Fradrag i efterløn - månedlig ydelse fra et understøttelsesfond.

Fradrag i efterløn - månedlig ydelse fra et understøttelsesfond.

Et medlem overgik den 1. oktober 1988 til efterløn. Han oplyste, at han modtog et månedligt beløb fra »Aalborg Portlands Understøttelsesfond«, og der blev foretaget fradrag i hans efterløn herfor.

Medlemmet rejste den 12. juni 1990 spørgsmål, om der fortsat skulle ske fradrag, men kassen fastholdt, at det skulle der, idet beløbet måtte karakteriseres som løbende udbetaling af pension, som er et led i tidligere ansættelsesforhold.

Medlemmet klagede til Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen.

Direktoratet indhentede yderligere oplysninger og det fremgik heraf: »at Aktieselskabet Aalborg Portland-Cement-Fabriks Understøttelsesfond er en selvejende institution, hvis formål er at yde understøttelser til tidligere funktionærer i aktieselskabet (og til ægtefæller og efterlevende børn).

Fondets kapital tilvejebringes af beløb indbetalt af Aktieselskabet Aalborg Portland-Cement-Fabrik. Aktieselskabets bestyrelse udpeger 4 medlemmer til fondets bestyrelse, medens et 5. medlem vælges af og blandt selskabets funktionærer.

Der kan ikke søges om tilskud fra fondet, men fondets bestyrelse træffer år for år bestemmelse om, hvem der skal tildeles tilskud og med hvilket beløb.

Tilskuddet ydes kun til tidligere ansatte, der har forladt arbejdslivet. Det er videre en betingelse, at funktionæren ved overgang til efterløn eller pension var ansat ved Aalborg Portland og er fyldt 62 år, men ikke 67 år.

Ved tildeling af tilskud ses der ikke på modtagerens tidligere løn, aktuelle økonomiske situation eller pensionsindtægtsforhold, men der kræves 30 års anciennitet for at få årets maksimale tilskud. Tilskuddet udbetales månedsvis og udgjorde i 1990 2.878 kr. pr. måned for medlemmets vedkommende.

Aalborg Portlands velfærdskontor har telefonisk oplyst, at de fleste arbejdsløshedskasser har revurderet udbetalingerne fra understøttelsesfondet således, at disse ikke (længere) påvirker efterlønnen.

Arbejdsløshedskassernes revurdering var sket på baggrund af DFA-Meddelelse nr. 41/88 om udbetalinger fra Vianovas Hjælpefond.

Det fremgår bl.a. af medlemmets brev af 26. juli 1990, at han mener, at udbetalingerne enten må betragtes som udbetaling fra opsparings-eller forsikringsordninger, der er uden forbindelse med et ansættelsesforhold, eller falder ind under bestemmelsen om udbetaling af tantieme, gratiale, bonus, opsparet søgnehelligdagsbetaling og lignende udbetalinger fra tidligere beskæftigelsesforhold, og at de derfor ikke skal medføre fradrag i efterlønnen.

Til støtte for medlemmets synspunkt har han henvist til direktoratets vejledning af 17. maj 1990 og bl.a. påpeget, at fondet ingen forbindelse har med tidligere ansættelsesforhold, og at beløbene ikke udbetales efter overenskomst eller anden kollektiv aftale, men har karakter af legater.

Endvidere anfører medlemmet, at pensioner skattemæssigt er A-indkomst, medens de udbetalte beløb er B-indkomst ligesom legater.

Endelig gør medlemmet opmærksom på, at nogle af hans kolleger, der er medlemmer af andre arbejdsløshedskasser, har fået refunderet tidligere fradrag af beløb fra fondet, og at det endelige resultat bør være ens for alle, da det er de samme regler, der gælder.«

Direktoratet tiltrådte arbejdsløshedskassens afgørelse om, at der skal ske fradrag i medlemmets efterløn, i anledning af de månedlige udbetalinger fra understøttelsesfondet.

Direktoratet henviste til § 4 i direktoratets bekendtgørelse nr. 327 af 17. maj 1990 om arbejdes og indtægters betydning for efterlønnens størrelse og tilføjede, at det var direktoratets opfattelse, at ydelserne fra understøttelsesfondet ikke var en egentlig pension, som var led i medlemmets tidligere ansættelsesforhold.

