Legislator Case Law & Legislation
W19910348525 DK

Tilskud til kost og logi ved indkvartering i eget sommerhus.

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1991 3485 Valid

Tilskud til kost og logi ved indkvartering i eget sommerhus.

En kursist klagede over, at Efteruddannelsesudvalget havde tiltrådt et kursuscenters afgørelse om, at hun ikke var berettiget til tilskud til kost og logi under deltagelse i et arbejdsmarkedsuddannelseskursus på kursuscenteret.

Kursisten anførte, at hun under kurset var indkvarteret i eget sommerhus, fordi transporten fra hendes hjem ville udgøre 127 km. hver vej. Hun blev tilbudt at bo på hotel, men foretrak at bo i eget sommerhus, hvorved hun pådrog sig udgifter til dobbelt husførelse.

Kursuscentret og Efteruddannelsesudvalget anførte, at tilskud kun kan ydes til kursister, der har været indkvarteret uden for egen bopæl, og at indkvartering i eget sommerhus er at sidestille med egen bopæl.

Ankenævnet lagde til grund, at kursisten under sin deltagelse i det omhandlede kursus ville have en daglig transport fra sin bopæl til og fra kursuscentret på over 120 km.

Nævnet fandt, at indkvartering i eget sommerhus måtte ligestilles med indkvartering uden for egen bopæl.

Kursisten var derfor berettiget til det søgte tilskud til kost og logi under sin deltagelse i det omhandlede kursus, jf. § 20, stk. 1 og 3, i Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 887 af 28. december 1989.

Nævnet ændrede således Efteruddannelsesudvalgets afgørelse.

Endelig adm. afgørelse 1991 3485 Valid

En kursist ville have en daglig transport fra sin bopæl til og fra kursuscentret på over 120 km.

Hun blev tilbudt at bo på hotel, men foretrak at bo i eget sommerhus i nærheden af kursuscentret.

Nævnet fandt, at kursisten var berettiget til kost og logi, idet indkvartering i eget sommerhus må ligestilles med indkvartering uden for egen bopæl.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →