Parkering på gårdareal - Parkeringskrav ved ombygning

Parkering på gårdareal - Parkeringskrav ved ombygning

»Byggelovsklage vedrørende ejendommen matr.nr. 7 Nørre Kvarter, København

I skrivelse af 11. januar 1990 meddelte Bygge- og Boligstyrelsen, at Deres klage af 21. december 1989 over Københavns magistrats afgørelse blev sendt til magistraten til udtalelse.

Som advokat for C.W. Obel A/S har De klaget over, at magistraten ved byggetilladelse af 28. november 1989 har fastholdt et krav om fjernelse af 14 parkeringspladser, som er etableret i ejendommens gård. De har endvidere anmodet om, at et krav om indretning af 2 parkeringspladser eller deltagelse i den kommunale parkeringsfond frafaldes, således at kravet om lysning af deklaration i byggetilladelsens stk. 3 ligeledes bortfalder.

De har i Deres klage anført, at der ikke er søgt om tilladelse til etablering af parkering i gården, hvilket skyldes, at gårdens anvendelse til parkeringsformål daterer sig mange år tilbage og til en periode, hvor tilladelse hertil ikke krævedes.

De gør gældende, at gårdens nuværende omfang daterer sig til opførelsen af bygningen i 1937, og at omfanget af parkeringen i gården ikke er blevet forøget siden da. Til illustration har De vedlagt 3 fotografier af ældre dato, hvoraf De finder, at det fremgår, at der har fundet parkering i betydeligt omfang sted samt til- og frakørsel fra gårdarealet.

De finder det derfor sandsynliggjort, at der inden tidspunktet for indførelse af Københavns byggelov af 1939 har fundet lovlig parkering sted i gården.

Magistraten har på baggrund af Deres klage i skrivelse af 6. februar 1990 udtalt, at de medsendte fotos, der formentlig er optaget inden for perioden 1937-55 alene viser een bil under af- eller pålæsning af varer - en funktion, der under henvisning til ejendommens benyttelse til lager og andre erhvervsformål - må betragtes som naturlig og acceptabel også i dag. Magistraten finder derimod ikke, at de foreliggende fotos eller de øvrige i sagen foreliggende oplysninger indicerer, at der også har fundet parkering sted.

Magistraten anfører videre, at det fortsat er magistratens opfattelse, at der indtil midten af 1950'erne også i den indre bydel var tilstrækkelige parkeringsmuligheder som kantstensparkering og for her omhandlede ejendoms vedkommende på de nærliggende pladser, Gammel Torv, Nytorv, Bispetorvet og i Dyrkøb, og at det først i forbindelse med den på dette tidspunkt indsættende eksplosive vækst i bilismen blev aktuelt at benytte den indre by's snævre gårdarealer til parkeringsformål.

Magistraten fastholder kravet om fjernelse af de etablerede 14 parkeringspladser i ejendommens gård samt kravet om indretning af 2 parkeringspladser eller deltagelse i den kommunale parkeringsfond, idet magistraten specielt henleder opmærksomheden på, at der indrettes kontorer med redningsåbninger mod gården, hvorfor der også af hensyn til brandvæsenets stigerejsningsforhold ikke kan meddeles parkeringstilladelse.

De har modtaget kopi af magistratens svar.

I skrivelse af 5. marts 1990 har De på Deres klients vegne kommenteret magistratens udtalelse.

De anfører heri, at De med beklagelse har konstateret, at magistraten ikke har tillagt den omstændighed betydning, at C.W. Obel A/S har drevet virksomhed i ejendommen siden 1936, og at der fortsat findes personer, der tidligere har været beskæftiget i Deres klients virksomhed og kan dokumentere eksistensen af daværende parkering i gården. De har vedlagt kopi af brev af 28. februar 1990 fra hr. Knud Rasmussen, som oplyser, at der ved den pågældendes ansættelse som sælger i 1934 og i årene fremover i dagtimerne holdt 3-4 personbiler parkeret i forgården, mens baggården var fyldt op med selskabets varevogne. De har endvidere vedlagt et avisudklip fra 1936, der omtaler opførelsen af kontor~ og lagerbygningen.

Endelig har De i relation til gårdens indretning anført, at gården ligefrem er indrettet med henblik på parkering, idet der er lavet særlige søjlekonstruktioner med halvtag, specielt indrettet til parkeringsformål, ligesom De har anført, at der altid er frie kørselsforhold ud fra samtlige parkeringspladser i gården, samt at gården er indrettet sådan, at der altid er en fri bred kørevej fra porten og til bunden af gården.

I Bygge- og Boligstyrelsens skrivelse af 11. januar 1990 tog man forbehold med hensyn til om Deres klage kunne tages op til behandling, idet magistratens afgørelse efter byggelovens § 23 kun kan påklages til Bygge- og Boligstyrelsen, hvis afgørelsen omfatter spørgsmål om forståelse af byggeloven eller bestemmelser fastsat i medfør af denne lov. Påklage kan endvidere tillades, hvis afgørelsen efter Bygge- og Boligstyrelsens vurdering har almindelig interesse eller videregående betydelige følger for klageren.

Bygge- og Boligstyrelsen har fundet, at Deres klage vedrører retlige forhold.

Det fremgår af sagen, at magistraten ved skrivelse af 28. november 1989 har meddelt byggetilladelse til, at yderligere 147 m2 lagerareal overgår til kontorbenyttelse, bl.a. på betingelse af, at ejendommens ejer ved en forud for al pantegæld uden retsanmærkning tinglyst deklaration efter magistratens formular forpligter sig til - alternativt og efter magistratens nærmere bestemmelse - for så vidt angår den manglende indretning af 2 parkeringspladser for bebyggelsen enten at indrette de pågældende 2 parkeringspladser ved udførelse af eller eventuel participering af et parkeringsanlæg i kvarteret på det tidspunkt, det af magistraten skønnes gennemførligt eller at foretage indbetaling til en kommunal parkeringsfond, såfremt en sådan oprettes i Københavns kommune i overensstemmelse med bestemmelser, der måtte blive fastsat af boligministeren i medfør af byggelovens § 22, stk. 5. Magistraten henviser i denne forbindelse til bestemmelserne i byggelovens § 7 og bygningsreglement 1982, kap. 2.1.1, stk. 1 og 6 angående de ubebyggede arealer samt kap. 6.6.2, stk. 3 angående stigerejsningsforholdene. Samtidig har magistraten fastholdt kravet om fjernelse af de indrettede 14 parkeringspladser i gården.

I denne anledning skal Bygge- og Boligstyrelsen meddele følgende

Efter bygningsreglement 1982, kap. 2.1.1, stk. 1 skal der udlægges og anlægges friarealer til opnåelse af tilfredsstillende fælles opholdsareal for beboerne eller de i bebyggelsen beskæftigede, parkeringsmuligheder, adgangs- og tilkørselsforhold samt redningsmuligheder og brandvæsenet.

Efter bygningsreglement 1982, kap. 2.1.1, stk. 6 gælder, at når der ved en bebyggelse, der er opført før 1. februar 1977 findes friarealer, der er fornødne og egnede til at opfylde de i stk. 1 angivne formål, kan kommunalbestyrelsen modsætte sig, at de bebygges eller benyttes på en måde, der vil komme i strid med disse formål.

En bestemmelse svarede til reglementets kap. 2.1.1, stk. 6 fandtes i bygningsreglement 1977, gældende i Københavns kommune fra 1. april 1977.

Forud herfor gjaldt i København byggelov af 1939, der trådte ikraft 1. januar 1940.

Efter lovens § 50, stk. 1 gjaldt, at ved bebyggelse af en grund skal en så stor del af den holdes ubebygget, at der kan tilvejebringes tilfredsstillende lysforhold, brandsikring, adgangsforhold, efter omstændighederne tilkørsels- og parkeringsareal. I ny beboelsesbygninger skal der sikres opholdsareal for beboerne samt et tilstrækkeligt stort og frit areal alene til opholdssted og legeplads for børn.

Efter § 50, stk. 2 måtte en grunds ubebyggede areal ikke benyttes på en måde, der kom i strid med formålet med dets udlæggelse. Denne bestemmelse gjaldt også de lovens ikrafttræden ubebyggede grunde.

Bestemmelsen i stk. 2 var ny i forhold til tidligere lovgivning.

Regler om benyttelse af en ejendoms friarealer var således ikke tilsvarende fastsat i den indtil da gældende bygningslov for staden København af 12. april 1889, som ændret i overensstemmelse med lov nr. 153 af 8. juni 1912, jf. denne lovs §§ 22 og 23.

Det er et grundlæggende princip inden for byggelovgivningen, at byggearbejder eller benyttelsesændringer, der var lovlige på tidspunktet for arbejdets udførelse efter den dagældende lovgivning, fortsat vil være lovlige, uanset en senere ændring af lovbestemmelserne.

Det er herefter Bygge- og Boligstyrelsens opfattelse, at det er lovgivningen på tidspunktet for ibrugtagning af friarealerne på ovennævnte ejendom til parkeringsareal, der skal lægges til grund ved bedømmelsen af, hvorvidt arealet lovligt er taget i brug til parkering.

Bygge- og Boligstyrelsen må efter ovenstående lægge til grund, at det ikke præcist kan oplyses, på hvilket tidspunkt arealerne er taget i brug til parkering, og herunder om dette eventuelt er sket på et tidspunkt før 1. januar 1940, hvor byggetilladelse ikke var fornøden i henhold til dagældende byggelovgivning.

Bygge- og Boligstyrelsen finder under henvisning til ovenstående og til de i sagen foreliggende oplysninger, at der knytter sig en så betydelig usikkerhed til spørgsmålet om arealernes ibrugtagning til parkering, at det findes særdeles betænkeligt at lægge til grund, at der i dag skulle bestå et ulovligt forhold, som ville kunne kræves retableret.

Styrelsen finder således, at den usikkerhed omkring tidspunktet for arealernes ibrugtagning til parkering, som foreligger i sagen, må komme klageren til gode, idet man bl.a. herved har lagt vægt på de oplysninger, klageren har indhentet fra tidligere ansat i virksomheden, på de fremsendte fotos og på at arealerne har været indrettet til parkeringsformål ved opførelse af kontor- og lagerbygningen i 1937.

Der er herefter ikke grundlag for at antage at de 14 foreliggende parkeringspladser har været i strid med lovgivningen på tidspunktet for ibrugtagningen.

Som følge heraf finder Bygge- og Boligstyrelsen ikke, at der på det foreliggende grundlag er hjemmel til at stille krav om, at den stedfundne parkering på gårdarealet skal bringes til ophør.

Bygge- og Boligstyrelsen har derfor bedt Københavns magistrats 4. afdeling om at ændre sin afgørelse i overensstemmelse med ovennævnte.

Med hensyn til kravet om indretning af 2 parkeringspladser skal Bygge- og Boligstyrelsen meddele, at det fremgår af byggelovens § 2, stk. 1 litra b, at loven finder anvendelse ved ombygning og andre forandringer i bebyggelse, som er væsentlige i forhold til bestemmelser i byggeloven eller de i medfør af loven udfærdigede bestemmelser.

Det er Bygge- og Boligstyrelsens opfattelse, at ombygning af 147 m2 lagerareal til kontorer er væsentlig i forhold til bygningsreglement 1982, kap. 2.1.1, stk. 1 og 2.1.3, stk. 3, og at magistraten derfor har haft hjemmel til at stille krav om indretning af yderligere 2 parkeringspladser.

Hvorledes indretningen heraf i givet fald kan ske, herunder i henhold til bygningsreglement 1982, kap. 6.6.2, henvises på baggrund af styrelsens ovennævnte afgørelse vedrørende de allerede indrettede 14 parkeringspladser til magistratens fornyede behandling.

Bygge- og Boligstyrelsen har på denne baggrund d.d. anmodet magistraten om at tage sagen op til fornyet afgørelse.

Såfremt sagen ønskes indbragt for domstolene, skal sagen efter byggelovens § 25 anlægges inden 6 måneder.«

Not 2

Man skal bede magistraten om at ændre sin afgørelse efter byggeloven i overensstemmelse med ovennævnte. Der henvises til j.nr. NØ 957.

Pdv.

eb

NOTER ingen

Fundet, at det er lovgivningen på tidspunktet for ibrugtagning af friarealerne på en ejendom til parkering, der skal lægges til grund ved bedømmelsen af, om arealet lovligt er taget i brug til parkering. Endvidere fundet, at en ombygning fra lagerhal til kontorer, kunne begrunde krav om indretning af yderligere parkeringspladser.