Direktoratet fandt imidlertid, at udbetalingerne fra fondet havde karakter af pension og skulle medføre fradrag i efterlønnen, idet der efter direktoratets opfattelse var tale om fast løbende udbetaling af beløb, som en tidligere arbejdsgiver udbetalte som supplement til efterlønnen.

Direktoratet tiltrådte således arbejdsløshedskassens afgørelse, men med ændret begrundelse.

Ved afgørelsen lagde direktoratet vægt på, at udbetalingerne var fast løbende inden for det enkelte år, og at understøttelsesfondet, uanset sin formelle status som selvejende institution i denne sammenhæng, måtte være omfattet af ordene: »en tidligere arbejdsgiver«.

Til støtte for dette synspunkt anførtes, at fondets midler kommer fra Aktieselskabet Aalborg Portland-Cement-Fabrik, at fondsbestyrelsen udpeges af aktieselskabet og dets funktionærer, og at fondsydelserne kun udbetales til tidligere ansatte samt disses ægtefæller og efterlevende børn.

Medlemmet klagede til ankenævnet og anførte

»Arbejdsløshedskassen opfatter ydelsen som pension, men at DFA er af den opfattelse, det ikke er en pension, men af pensionslignende karakter. Min opfattelse er, at ydelsen har karakter af et legat.

DFA har opfattelsen af, at ydelsesgiveren har en sammenhæng med »en tidligere arbejdsgiver«. Dette er ikke korrekt. Ydelsesgiveren er en selvstændig institution med selvstændig regnskab som revideres selvstændig hvert år af en statsautoriseret revisor.

Fondet har egen bestyrelse. Fondets kapital styres af denne bestyrelse. Der kan ikke tilføres merkapital fra tidligere arbejdsgiver. Der må ikke udloddes penge fra fondet af kapitalen, men alene af afkastet fra kapitalen (Socialministeriets afgørelse i 1990). Derfor kan ikke alle medarbejdere få penge fra fondet (ingen automatik i ordningen). Fondet udbetaler penge af det afkast, som fondet besidder og på grundlag af en ansøgning. Der gives tilsagn for beløbstørrelsen for 1 år ad gangen. Det er alene fondets bestyrelse, der giver tilsagn om et beløb fra fondet. Fondet har eget SE-nr.

Hvis der er for mange personer, som opfylder fondets kriterie for udbetaling, sættes beløbstørrelsen efter antallet, eller der sker slet ingen udbetalinger.

Der er således ikke tale om »en tidligere arbejdsgiver«. Der er ikke tale om fast løbende udbetaling, da der skal ansøges om beløbet. Beløbet gives der tilsagn for 1 år ad gangen. Beløbstørrelsen kan være forskellige og måske helt bortfalde. Der ses ikke på tidligere løn, aktuelle økonomiske situation eller pensionsindtægtsforhold. Beløbet tildeles ud fra de kriterier, som fondet opstiller, og her ser man bl.a. på anciennitet.

Der henvises til, at andre medarbejdere, der er tildelt beløbet, har fået ændret deres modregning på grundlag af ankenævnets afgørelse nr. 41/88 om udbetaling fra Vianovas Hjælpefond.

Det er uheldigt, at ens medarbejder behandles forskelligt, alt afhængigt af, hvilken arbejdsløshedskasse, de tilfældigvis er medlem af. Endvidere er beløbet B-skattepligtigt og dermed skattemæssigt sammenligneligt med legater, hvorimod en pension er A-skattepligtig.

Det udbetalte beløb kan sammenlignes med tantieme, hvorfor § 10, stk. 1, kan anvendes. Det kunne måske være § 11, punkt 2, opsparing der ingen forbindelse har med tidligere arbejdsgiver. I nævnte bekendtgørelse nr. 327 af 17. maj 1990. Eller henvisning til vejledning 102 af 17. maj 1990, § 4, sidste afsnit, der taler om ydelser, der har karakter af legat.'

