Tilbagebetaling af boligstøtte - Bortfald

Tilbagebetaling af boligstøtte - Bortfald

»Vedr.: Tilbagebetaling af boligstøtte for 1988.

Boligstyrelsen har modtaget Deres klage af 25. oktober 1990 over afgørelse af 8. oktober 1990 fra Amtsankenævnet i Vejle Amt vedrørende tilbagebetaling for 1988 af boligstøtte.

Klagen vedrører tilbagebetaling af boligstøtte ydet i 1988.

Det fremgår af sagen, at Deres klient har modtaget boligstøtte til lejemålet indtil oktober 1989, hvor hun fraflyttede Gedved Kommune.

Videre fremgår, at kommunen i forbindelse med Deres klients fraflytning ved skrivelse af 25. oktober 1989 meddelte følgende

»Da du er fraflyttet adressen skal det herved meddeles, at din restance på boligstøtte udgør 4.515 kr., hvilket beløb skal tilbagebetales til Gedved Kommune. Restancen er opgjort pr. 31. oktober 1989 således

Gl. mellemværende på restance 4.181 kr.

Restance 9.-31. oktober 1989 334 kr.

Ny restance pr. 31. oktober 1989,

i alt 4.515 kr.«

Efterfølgende har kommunen ved skrivelse af 23. maj 1990 rejst krav om tilbagebetaling af for meget udbetalt boligstøtte, 10.872 kr., vedrørende 1988.

Baggrunden for kravet er, at Deres klients husstandsindkomst for 1988 er steget væsentligt fra 119.000 kr., som lagt til grund ved boligstøtteberegningen, til 204.000 kr.

Deres klient har på grundlag af en husstandsindkomst på 204.000 kr. alene været berettiget til 1.487 kr. i boligstøtte i 1988, og kommunen har herefter krævet tilbagebetaling af den udbetalte boligstøtte herudover med 12.339 kr. - 1.467 kr. = 10.872 kr.

På baggrund af Deres klage herover har Amtsankenævnet for Vejle Amt stadfæstet kommunens afgørelse, idet nævnet har udtalt, at Gedved Kommune i forbindelse med skrivelsen af 25. oktober 1989 burde have taget forbehold for boligstøtte for 1988 og 1989, der ikke var endeligt afgjort, men at dette ikke kan indebære, at kommunens krav på tilbagebetaling af det meste af boligstøtten for 1988 skal bortfalde.

Deres klient har i sin klage og supplerende skrivelse af 8. september 1990 anført, at hun ikke har kommentarer til den opgjorte husstandsindkomst og boligstøtteberegning, men at kommunen i skrivelse af oktober 1989 har opgjort restancen pr. 31. oktober 1989 endeligt til 4.515 kr., hvorfor hun ikke kan godkende det herefter rejste krav om tilbagebetaling af boligstøtte ydet i 1988.

Kommunen har i skrivelse af 15. august 1990 til amtsankenævnet anført

»I forbindelse med, at N.N. fraflyttede Gedved Kommune den 8. oktober 1989, blev hendes boligstøtterestance opgjort pr. 31. oktober 1989. Gammel restance vedrørende tidligere år på 4.181 kr. + restance for perioden 9. - 31. oktober 1989 på 334 kr., i alt 4.515 kr. Grunden til, at det var pr. 31. oktober 1989, restancen blev opgjort, var, at der på det tidspunkt, hvor Gedved Kommune erfarede, at N.N. var fraflyttet, var udbetalt boligstøtte for oktober måned 1989.

På dette tidspunkt var der ikke foretaget efterregulering for 1988. Denne er først foretaget i maj 1990. Opgørelse af restance for 1988 fremgår af brev til pågældende af 25. maj 1990.

Det kan nævnes, at der endnu ikke er foretaget efterregulering for 1989, hvorfor det endnu ikke kan siges på nuværende tidspunkt, om der vil opstå endnu en restance for året 1989.«

Ved klage af 25. oktober 1990 over amtsankenævnets afgørelse har De anført, at sagen er af principiel karakter, da det efter Deres opfattelse ikke primært er et spørgsmål om anvendelse af boligstøttelovens § 41, stk. 2, jf. § 7, stk. 7, men derimod, at opgørelsen af 25. oktober 1989 intet forbehold indeholder med eventuelle senere tilbagesøgning, og at skrivelsen har karakter af en endelig afgørelse. Deres klient har derfor en berettiget forventning om, at hendes mellemværende med Gedved Kommune nu er endeligt afgjort.

Videre anfører De, at det er et almindeligt kendt princip i den offentlige forvaltning, at begunstigende forvaltningsakter ikke vilkårligt kan tilbagekaldes.

Set i forhold til brev af 23. maj 1990 må opgørelsen i brevet af 25. oktober 1989 efter Deres opfattelse ses som en begunstigende forvaltningsakt. Når ydermere henses til opgørelsens endelige karakter, finder De, at kommunens rejsning af yderligere krav vil stride mod god forvaltningsskik.

Endelig anfører De, at kommunen således må være nærmest til at bære risikoen for, at der ikke er taget forbehold om yderligere tilbagebetalingskrav.

Amtsankenævnet har på baggrund af Deres klage til Bygge- og Boligstyrelsen fastholdt sin afgørelse.

Bygge- og Boligstyrelsen skal på den baggrund meddele, at det fremgår af § 63 i lov om individuel boligstøtte, at amtsankenævnets afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. Boligministeren kan dog optage en sag til behandling, når det skønnes, at sagen er af principiel betydning.

Efter lovens § 38, stk. 3, gælder, at en ansøger skal give kommunalbestyrelsen oplysning om alle forhold, der kan medføre nedsættelse eller bortfald af boligstøtten.

Af § 41 følger videre, at såfremt den faktiske husstandsindkomst overstiger den forventede indkomst, opgjort efter lovens § 7, stk. 7, der er lagt til grund for boligstøtteberegningen, med mindst 10.000 kr., skal ansøgeren tilbagebetale den for meget modtagne boligstøtte. Tilbagebetaling skal dog ikke ske, såfremt ansøgeren godtgør, at han har givet kommunalbestyrelsen meddelelse om indkomstændringer ud over den anførte grænse.

Bygge- og Boligstyrelsen har fundet grundlag for at behandle Deres klage.

Styrelsen er på baggrund af ovenstående enig i, at Deres klient ikke har opfyldt sin oplysningspligt efter boligstøttelovens § 38, stk. 3, og at der derfor som udgangspunkt skal ske tilbagebetaling, jf. § 41, stk. 2 og 3.

Styrelsen finder imidlertid, at et sådant tilbagebetalingskrav kan bortfalde i tilfælde, hvor kommunen efterfølgende har givet afkald på kravet eller afgivet en lignende begunstigende forvaltningsakt, der har givet støttemodtageren en berettiget forventning om ikke senere at blive mødt med et sådant krav.

Bygge- og Boligstyrelsen er af den opfattelse, at kommunens skrivelse af 25. oktober 1989 må opfattes som en sådan begunstigende forvaltningsakt.

Styrelsen har herved lagt vægt på denne skrivelses endelige karakter, herunder navnlig, at der ikke i skrivelsen er taget forbehold for senere regulering.

Bygge- og Boligstyrelsen finder på denne baggrund, at Gedved Kommunes krav om tilbagebetaling af boligstøtte for 1988 fra Deres klient efter omstændighederne ikke kan fastholdes. Styrelsen har derfor i dag bedt kommunen trække kravet herom tilbage.'

pdv

eb

Ingen

Bygge- og Boligstyrelsen afgjort, at tilbagebetalingskrav bortfaldt, uanset at boligstøttemodtageren ikke kunne anses at have opfyldt sin oplysningspligt, idet kommunen i forbindelse med boligstøttemodtagerens fraflytning fra kommunen blev anset at have afgivet begunstigende forvaltningsakt. Ved støttemodtagerens fraflytning fra kommunen havde kommunen over for støttemodtageren rejst tilbagebetalingskrav uden forbehold for en senere regulering, hvilket forhold blev anset at have givet støttemodtageren en berettiget forventning om ikke senere at blive mødt med et sådant krav.