Midlertidigt ophør med selvstændig virksomhed - ekstraordinær begivenhed.

Midlertidigt ophør med selvstændig virksomhed - ekstraordinær begivenhed.

Det stedlige Veterinærdirektorat meddelte den 7. februar 1990 medlemmet, at hans dambrug i Nordjylland som led i bekæmpelsen af egtvedsyge i dambrugene ved åen var tømt for fisk og skulle henligge tomt til den 10. maj 1990.

Medlemmet udfyldte den 9. februar 1990 ledighedserklæring, hvoraf det fremgik, at han fra den 2. februar 1990 var midlertidigt ophørt med sin selvstændige hovedbeskæftigelse.

Medlemmets revisor meddelte afdelingen, at fiskene i medlemmets dambrug i 1989 blev angrebet af virus, hvilket bevirkede, at nogle af fiskene døde.

Smitten kunne komme via åløbet eller bringes til af mennesker eller dyr. Dette bevirkede, at alle dambrug ved åen blev pålagt at ligge tomme i 3 måneder. I 1990 var virusen brudt ud igen, hvorfor medlemmets dambrug skulle ligge tomt i 3 måneder. Medlemmet var ikke forsikret herimod, da en sådan forsikring ikke kunne tegnes.

Arbejdsløshedskassen anmodede Veterinærdirektoratet i København om oplysninger om virussygdommen.

Veterinærdirektoratet meddelte arbejdsløshedskassen, at egtvedsygen var sædvanlig og påregnelig ved visse vandløb i Jylland, hvor den optrådte hvert år. Ved andre vandløb i andre dele af Jylland havde sygdommen ikke optrådt i 10-15 år. Smitterisikoen fra et smittet dambrug til nedstrømsbeliggende dambrug var i almindelighed 100 %, og ved nærliggende dambrug ved forskellige vandløb var smitterisikoen betydelig. En udrensning af et dambrug for egtvedsygen kunne være nødvendig for en rentabel drift af dambruget, og en udrensning medførte indstilling af produktionen (tørlægning af dambruget) i et tidsrum, der afhang af årstiden, og som fastsattes af Veterinærdirektoratet. Udrensninger skete ofte som led i en bekæmpelsesplan, der omfattede flere dambrug ved et vandløb.

Arbejdsløshedskassen meddelte direktoratet, at Veterinærdirektoratet telefonisk havde oplyst, at sygdommen oftest optrådte, hvor koncentrationen af dambrug var størst. Især Midtjylland, Skjern Å-systemet og Vejle-egnen var nok de mest ramte områder. Arbejdsløshedskassen fandt ikke, at medlemmet opfyldte betingelserne for udbetaling af dagpenge ved midlertidigt ophør af selvstændig virksomhed, da egtvedsygen måtte skønnes at være en påregnelig begivenhed, bl.a. under hensyn til virksomhedens beliggenhed, samt til at der lå flere dambrug i området. Da der imidlertid ikke var fastlagt en praksis på området, forelagde arbejdsløshedskassen sagen for direktoratet.

Arbejdsløshedskassen meddelte den 1. maj 1990 medlemmet, at direktoratet telefonisk havde oplyst, at direktoratet på grundlag af de foreliggende oplysninger umiddelbart var enig i arbejdsløshedskassens afgørelse, hvorfor der meddeltes medlemmet afslag på udbetaling af dagpenge.

Medlemmets revisor klagede til direktoratet over denne afgørelse. Revisoren anførte, at der i de sidste 20 år ikke havde været virus i Nordjyllands dambrug. Da virusen i 1988 kom til åen, blev medlemmet tilskyndet af Veterinærdirektoratet og de ovenforliggende dambrugere til at tørlægge sit dambrug. Medlemmet, som lå nederst på åløbet, var ikke forpligtet på grund af denne placering til at tørlægge, men han gjorde det alligevel af kollegiale grunde.

