Ikke krav om skriftlig optagelsesanmodning ved overflytning til dansk arbejdsløshedskasse fra andet nordisk land.

Ikke krav om skriftlig optagelsesanmodning ved overflytning til dansk arbejdsløshedskasse fra andet nordisk land.

Et medlem, der var norsk statsborger, havde været bosat i Danmark siden 1988.

Medlemmet havde i de seneste år sejlet som matros, senest ombord på et norsk skib, og som følge heraf havde han været omfattet af det norske forsikringssystem. Han afmønstrede i Oslo den 19. marts 1990.

Ved henvendelse til det norske trygdekontor i forbindelse med afmønstringen meddelte kontoret, at der ikke kunne udbetales dagpenge, da medlemmet var bosat i Danmark. Trygdekontoret oplyste i den forbindelse, at dagpenge skulle udbetales i Danmark.

Medlemmet henvendte sig derfor den 26. marts 1990 til Arbejdsformidlingen i Svendborg, hvor han ikke blev gjort opmærksom på sine rettigheder i henhold til Nordisk Overenskomst om ydelser ved arbejdsløshed, herunder ret til overflytning af kvalifikationsperioder fra et nordisk land til et andet. Da han ikke var medlem af en dansk arbejdsløshedskasse, blev han henvist til bistandskontoret.

Medlemmet har efter den 19. marts 1990 haft beskæftigelse i perioden 2. april - 13. juni 1990 på M/S Energi og i perioden 2. juli - 12. oktober 1990 hos et malerfirma.

I marts 1991 blev medlemmet bekendt med de særlige regler vedrørende arbejdsløshedsforsikring i Norden og henvendte sig til Malersvendenes Arbejdsløshedskasse.

Medlemmet blev indmeldt her på grund af arbejde som maler.

Medlemmet klagede over arbejdsformidlingens mangelfulde vejledning, der efter medlemmets opgørelse har påført ham et tab på ca. 53.000 kr.

Direktoratet lagde til grund, at idet medlemmet pr. 19. marts 1990, hvor han ophørte med at arbejde i Norge, ligeledes ophørte med at være omfattet af den norske folketrygde, ansås 8 ugers fristen for påbegyndelse af de i artikel 4 i Nordisk Overenskomst nævnte 4 ugers sammenhængende arbejde at løbe fra den 19. marts 1990.

Direktoratet fandt derfor, at medlemmet ville kunne optages i en dansk arbejdsløshedskasse på baggrund af arbejdet på M/S Energi, og at han ville kunne medregne sine forsikrings- og arbejdsperioder fra Norge.

Direktoratet lagde til grund, at medlemmet den 3. april 1990 påbegyndte fuldtidsbeskæftigelse og herefter var ansat til den 13. juni 1990, og at han således opfyldte kravet om arbejde i overenskomstens artikel 4.

Direktoratet bemærkede, at der i artikel 8 i Nordisk Overenskomst ikke stilles krav om, at anmodning om optagelse i arbejdsløshedskassen skal ske inden for 8 ugers fristen. Medregning af forsikringsperioder er således alene betinget af, at de 4 ugers arbejde påbegyndes inden 8 ugers fristen.

Af § 6 i direktoratets bekendtgørelse nr. 499 af 19. august 1988 om optagelse i en statsanerkendt arbejdsløshedskasse for lønmodtagere fremgår imidlertid, at optagelse tidligst kan få virkning fra det tidspunkt, hvor arbejdsløshedskassen har modtaget en skriftlig anmodning om optagelse.

Medlemmet ville derfor først kunne optages i den danske arbejdsløshedskasse med virkning fra den dato, hvor han første gang rettede henvendelse til arbejdsløshedskassen, hvilket ifølge det oplyste var et tidspunkt i begyndelsen af marts måned 1991. Medlemmet ville herefter kunne få udbetalt arbejdsløshedsdagpenge, hvis han opfyldte arbejdsløshedsforsikringslovens almindelige betingelser for ret til dagpenge.

I klagen anførte medlemmet, at han kræver fuld optagelse og dagpengeret fra den 23. marts 1990 - første gang han henvendte sig på arbejdsformidlingskontoret.

Medlemmet har endvidere anført, at han havde kontaktet Dansk Sø-Restaurationsforening i forbindelse med beskæftigelsen på M/S Energi, men at forbundet intet havde oplyst ham om hans rettigheder i henhold til Nordisk Overenskomst.

Direktoratet bemærkede ved sagens oversendelse til ankenævnet, at medlemmet ikke - under påberåbelse af mangelfuld vejledning fra arbejdsformidlingens side - kunne blive optaget i en arbejdsløshedskasse, hvis de almindelige optagelsesbetingelser ikke var opfyldt. Hvis arbejdsformidlingens mangelfulde vejledning havde påført medlemmet et økonomisk tab, henviste direktoratet derfor medlemmet til at anlægge sag ved de civile domstole.

Direktoratet meddelte endvidere, at direktoratet på baggrund af medlemmets oplysning om, at han ved henvendelse til Dansk Sø-Restaurationsforening (efter afskedigelsen den 13. juni 1990) fik oplyst, at han ikke kunne blive optaget i arbejdsløshedskassen, har rettet henvendelse til Funktionærernes og Tjenestemændenes Fælles-Arbejdsløshedskasse, hvor Dansk Sø-Restaurationsforening er medlem.

Funktionærernes og Tjenestemændenes Fælles-Arbejdsløshedskasse oplyste, at forbundet ikke har noget arbejdsløshedskassekontor, men at arbejdsløshedskassen dog accepterer, at forbundet udleverer optagelsesbegæringer, der herefter videreekspederes til Funktionærernes og Tjenestemændenes Fælles-Arbejdsløshedskasse, hvor Dansk Sø-Restaurationsforening er medlem.

Funktionærernes og Tjenestemændenes Fælles-Arbejdsløshedskasse oplyste endvidere, at kassen havde gjort forbundene opmærksom på, at al vejledning om arbejdsløshedskasseforhold skulle ske på kassens regionskontor og ikke i forbundene - netop for at undgå fejlagtig eller mangelfuld vejledning. Forbundene havde således ingen kompetence i arbejdsløshedskassespørgsmål.

Direktoratet var derfor af den opfattelse, at medlemmets henvendelse til Dansk Sø-Restaurationsforening ikke kunne sidestilles med en anmodning om optagelse i arbejdsløshedskassen.

Direktoratet fastholdt derfor, at medlemmets optagelse tidligst kunne få virkning fra det tidspunkt i marts 1991, hvor han rettede henvendelse til Malersvendenes Arbejdsløshedskasse med anmodning om optagelse.

Ankenævnet fandt, at medlemmet, der havde været omfattet af den norske lovgivning om arbejdsløshedsforsikring indtil den 19. marts 1990, kunne overflyttes til den danske forsikring i forbindelse med hans overtagelse af arbejde på M/S Energi inden 8 uger efter udtræden af den norske arbejdsløshedsforsikring, jf. artikel 4 sammenholdt med artikel 8 i den Nordiske Overenskomst af 12. november 1985 om ydelser ved arbejdsløshed.

Ankenævnet lagde til grund, at medlemmet i forbindelse med tilbagekomsten til Danmark henvendte sig på arbejdsformidlingen, og at han fik en mangelfuld vejledning, der førte til, at han ikke blev indmeldt i en arbejdsløshedskasse, idet han ved henvendelsen til arbejdsformidlingen ikke blev henvist til rette sted, samt at medlemmet påbegyndte arbejde den 2. april 1990 af over 4 ugers varighed.

Ankenævnet fandt, at direktoratets bekendtgørelse nr. 499 af 19. august 1988 alene omhandler optagelse i en arbejdsløshedskasse i medfør af reglerne i arbejdsløshedsforsikringslovens § 41 og § 67, men ikke den situation, at en person - der iøvrigt opfylder betingelserne i Nordisk Overenskomst om ydelser ved arbejdsløshed - ønsker at blive overflyttet til den danske forsikring efter i en periode at have været omfattet af forsikringen i et af de øvrige nordiske lande. Dette betød, at indmeldelsen kunne ske i forbindelse med forløbet i april 1990.

Ankenævnet ændrede således Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens afgørelse.

Ingen

En norsk statsborger, der var bosat i Danmark og omfattet af det norske forsikringssystem, afmønstrede norsk skib i Oslo den 19.

marts 1990. Den 26. marts 1990 ledigmeldte pågældende sig på arbejdsformidlingen i Danmark, men blev ikke af arbejdsformidlingen gjort opmærksom på sine rettigheder i henhold til Nordisk Overenskomst.

Pågældende havde herefter arbejde i Danmark fra 2. april - 13. juni 1990 og fra 2. juli - 12. oktober 1990.

Ankenævnet fandt, at pågældende kunne overflyttes til dansk arbejdsløshedsforsikring i forbindelse med overtagelse af det første arbejdsforhold, jfr. art. 4 sammenholdt med art. 8 i Nordisk Overenskomst.

Nævnet lagde til grund, at pågældende i forbindelse med tilbagekomsten til Danmark henvendte sig på arbejdsformidlingen, og at han fik en mangelfuld vejledning, der førte til, at han ikke blev indmeldt i en arbejdsløshedskasse, idet han ved henvendelsen til arbejdsformidlingen ikke blev henvist til rette sted, samt at han påbegyndte arbejde den 2. april 1990 af over 4 ugers varighed.

Nævnet fandt, at direktoratets bekendtgørelse nr. 499 af 19. august 1988 alene omhandler optagelse i en arbejdsløshedskasse i medfør af reglerne i arbejdsløshedsforsikringslovens § 41 og § 67, men ikke den situation, at en person - der i øvrigt opfylder betingelserne i Nordisk Overenskomst om ydelser ved arbejdsløshed - ønsker at blive overflyttet til den danske forsikring efter i en periode at have været omfattet af forsikringen i et af de øvrige nordiske lande. Dette betyder, at indmeldelsen kunne ske i forbindelse med forløbet i april 1991.