Kontingentrestance - sletning - manglende habilitet.

Kontingentrestance - sletning - manglende habilitet.

Et medlem betalte ikke sit kontingent for maj 1989 og kassen fremsendte derfor en erindringsskrivelse den 7. juni 1989. Da medlemmet heller ikke reagerede på denne skrivelse, meddelte kassen den 6. juli 1989 medlemmet, at han var blevet slettet som medlem på grund af kontingentrestance.

Medlemmets socialrådgiver (tilknyttet sygehuset) oplyste, at medlemmet i foråret 1989 havde en længere sygeperiode, som førte til, at han blev indlagt akut på sygehusets psykiatriske afdeling den 9. august 1989.

Medlemmet havde været medlem af kassen siden 22. marts 1976 og havde altid betalt sit kontingent til tiden. Den nuværende episode skyldtes den tilstand, medlemmet var i i forårsmånederne.

Socialrådgiveren anmodede om, at medlemmets slettelse blev annulleret mod at han indbetalte det skyldige kontingentbeløb. Medlemmet følte, at hele hans sociale sikkerhedsnet var brudt sammen.

Fagforeningen har oplyst, at medlemmet har været sygemeldt og har modtaget sygeløn fra arbejdsgiveren i hele perioden. Medlemmet har haft en kritisk periode, hvor diverse udgifter, herunder kontingent til arbejdsløshedskassen, ikke blev betalt. Efter fagforeningens opfattelse burde der kunne dispenseres fra de gældende regler.

Hovedledelsen fastholdt, at medlemmet skulle slettes af kassen.

Direktoratet meddelte, at det ikke havde grundlag for at ændre kassens afgørelse og henviste til arbejdsløshedsforsikringslovens § 78, stk. 2 og 3.

Da kassen havde fulgt den foreskrevne fremgangsmåde, kunne direktoratet ikke ændre afgørelsen, hvorfor direktoratet tiltrådte, at medlemmet blev slettet som medlem af kassen.

Medlemmet ønskede at klage over afgørelsen, idet han ikke kunne få sin anciennitet i arbejdsløshedskassen tilbage.

Medlemmet oplyste, at den nuværende situation alene skyldtes en depression og ikke manglende evne eller vilje til at betale kontingent.

Medlemmet var nu blevet behandlet for sin depression, han var raskmeldt og havde genoptaget sit arbejde.

Han havde været alene, og havde derfor ikke haft familie til at sørge for sine indbetalinger i sygdomsperioden. Medlemmet var meget berørt af, at han ikke kunne gå på efterløn som 60-årig.

Ankenævnet lagde til grund, at medlemmet ifølge oplysningerne fra sygehuset i foråret 1989 havde en alvorlig depression, som førte til akut indlæggelse på hospitalet den 9. august 1989, og at hans sygdom var årsag til, at hans kontingent ikke blev betalt rettidigt.

Ankenævnet fandt, at medlemmet på denne baggrund måtte antages ikke at have været habil i den periode, hvor maj-kontingentet 1989 skulle indbetales til arbejdsløshedskassen.

Ankenævnet ophæver derfor medlemmets slettelse af arbejdsløshedskassen på grund af kontingentrestance.

Ingen.

Et medlem havde i foråret 1989 en alvorlig depression og blev indlagt på hospital herfor den 9. august 1989. Som følge af depressionen fik medlemmet ikke betalt kontingent for maj måned til kassen.

Ankenævnet fandt, at medlemmet måtte antages ikke at have været habil i den periode, hvor maj-kontingentet skulle indbetales til arbejdsløshedskassen og ophævede medlemmets slettelse af arbejdsløshedskassen på grund af kontingentrestance.