Revisoren anførte videre, at efter et nyt udbrud i april 1989 blev medlemmet igen opfordret til at henligge uden fisk i dammene. Denne gang var det medlemmets mening ikke at efterkomme opfordringen af økonomiske årsager. Dog blev medlemmet af kolleger og Veterinærdirektoratet alligevel overtalt til at tørlægge bruget. Revisoren fandt derfor, at det ikke kunne være en påregnelig begivenhed, og at medlemmet var berettiget til dagpenge i perioden for dambrugets tørlægning.

Ved sagens oversendelse til direktoratet fastholdt arbejdsløshedskassen den trufne afgørelse. Arbejdsløshedskassen anførte, at efter oplysninger fra Veterinærdirektoratet var det påregneligt, at dambruget ville blive inficeret med den pågældende sygdom, da der var flere dambrug i området. Arbejdsløshedskassen fandt, at når dambruget 3 år i træk havde været ramt af den pågældende sygdom, var der ikke tale om en upåregnelig hændelse. Under henvisning til at medlemmet i de 2 tidligere tilfælde havde været opfordret til at tørlægge dambruget, bl.a. af Veterinærdirektoratet samt til, at Veterinærdirektoratet denne gang direkte havde anmodet medlemmet om at tørlægge bruget, indstillede arbejdsløshedskassen, at medlemmet fik tilkendt dagpenge, da han midlertidigt var afskåret fra at udøve sin virksomhed.

Direktoratet fandt ikke grundlag for at ændre den af arbejdsløshedskassen trufne afgørelse om, at medlemmet ikke opfyldte betingelserne i direktoratets bekendtgørelse nr. 689 af 7. november 1989 om udbetaling af dagpenge til selvstændige erhvervsdrivende, der midlertidigt er afskåret fra fortsat virksomhedsudøvelse.

Direktoratet lagde ved afgørelsen vægt på, at sygdommen havde optrådt flere år i træk i medlemmets dambrug, og smitten kunne derfor ikke karakteriseres som en ekstraordinær begivenhed, der havde forårsaget lukning af medlemmets virksomhed.

Direktoratet lagde endvidere vægt på det oplyste om, at medlemmet ikke havde været forpligtet til at tørlægge dambruget som følge af dambrugets beliggenhed nederst på åløbet, men at tørlægningen var sket af kollegiale grunde.

Direktoratet fandt derfor, at medlemmet tillige ikke kunne siges at have været afskåret fra fortsat at udøve virksomhed, jf. § 2, stk. 1, nr. 1, i ovennævnte bekendtgørelse.

Ved indankningen anførte medlemmets revisor under henvisning til direktoratets vejledning til den anførte bekendtgørelse, at tørlægningen af dambruget ikke var begrundet i medlemmets dårlige renholdelse, men i en udefra kommende smitsom sygdom. Endvidere var der ikke tale om en påregnelig eller tilbagevendende begivenhed.

På forespørgsel fra ankenævnet meddelte det stedlige Veterinærdirektorat telefonisk, at medlemmet ikke var forpligtet til at tømme sit dambrug i februar-maj 1990, da han lå nederst på åløbet. Hvis medlemmet ikke havde villet deltage i bekæmpelsen af sygdommen, ville han dog være blevet udsat for pres fra de andre dambrugere.

Nævnet fandt, at medlemmet ikke opfyldte betingelserne i § 2, stk. 1, nr. 1 og 2, i Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 689 af 7. november 1989, fordi der ikke forelå en ekstraordinær begivenhed af den i bestemmelsen omhandlede karakter.

Ankenævnet tiltrådte således direktoratets afgørelse.

Ingen

Et medlem ledigmeldte sig og anmodede om dagpenge under midlertidigt ophør med selvstændig virksomhed, idet Veterinærdirektoratet havde opfordret medlemmet til at lade hans dambrug henligge uden fisk på grund af en virussygdom i andre dambrug.

Ankenævnet fandt ikke, at der forelå en ekstraordinær begivenhed af den i bestemmelsen omhandlede karakter, hvorfor medlemmet ikke var berettiget til arbejdsløshedsdagpenge.