Legislator Case Law & Legislation
W19910011025 DK

Hvorvidt et byrådsmedlem, der er dømt for overtrædelse af straffeloven, er valgbar.

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1991 110 Valid

Hvorvidt et byrådsmedlem, der er dømt for overtrædelse af straffeloven, er valgbar.

I skrivelse af 18. februar 1991 har byrådet i henhold til § 101, stk. 4, i den kommunale valglov indberettet, at byrådsmedlem N.N. ved dom af 29. januar 1991, afsagt af retten i X by, er idømt 10 dagbøder af 200 kr. med forvandlingsstraf af hæfte i 10 dage for overtrædelse af straffelovens § 244, jf. § 154.

Det fremgår af sagen, at den pågældende den 18. oktober 1990 i kælderen i en kirke under sit arbejde som fritidspædagog tildelte en elev et knytnæveslag i ansigtet. Den pågældende var som leder af en fritidsinstitution på en udflugt til Y sammen med 3 andre voksne og 15 elever. Ved denne lejlighed opstod der i forbindelse med 2 drenges og 2 pigers leg og drillerier uro, og en af drengene efterkom ikke den pågældendes opfordring om at gå fra pigernes værelse. Dette gjorde det nødvendigt for den pågældende af forsøge fysisk at føre den ene dreng og herefter den anden, som blandede sig, til deres værelser. Der opstod tumult, i hvilken forbindelse den pågældende tildelte den ene dreng et knytnæveslag i ansigtet.

Den pågældende har været medlem af byrådet siden 1. januar 1986.

I denne anledning skal man meddele, at Valgbarhedsnævnet har fundet, at den begåede handling - uanset de krav, der må stilles til personer, der beklæder hverv som medlem af kommunale råd - ikke i almindeligt omdømme gør den pågældende uværdig til at være medlem af kommunale råd, jf. den kommunale valglovs § 4.

Den pågældende må derfor anses for valgbar.

Endelig adm. afgørelse 1991 110 Valid

Skrivelsen er optaget i Ministerialtidende 1991, nr. 110.

Endelig adm. afgørelse 1991 110 Valid

Den pågældende var dømt for overtrædelse af straffelovens § 244 for under sit arbejde som fritidspædagog at have tildelt en dreng et knytnæveslag i ansigtet. Valgbarhedsnævnet fandt, at den pågældende var valgbar.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →