Legislator Case Law & Legislation
W19906063225 DK

Et parti detailpakkede, skiveskårne laks erklæret for uegnede til menneskeføde

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1990 60632 Valid

Et parti detailpakkede, skiveskårne laks erklæret for uegnede til menneskeføde

Fredag, den 27. april 1990 afholdtes i Fiskeriministeriets Industritilsyn møde i Fiskeriministeriets ankenævn til behandling af en af Arctic Fish Ltd. A/S den 20. februar 1990 fremsat begæring om anke af 2 afgørelser truffet af Fiskeriministeriets Industritilsyn henholdsvis den 26. januar og 7. februar 1990, hvorefter et parti bestående af 100 kart. a 50 x 200 g. frosne, detailpakkede, skiveskårne, røgede laks af mærkerne »Arctic«, »Crone« og »Ternæben« er erklæret for uegnet til menneskeføde og henvist til tilvirkning i destruktionsanstalt eller lignende, jf. Lbk. nr. 339 af 29. maj 1987 om kvalitetskontrol med fisk og fiskevarer, paragraf 3, stk. 2. litra a, jf. paragraf 2, stk 6.

Industritilsynet har bl.a. oplyst, at man ved første undersøgelse, jf. afgørelse af 26. januar 1990, modtog prøver af alle 3 » mærkninger, og at man kasserede den del af partiet, der var mærket »Arctic«, (jf.prøve »c«). på grund af højt kimtal, idet man samtidig udbad sig 5 prøver af hvert af de 2 partier mærket »Crone« og »Ternæben. Ved denne efterfølgende undersøgelse, jf. afgørelse af 7. februar 1990, fandtes meget høje kimtal i prøver mærket » Crone«, (jf. prøverne j-k), og meget varierende kimtal i prøver mærket »Ternæben«, (jf. prøverne »a-e«). Udover stort kimtal fandtes ved begge prøveudtagninger stort indhold af hæmolyserende bakterier i de fleste prøver, samt af fæcale streptococcer.

Industritilsynet har videre oplyst, at alle pakker havde pakkedato 13. december 1989 med holdbarhed til 27. januar 1990.

Industritilsynet har endeligt oplyst, at de bakteriologiske resultatet klart viser, at det omhandlede parti ikke tillades forhandlet og heller ikke kan tillades oparbejdet til laksepate,som er en vare, der skal opvarmes, idet det ikke er hensigten med et levnedsmiddel, der skal opvarmes, at man anvender en halvfordærvet råvare.

Arctic Fish Ltd. A/S har som begrundelse for anken fremført, at man ikke på baggrund af de bakteriologiske resultater kan acceptere kassationen af de i afgørelsen af 7.februar 1990 anførte partier med betegnelsen »a-e«, idet disse partiers kimtal ligger inden for alment gængse rammer for friskrøget laks, hvortil kommer at partierne er skiveskåret.

Selskabet fremfører videre, at man står uforstående overfor de meget høje kimtal i partierne angivet med betegnelsen »f-k«, ligesom man ikke kan finde en logisk forklaring på den store forskel partierne imellem.

Selskabet har endeligt foreslået, at der foretages en organoleptisk bedømmelse af udtagne prøver fra »f-k« partierne hos et 3. laboratorium med henblik på afgørelse af om partierne kan tillades solgt som frostvarer med begrænset holdbarhed eller kan anvendes i produktion af frosset, røget laksefars.

Til brug for ankenævnet behandling forelå udtagne prøver, som godkendtes af selskabet som værende repræsentative for varerne.

Ved sagens fremlæggelse var Industritilsynet repræsenteret af dyrlæge Grete Ellemann og Arctic Fish Ltd. A/S repræsenteredes af Hr.Tom Stengade.

AFGØRELSE: Ankenævnet konstaterer indledningsvis, at sagen , herunder bedømmelsen af udtagne prøver, alene henhører under nævnets kompetence, jf. Lbk. nr. 339 af 39. maj 1987, paragraf 4, stk 1.

Ankenævnet tiltræder afgørelsen.

København, den 27. april 1990.

Endelig adm. afgørelse 1990 60632 Valid

Efter at et parti røget laks var kasseret af Fiskerikontrollen, påstod virksomheden at nogle af varerne ikke skulle kasseres, og at et 3. laboratorium skulle undersøge resten af partiet med henblik på bedømmelse af om det kunne sælges som frostvare med begrænset holdbarhed eller om det kunne indgå i produktionen af frosset, røget laksefars. Indledningsvis konstaterede ankenævnet, at det alene havde kompetence til af behandle sagen, herunder af bedømme de udtagne prøver,jf. kvalitetslovens § 4, stk. 1. I øvrigt tiltrådte nævnet Fiskerikontrollens afgørelse.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →