Tvist om fordeling af tab som følge af en voldgiftskendelse, nemlig selvrisiko på en objektforsikring og præmieforhøjelse af en ansvarsforsikring. (* 1)

Tvist om fordeling af tab som følge af en voldgiftskendelse, nemlig selvrisiko på en objektforsikring og præmieforhøjelse af en ansvarsforsikring. (* 1)

K E N D E L S E

i

Voldgiftssag nr. C 2977

K A/S

mod

A A/S

Ved kendelse i voldgiftssag C 1620, afsagt den 2/12 1988, blev klageren i nærværende sag, K A/S, for en del pålagt ansvar for omfattende skader ved klinkegulvbelægningen på en bebyggelse opført i Y i X-land. Denne sag angår spørgsmålet om fordeling mellem klager og indklagede, A A/S, af klagerens tab som følge af voldgiftskendelsen af 2/12 1988: dels selvrisikoen - 499.772,69 kr. - på den objektforsikring, som klageren havde tegnet i F/S B for totalrådgivning ved byggeriet, dels en præmieforhøjelse af klagerens ansvarsforsikring med C - for tiden 1/8 1988-1/10 1991 - opgjort til 211.175,50 kr.

Om sagens omstændigheder er det oplyst, at klageren ved kontrakt af 22/3 1983 påtog sig som totalrådgiver at yde teknisk bistand ved opførelsen af et omfattende boligprojekt i Y i X-land. Bygherrer var D et interessentskab bestående af E A/S og F A/S. Klagerens opgave omfattede bl.a. udfærdigelse af bygherre- og myndighedsprojekt samt hovedprojekt. Aftalen omfattede ikke tilsyn med byggeriet i X-land. Honoraret var fastsat til 8.000.000 kr. excl. moms. Aftalen blev indgået på aftaleformular i juni 1978 udarbejdet af PAR m.fl., og for aftalen var således ABR gældende.

I april 1983 indgik klageren og indklagede under samme standardbetingelser aftale, hvorefter indklagede som rådgivende ingeniør påtog sig al teknisk ingeniørrådgivning og bistand, herunder ved udarbejdelsen af bygherre- og myndighedsprojekt samt ved hovedprojekt.

Byggeriet blev afleveret i oktober 1984, men allerede kort efter viste der sig skader på bebyggelsens klinkegulv, der omfattede et areal på ca. 125.000 (m2). Klinker gik løse, og gulve bulede op. Skaderne udviklede sig, og til fastlæggelse af ansvaret herfor indklagede bygherren bl.a. klageren under nærværende sag for en voldgiftsret nedsat af Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed.

Under sagen blev der afholdt syn og skøn, og skønsmændene, murermester og ingeniør J. Buch Andersen, arkitekt m.a.a. Jørn Nielsen og civilingeniør Leif Egeskjold afgav skønserklæringer den 30/4 1985, den 12/12 1985, den 29/4 1987 og den 7/6 1988.

Under voldgiftssagen blev erstatningskravet af bygherren opgjort til 28.702.436 kr., og ved voldgiftsrettens ovennævnte kendelse blev klageren pålagt 3/10 ansvar for den skete skade svarende til beløbet 8.610.745,80 kr. med tillæg af rente.

Om skadesårsagerne hedder det i kendelsen

»Voldgiftsretten er enig med skønsmændene i, at skaderne i det væsentlige skyldes dels en for risikobehæftet konstruktion, dels udførelsesfejl ved montagen af klinkegulvene.

K'S ansvar.

D har under henvisning til skønsmændenes udtalelser anført, at K som totalrådgiver må bære et ansvar for skaderne ved ikke at have foreskrevet en mere sikker konstruktion.

K har anført, at den valgte løsning er fuldt forsvarlig, men at den forudsætter en korrekt udførelse. Det er ikke bevist, at metoden som sådan har ført til skaderne, men det er godtgjort, at der foreligger udførelsesfejl, og der er derfor ikke grundlag for at pålægge K ansvar.

Voldgiftsretten skal udtale

K har under sin projektering af byggeriet beskrevet den anvendte fremgangsmåde, hvorefter gulvene skulle lægges uden glidelag. Denne lægningsmetode er behæftet med større risici end en lægning med glidelag, hvilket var almindeligt kendt. Der var tale om et meget stort gulvareal ialt. Der var endvidere i de enkelte boliger tale om gulve af betydelig størrelse - større end de gulve, som i Danmark normalt belægges med klinker -, hvilket også forøger risikoen for sådanne skader. Husene skulle opføres i et jordskælvsområde, og der fremkom under projekteringsarbejdet advarsler mod fremgangsmåden. Det er voldgiftsrettens opfattelse, at K ved sin projektering af gulvene ikke har taget tilstrækkeligt hensyn til de nævnte forhold, og at der derfor bør pålægges K et ansvar for skaderne.«

Voldgiftsretten fandt tillige, at det medindklagede selskab, E A/S - der som underentreprenør havde påtaget sig at udføre montagen af klinkegulvene - og bygherren, D - måtte have et medansvar, og voldgiftsretten nåede til at fordele ansvaret med 50% til D, 30% til klageren under denne voldgiftssag og 20% til E.

Nærværende sags parter havde tegnet fælles objektforsikring i F/S B, og efter kendelsens afsigelse opfyldte B kendelsen, når bortses fra selvrisikoen, der blev opgjort til i alt kr. 499.772,69 og afkrævet og betalt af klageren.

Da klageren med støtte i det i den tidligere kendelse anførte er af den opfattelse, at ansvaret i væsentlig grad må henføres til forhold, der henhørte under indklagedes rådgivning, har klageren indbragt dette spørgsmål for en i henhold til Almindelige Betingelser for Teknisk Rådgivning og Bistand nedsat voldgiftsret med påstand om, at de indklagede tilpligtes at betale 355.474,10 kr. med tillæg af rente 6% over den af Nationalbanken til enhver tid fastsatte diskonto regnet fra den 15/12 1988. Det påstævnte beløb udgør halvdelen af den selvrisiko, som klageren måtte bære efter den tidligere voldgiftskendelse samt halvdelen af den ovennævnte præmieforhøjelse på klagerens ansvarsforsikring.

Indklagede har påstået frifindelse.

Voldgiftsretten har bestået af civilingeniør Paul L. Bigum, arkitekt m.a.a. Tom Poulsen og højesteretsdommer Mogens Hornslet, med sidstnævnte som formand.

Den mundtlige forhandling i sagen fandt sted den 24. septemter 1990, hvorunder der blev afgivet forklaringer af arkitekt G, K A/S, civilingeniør H og civilingeniør I, A A/S.

Efter at sagen var procederet, tilkendegav voldgiftsretten efter votering, at indklagede ved en kendelse i sagen ville blive frifundet, og det henstilledes til parterne at forlige sagen således, at klageren hævede sagen og at parterne overlod spørgsmålet om sagsomkostninger og betaling af de med voldgiftsrettens behandling af sagen forbundene omkostninger til voldgiftsrettens endelige afgørelse. Sagen blev herefter udsat i 14 dage på parternes overvejelse af forligsforslaget.

Ved skrivelse af 28/9 1990 meddelte klagers advokat, at klager kunne tiltræde, at der ikke afsiges kendelse i sagen, men indklagedes advokat meddelte ved skrivelse af 15/10 1990, at indklagede ønskede en kendelse »da forsikringsselskabet C ikke har villet anerkende tilkendegivelsen fra voldgiftsretten.«

Voldgiftsretten skal herefter på grundlag af de under sagen fremkomne oplysninger og afgivne forklaringer udtale følgende

Voldgiftsretten finder, at projektering af gulvbelægning er en typisk arkitektopgave, og at et ansvar for indklagede måtte have til forudsætning, at klager kunne godtgøre fejl, og dette er ikke tilfældet.

Klager har ikke gjort gældende, at der er fejl ved de af indklagede foretagne beregninger m.v., som er tilgået klageren og bygherren, og det må efter bevisførelsen lægges til grund, at indklagede på et tidligt tidspunkt under projekteringen udtalte sig imod, at klinkegulvet blev lagt uden glidelag. Også fra J og fra Teknologisk Institut fremkom advarsler imod den lægningsmetode, som bygherren - uden at indklagede var inddraget i beslutningsprocessen - valgte ud fra en risikoafvejning. Dette kunne ikke under den tidligere voldgiftssag fritage klager for ansvar som totalrådgiver, men under de foreliggende omstændigheder findes der intet at bebrejde indklagede.

Som følge heraf tager voldgiftsretten indklagedes frifindelsespåstand til følge

I sagsomkostninger skal klageren betale kr. 20.000 kr. til indklagede, og klageren skal tillige betale udgifterne ved voldgiftsrettens behandling af sagen.

T H I B E S T E M M E S

Indklagede, A A/S, frifindes.

I sagsomkostninger skal klageren, K A/S, betale 20.000 kr. til indklagede, A A/S, inden 14 dage efter kendelsens modtagelse.

Klageren skal efter påkrav betale omkostninger ved voldgiftsrettens behandling af sagen med 31.000 kr.

København, den 20. november 1990

Paul L. Bigum Mogens Hornslet Tom Poulsen

p.v.c.

Per Helwigh

Ved en tidligere kendelse, afsagt af Voldgiftsretten, fandtes en totalrådgiver medansvarlig for omfattende skader ved klinkebelægningen. I denne sag fandtes det, at projektering af gulvbelægning var en typisk arkitektopgave, og at et ansvar for den rådgivende ingeniør måtte have til forudsætning, at totalrådgiveren kunne godtgøre fejl, hvilket ikke var tilfældet.

Endvidere lagdes det bl.a. til grund, at ingeniøren på et tidligt tidspunkt under projekteringen udtalte sig imod, at klinkegulvet blev lagt uden glidelag. Derfor fandtes der under de foreliggende omstændigheder intet at bebrejde ingeniøren, der herefter frifandtes.