Personalechefen i Aalborg Portland, der er »født« medlem af bestyrelsen i understøttelsesfondet, sendte en kommentar til direktoratets afgørelse. Han mente ikke

»at udbetalingerne har karakter af pension, idet tilsagn gives for et år ad gangen, og beløbet er afhængig af fondets likviditet. Administration af fondets midler er endvidere underlagt Socialministeriets tilsyn. Ministeriet har tilkendegivet, at man ikke kan forvente at få tilladelse til at trække på kapitalen, hvorfor udlodningen fra fondet må afstemmes med afkastet,

at selv om fondet i sin tid er oprettet af Aalborg Portland, så fremtræder den som en selvstændig juridisk enhed - og fondet modtager ikke nogen form for tilskud fra Aalborg Portland A/S,

at i forbindelse med en medarbejders henvendelse til personaleafdelingen ved en påtænkt fratrædelse vurderes det, om vedkommende er berettiget til at modtage et beløb fra fondet og størrelsen af dette. Vi mener derfor, at situationen kan sidestilles med en ansøgning, omend denne ikke er skriftlig,

at der efter virksomhedens opfattelse ikke er tale om pension, idet arbejdsgiveren ikke bidrager til fondet, og tilskuddets størrelse vurderes under hensyntagen til fondets likvide midler,

at det er fondet og ikke Aalborg Portland, der udbetaler, og at udbetalingen ikke tager hensyn til en eventuel efterløns størrelse,

at fondets midler til udlodning er renter af en kapital, som tilhører fondet, hvorfor udbetalingerne må vurderes år for år under hensyntagen til det opnåede afkast i fondet.

Sluttelig ville personalechefen resumere, at virksomheden ikke mener, at der er tale om en pensionsordning som et led i et tidligere ansættelsesforhold, da fondet -som tidligere nævnt - er en selvstændig juridisk enhed, og fondsadministrationen er underlagt Socialministeriets tilsyn, som har dikteret, at der alene kan disponeres over fondets afkast, hvorfor udbetalingerne nødvendigvis må vurderes fra år til år. Fondet er naturligvis parat til at indføre en skriftlig ansøgningsprocedure, såfremt dette kan afhjælpe eventuelle tvivlsspørgsmål om, hvorvidt der bør ske modregning i ansøgerens efterløn. Den løbende udbetaling, som administreres af vort interessekontor, er blot en praktisk foranstaltning for at vedligeholde kontakten til vore tidligere medarbejdere.«

Direktoratet fandt ikke grundlag for at ændre sin afgørelse.

For så vidt angik medlemmets oplysning om, at der ikke kunne tilføres fondet merkapital fra tidligere arbejdsgiver, henvistes til § 6 i understøttelsesfondets vedtægt.

På grund af en tilsyneladende uoverensstemmelse mellem medlemmets og Aalborg Portlands oplysninger om muligheden for at ansøge om udbetaling fra fondet, havde direktoratet telefonisk søgt spørgsmålet afklaret ved henvendelse til virksomhedens personalekontor.

Direktoratet havde ingen særlige bemærkninger til personalechefens brev.

Endelig oplystes, at Arbejdsdirektoratet tidligere (1979) vejledende havde afgivet udtalelse til Aalborg Portland om den betydning, som udbetalinger fra understøttelsesfondet skulle have for efterlønnens størrelse.

Det fremgik heraf, »at disse ydelser under hensyn til ordningens hele karakter efter direktoratets opfattelse må medføre nedsættelse af efterlønnen efter samme regler som pensionsydelser«.

Ankenævnet fandt, at den omhandlede ydelse fra »Aalborg Portlands Understøttelsesfond« ikke skulle medføre fradrag i medlemmets efterløn.

Ankenævnet fandt, at ydelsen havde karakter af et legat, og følgelig ikke var omfattet af bestemmelsen i § 4 i direktoratets bekendtgørelse nr. 327 af 17. maj 1990 om arbejdes og indtægters betydning for efterlønnens størrelse.

Ankenævnet ændrede derfor direktoratets afgørelse.

Ingen

Et medlem, der modtog efterløn, rejste spørgsmålet, om der fortsat skulle ske fradrag i efterlønnen for et månedligt beløb, han modtog fra Aalborg-Portland-Cement Fabriks Understøttelsesfond.

Ankenævnet fandt, at ydelsen havde karakter af et legat, og følgelig ikke var omfattet af bestemmelsen i § 4 i direktoratets bekendtgørelse nr. 327 af 17. maj 1990 om arbejdes og indtægters betydning for efterlønnens størrelse.