Legislator Case Law & Legislation
W19906058325 DK

Radio-reklame - alkohol

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1990 60583 Valid

Radio-reklame - alkohol

I skrivelse af 13. marts 1990 har Lokalradionævnet for Randers Kommune anmodet Radio- og TV-Reklamenævnet om at træffe afgørelse om lovligheden af indholdet af en reklame for Klosterkælderen, sendt i Radio Randers. Lokalradionævnet anfører, at der i reklamen forekommer en opfordring til at drikke et glas fadøl på en navngiven restauration i Randers. Lokalradionævnet henviser i den forbindelse til § 9 i bekendtgørelse om reklamer i lokal radio. Bekendtgørelsen indeholder i § 9, stk. 1, et forbud mod reklame for øl, vin og spiritus.

Tilladelseshaveren for Radio Randers er i skrivelse af 15. marts 1990 blevet bedt om en udtalelse vedrørende reklamen.

I svarskrivelser af 29. marts 1990 og 3. april 1990 anfører Radio Randers, at man ikke finder at radioen har overtrådt reglerne i bekendtgørelse om reklame i lokal radio. Radio Randers mener således, at der er tale om en reklame for lyst øl.

Radio- og TV-Reklamenævnet har behandlet sagen, og har truffet følgende afgørelse

Nævnet finder at reklamen for Klosterkælderen udgør en reklame for øl, vin og spiritus.

Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at der ved en omtale af, at der i Klosterkælderen skænkes op af »det lokale bryg, ... fra fad«, foreligger en generel reklame for alkoholholdige drikke, herunder også øl af pilsnerstyrke og derover.

Som følge heraf finder nævnet, at reklamen ikke opfylder de krav der stilles til reklamer i lokal radio i § 9, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 441 af 26. juli 1988, om reklamer i lokal radio.

Nævnets afgørelse er enstemmig.

Endelig adm. afgørelse 1990 60583 Valid

Ingen

Endelig adm. afgørelse 1990 60583 Valid

En radio-reklame for en restauration, der reklamerede for, at der i restaurationen blev skænket op af »det lokale bryg, ...fra fad«, blev anset for at være i strid med § 9, stk. 1, i bekendtgørelse om reklamer i lokal radio, der indeholder et forbud mod reklame for øl, vin og spiritus med et alkoholindhold på 2,25 pct. eller derover, med henvisning til at der herved forelå en generel reklame for alkoholholdige drikke, herunder også øl af pilsnerstyrke eller derover.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →