammen hævet til kr. 16.350.000. (Ingen indexangivelse). Vi deltog ikke i fastlæggelsen af denne beløbsramme, men blev først bekendt med den ved kommunaldirektørens skrivelse af 26.08.1988, som vi fik udleveret på byggeudvalgsmødet den 13.09.88. Det i skrivelsen anførte beløb på ca. kr. 2.900.000 til honorar mv. henviser til X. Trods gentagne anmodninger har vi først i X's brev af 21.10.88 fået kendskab til den os tiltænkte andel af disse udgifter.

Ved aftalens indgåelse hvor rammebeløbet var kr. 13.500.000 ved indeks 512, svarede vores honorarandel på kr. 734.941 til ca. 5,4%.

Med et rammebeløb på nu kr. 16.350.000 og en honorarandel på ca. kr. 815.000 er andelen kun ca. 5%.

Da honoraret til fagtilsyn og byggeledelse relaterer sig til de øvrige honorarer, har vi ikke medtaget disse i nærværende svar.

Det af X foreslåede honorar er således aldeles uacceptabelt, og vi skal derfor anmode om, at vore synspunkter fremføres for K kommune, og vi deltager naturligvis gerne i en forhandling herom.«

8. Honorartvisten blev herefter indbragt for Retsudvalget under B, over for hvem X i skrivelse af 23. januar 1989 fremkom med en redegørelse for X's og bygherrens syn på honorarsagen. I skrivelsen hedder det bl.a.

»Projekt Y, A's forslag, fik tildelt 1. præmien og ved de efterfølgende rådslagninger tilkendegav A, at et nærmere overslag viste, at det ville blive vanskeligt at overholde den fastsatte anskaffelsessum på 13,5 mill. kr. X måtte som forretningsfører indskærpe nødvendigheden af, at det udstukne rammebeløb blev respekteret og vedlagte oversigt af 22.3.1988 blev det grundlag, hvorpå K kommunalbestyrelses byggeudvalg fortsatte arbejdet med K kulturhus. Det viser en anskaffelsessum en smule højere end 13,5 mill. kr., men efter fradrag af indekseringen er overskridelsen på 3,3% så beskeden, at det må siges at ligge indenfor kalkulationens usikkerhed. De i oversigten angivne honorarer stammer fra de oprindelige honoraroverslag fra A - ganske vist reduceret lineært med en tilsvarende reduktion af håndværkerudgifterne for at få plads til det hele inden for den forudsatte anskaffelsessum.

Under de følgende honorarforhandlinger, gennem april, maj og juni måned 1988, blev der fremlagt honorarberegninger som viste betydelig større honorarer end de tal, der i henhold til oversigten af 22.3.1988 kunne afsættes. Problemet blev kontraktmæssigt løst ved principalt at henvise til den samlede økonomiske ramme for byggeriets gennemførelse, for hvilken rådgiverne har et særligt ansvar - subsidiært at vedhæfte arkitekternes honorarberegninger som et bilag til overenskomsten og henvise til dem som et princip, der ideelt set burde følges, hvis det overordnede mål tillod det. Vi skal her i særlig grad henvise til sammenhængen mellem kontraktens pkt. 7.1. og 8.1., og vi skal særligt fremhæve den passus der hedder: »Honoraret beregnes endeligt ved accept af tilbud jvf. pkt. 7.1. efter hvilket summen af håndværkerudgifter, honorarer og omkostninger skal respektere en samlet ramme«. Det er denne endelige beregning der sker ved X's brev af 21.10.1988. ......

Problemstillingen fremgår bl.a. af bilag af 25.8.1988, hvor X også til brug for K kommunalbestyrelses byggeudvalg viser hovedtallene på omkostningssiden opgjort efter en minimumsmodel, som er de oprindelige tal fra 22.3.1988 - maksimum-model, som er summen af de samlede honorarkrav - og et medium, som er forretningsførelsens forslag til en konklusion på spørgsmålet.

K kommunalbestyrelses byggeudvalg har ikke på noget tidspunkt før den 13.9.1988 vedtaget at hæve den oprindelige ramme på 13,5 mio. kr. (512). De 12,3 mio. kr. i anslåede håndværkerudgifter stammer fra projektforslag og blev indsat i kontrakten til beskrivelse af omprojekteringsklausulen.

Først på mødet den 13.9.1988 tager byggeudvalget stilling til spørgsmålet om udvidelse af en ramme. Det er dog på ingen måde en generel udvidelse til 16.350.000 kr., som hævdet af A i brev af 24. november 1988.

Som det fremgår af vedlagte udskrift af byggeudvalgets protokol, er det en forlods fordeling på henholdsvis håndværkerudgifter og omkostninger. Der skabes herved mulighed for at kontrahere håndværkerudgifter på 13.450.000 kr. og for at løfte omkostningsniveauet fra minimum til medium, hvilket giver de sidste 2,9 mio. kr. Beslutningen er på mange måder god for A. Dels blev den ledsaget af en beslutning om at udbetale forskudsrater på 60-65% af hele entreprisesummen, hvorved A blev fritaget for en kæmpe arbejdsindsats med at spare de sidste ca. 500.000 kr. ned til 13.450.000 kr. uden nogen form for vederlag, jfr. de efterfølgende afsnit.

Dels frigjorde man A fra bindingen til den oprindelige anskaffelsessum, som ellers ville have krævet yderligere indhug i projektet, ganske vist som honoreret indsats, og endelig skete der en opregulering af alle honorarer til det nævnte mediumniveau.

For en ordens skyld skal det fremhæves, at repræsentanter fra A's tegnestue har overværet samtlige møder i K kommunalbestyrelses byggeudvalg omkring disse spørgsmål. .....'

Efter yderligere brevveksling med sagens parter og et møde med repræsentanter for disse den 24. maj 1989 afsagde Retsudvalget som nævnt kendelse den 13. juli 1989, hvorefter indklagede fandtes berettiget til et projekteringshonorar på - rettelig - 822.739 kr. excl. moms.

9. For voldgiftsretten har arkitekt J fra X forklaret bl.a., at han blev involveret i sagen omkring årsskiftet 1987/88, da han overtog sagen fra forretningsfører N. Indklagedes vinderprojekt forekom realistisk inden for den afstukne økonomiske ramme. Under de følgende forhandlinger viste det sig imidlertid, at rammen ikke kunne holde. Fra X's side gjorde man det klart, at det var afgørende, at rammen ikke blev overskredet, og at projektet ellers ikke kunne forventes realiseret. Byggeudvalget var dog indstillet på at leve med en mindre overskridelse svarende til de 3,3%, som afhørte havde beregnet i den »budgetmæssige status« af 22. marts 1988. Baggrunden for de udgiftsstigninger, som overslagene i dispositionsforslaget og det senere projektforslag viste, var indklagedes manglende evne til at finde besparelser. Der var simpelthen ikke plads til at tilfredsstille et »sofistikeret ambitionsniveau«. Det væsentlige var, at den økonomiske ramme holdt. De stadigt voksende omkostninger skyldtes ikke supplerende bygherreønsker, heller ikke vedrørende arealet, som i projektforslaget var øget i forhold til konkurrenceprojektet. Det øgede vandtryk har dog muligt virket fordyrende. Det gælder derimod ikke kvalitetskontrollen, som var helt uden for budgettet. Økonomien blev drøftet under et møde den 5. maj 1988 på borgmesterens kontor, hvor indklagede ønskede hele dele af projektet taget ud, hvilket blev afslået. Den eneste lettelse, indklagede opnåede, var, at de 10% til uforudseelige udgifter blev nedsat til 5% svarende til 645.000 kr. som nævnt i kontrakten af 8. juli 1988 punkt 7.2. Kontrakten er udarbejdet af afhørte på grundlag af de forhandlinger, man havde haft i løbet af foråret. Der blev lavet flere udkast, som blev sendt til indklagede, der så kom med forslag til ændringer og tilføjelser. Kontraktens punkt 8.1. indeholder en sammenkobling af en principal og en subsidiær bestemmelse. Det principale er den økonomiske ramme, som er nævnt i punkt 7.1., og hvortil der henvises i punkt 8.1. Kun hvis det lykkedes indklagede at holde udgifterne inden for denne ramme, skulle honoraret beregnes efter byggeudgift. Dette er kommet til udtryk ved anvendelsen af ordet »principielt«, som man ellers ikke plejer at bruge i aftaler med teknikere. Bilaget til kontrakten er alene et regneeksempel. Indklagede var repræsenteret i byggeudvalgsmødet den 29. august 1988 og fremkom ikke med indvendinger mod det oplæg til mødet, som afhørte havde lavet, og som resulterede i den senere vedtagelse af et samlet honorarbeløb på 2,9 mio. kr. Indklagede er heller ikke fremkommet med indvendinger mod fordelingen af det samlede honorarbeløb.

10. Stadsbibliotekar O har forklaret bl.a., at han er forvaltningschef for det kulturelle område i kommunen. Han var sekretær i byggeudvalget og havde kontakten til de eksterne rådgivere under byggeriet. Den økonomiske ramme, som var opstillet for dette, var det meget vigtigt for kommunen at få overholdt, idet der ikke havde været absolut enighed i kommunalbestyrelsen om, hvorvidt man overhovedet skulle have et kulturhus. Det blev under hele forløbet kraftigt understreget over for de deltagende arkitekter, at økonomien var altafgørende.

11. Arkitekt E, der er medindehaver af det indklagede arkitektfirma, har forklaret bl.a., at han var leder af projektet vedrørende kulturhuset. Den økonomiske ramme, der var anført i konkurrencematerialet, var vel ikke en usædvanlig bestemmelse, men kunne alene opfattes som en hensigtserklæring og ikke nogen bindende ramme, som konkurrencedeltagerne var forpligtet til at overholde. Under forhandlingerne om dispositionsforslaget og det senere projektforslag gav afhørte udtryk for, at det ikke ville være muligt at komme ned på de 13,5 mio. kr., som var rammen, i hvert fald ikke uden at sløjfe væsentlige dele af projektet, hvad man ikke ville. Afhørte var kun delvis med i forhandlingerne om kontrakten af 8. juli 1988. Forhandlingerne foregik hovedsagelig pr. telefon på grundlag af oplæg fra X. Slutresultatet følte afhørte som et diktat, man var nødt til at acceptere, fordi man nu var kommet så langt med arbejdet, at man vanskeligt kunne stoppe.

12. Arkitekt P, der er ansat i det indklagede arkitektfirma, har forklaret bl.a., at han var byggeleder og tilsynsførende under byggeriet. Han har deltaget i forhandlingerne om kontrakten af 8. juli 1988 og betragtede den økonomiske ramme, som er anført i punkt 7.1. og 8.1., som udtryk for en hensigtserklæring. Ordet »principielt« har afhørte ikke forstået eller hæftet sig ved.

13. Arkitekt F, der tidligere har været ansat i det indklagede arkitektfirma, har forklaret bl.a., at han deltog i arbejdet med projekteringen af kulturhuset helt fra starten og frem til indvielsen. Han mener ikke, at han under forhandlingerne om økonomien er blevet præsenteret for den af arkitekt J udarbejdede oversigt over minimum-, maximum- og mediumhonorarer, som skal have været fremme under byggeudvalgsmødet den 29. august 1988. Han er ikke blevet gjort bekendt med, hvorledes man ville fordele det samlede honorarbeløb på 2,9 mio. kr. mellem de deltagende teknikere.

14. Til støtte for påstanden har klagerne anført, at en fortolkning af kontrakten af 8. juli 1988, som må være afgørende for sagen, fører til, at indklagede alene har krav på et projekteringshonorar på 687.270 kr. excl. moms og de i forhold hertil beregnede honorarer for byggeledelse og fagtilsyn. Ved fortolkningen af kontrakten må der tages hensyn såvel til kontraktens ordlyd som til en række supplerende momenter, som belyser baggrunden for den indgåede aftale.

Efter ordlyden af honorarbestemmelsen i kontraktens punkt 8.1. sammenholdt med punkt 7.1., hvortil der henvises, må bestemmelsen forstås således, at de samlede udgifter inklusive honorarer skal holdes inden for den angivne økonomiske ramme på 13,5 mio. kr. excl. moms. Kun hvis man holdt sig inden for denne ramme ved accept af de indhentede tilbud, skulle honoraret beregnes efter byggeudgift i overensstemmelse med regneeksemplet i det til kontrakten hørende bilag. Kontrakten var et resultat af de forhandlinger, parterne førte i foråret 1988, og ikke udtryk for noget diktat. Kontrakten må derfor forstås efter ordlyden.

Hertil kommer de yderligere fortolkningsbidrag, som fører til samme resultat. Af konkurrenceprogrammet, som var godkendt af B's konkurrenceudvalg, fremgik således klart, at den økonomiske ramme for projektet var de 13,5 mio. kr. Rammen var vel ikke bindende for deltagerne, men forhandlingerne om kontrakten af 8. juli 1988 er foregået ud fra denne økonomiske ramme, som var afgørende for kommunalbestyrelsen, fordi der ikke var politisk dækning for at gennemføre byggeriet, hvis rammen ikke kunne holdes. Forhandlingerne i foråret 1988 resulterede i, at der blev givet grønt lys for gennemførelsen af projektet, fordi det viste sig, at der kun ville blive tale om en uvæsentlig overskridelse af rammen. På den baggrund blev kontrakten af 8. juli 1988 indgået. Ved den efterfølgende licitation viste det sig imidlertid, at udgifterne ikke kunne holdes inden for rammen, således at det var nødvendigt at finde frem til yderligere besparelser i projektet. Man kunne fra bygherrens side have forlangt projektet fuldstændig revideret uden vederlag efter bestemmelsen i kontraktens punkt 7.2., hvorefter honoraret skulle have været beregnet i forhold til et således revideret projekt. I stedet valgte man - hvad der var til indklagedes fordel - at forhøje den økonomiske ramme og fastlagde samtidig teknikerhonorarerne til i alt 2,9 mio. kr., hvilket var et større beløb, end de samlede honorarer ellers ville have været. Den indbyrdes fordeling af honorarbeløbet mellem teknikerne kan ikke være kommet bag på indklagede, som var byggeleder og havde udarbejdet den oprindelige fordelingsplan. Alt i alt må man konkludere, at indklagede har opnået honorarer, som er højere, end man efter den indgåede kontrakt havde rimelig grund til at regne med.

15. Indklagede har anført, at kontrakten af 8. juli 1988 med det tilhørende bilag ikke giver fornødent grundlag for at fastslå, at beregningen af honoraret er begrænset af bestemte økonomiske rammer. En sådan var alene afgørende for, i hvilket omfang indklagede skulle revidere projektet uden vederlag. Der var ikke tale om noget støttet byggeri, som indklagede ikke beskæftiger sig med. Man måtte derfor kunne regne med, at byggesagen svarede til de sager, man normalt havde med at gøre. Her var udgangspunktet en konkurrence med en præmiesum på 75.000 kr. pr. deltager. Man kan imidlertid ikke som bygherre regne med at kunne bruge en sådan konkurrence som grundlag for byggeriet med den ramme, som var angivet i konkurrenceprogrammet. Ville man det, måtte man have benyttet sig af omvendt licitation. Forudsætningen var derfor alene, at vinderforslaget skulle kunne realiseres, hvilket efterfølgende skulle undersøges og overvejes nærmere. Der var med andre ord ingen forhåndsbinding til en bestemt byggesum og ingen forudsætning om, at indklagede selv skulle »spæde til«, hvis projektet ikke kunne realiseres inden for den angivne økonomiske ramme.

Efter konkurrencen foretog man på bygherreside forskellige, rent foreløbige beregninger af rådgiverhonorarerne, som må karakteriseres som meget optimistiske, hvad byggeudgifterne angik. Og beregningerne sagde intet om, hvorledes man forestillede sig, at arkitekthonoraret skulle reduceres under de og de omstændigheder.

Ved udarbejdelsen af projektforslaget var man for politikernes skyld nødt til at foretage ændringer, som bevirkede, at man kom ned på et overslag på 12,3 mio. kr. excl. moms i håndværkerudgifter. Herefter blev kontrakten af 8. juli 1988 indgået. Punkt 7.1. kunne indklagede ikke have noget imod. Det indeholdt blot en korrekt oplysning, som man ikke ville modsætte sig, hvis man på klagers side fandt det politisk nødvendigt at have bestemmelsen med. Punkt 7.2. harmonerer ikke med 7.1. Der tales her om håndværkerudgifter på 12,3 mio. kr. excl. moms, hvilket må være det realistiske tal at regne med ved fortolkningen af honorarbestemmelsen i punkt 8.1. Uden sikre holdepunkter herfor kan man imidlertid ikke forstå denne bestemmelse således, at honoraret maksimalt kan beregnes på grundlag af håndværkerudgifter på 12,3 mio. kr., også selv om byggeriet måtte vise sig at blive dyrere. Det ville være en meget hårdttrukket fortolkning, som oplysningerne i sagen ikke giver grundlag for. I øvrigt forlader man også senere denne ramme, fordi man ønsker projektet gennemført. Indklagede har nok deltaget i de senere byggeudvalgsmøder, hvor det samlede honorarbeløb blev fastsat til 2,9 mio. kr., men det blev ikke ved disse møder specificeret, hvorledes fordelingen mellem teknikerne skulle ske.

16. Voldgiftsretten skal udtale

I overensstemmelse med det af klagerne anførte må honorarbestemmelsen i punkt 8.1. i kontrakten af 8. juli 1988, der som specialbestemmelse må gå forud for kontraktens almindelige bestemmelser og i det hele må være gældende for honorarberegningen, forstås således, at beregning efter byggeudgift forudsætter, at den økonomiske ramme på 13,5 mio. kr. excl. moms blev overholdt. Da denne forudsætning ikke er opfyldt, kan indklagede ikke få medhold i den nedlagte påstand. Voldgiftsretten tager derfor klagernes påstand til følge, hvorved indklagede har fået tilkendt et samlet honorarbeløb, som overstiger, hvad man efter kontrakten kunne kræve.

T H I B E S T E M M E S

Indklagede A arkitektfirma a/s, skal anerkende alene at være berettiget til et projekteringshonorar på 687.270 kr., et tilsynshonorar på 171.820 kr. og et honorar for byggeledelse på 86.770 kr., eller i alt 945.860 kr. excl. moms.

Hver part skal bære egne omkostninger.

Udgifterne ved voldgiftsrettens behandling af sagen skal betales af parterne med halvdelen hver.

København, den 17. januar 1991

Holger Tangaa Hansen Palle Kiil Jens Guldbæk P.v.c. G. Stark

Udtalt af voldgiftsretten, at kontraktens honorarbestemmelse om ydelsers honorering efter byggeudgift, der som specialbestemmelse måtte gå forud for kontraktens almindelige bestemmelser og i det hele måtte være gældende for honorarberegningen, måtte forstås således, at beregning efter byggeudgift forudsatte, at den økonomiske ramme blev overholdt. Da denne forudsætning ikke var opfyldt, tilpligtedes arkitektfirmaet at anerkende, at det havde fået tilkendt et samlet honorarbeløb, der oversteg, hvad man efter kontrakten kunne kræve.