Legislator Case Law & Legislation
W19906057325 DK

Uddannelsesstøtte - Udlænding - EF-retten

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1990 60573 Valid

Uddannelsesstøtte - Udlænding - EF-retten

Ankenævnets brev af 28. september 1990

I et brev af 30. november 1989 har De klaget over, at Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte har afslået at tildele Dem uddannelsesstøtte på lige fod med danske statsborgere fra den 1. august 1989.

Styrelsen har i et brev af 9. november 1989 begrundet sit afslag med, at De ikke opfylder betingelserne i § 9 i Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 178 af 20. marts 1989, da De ikke har dokumenteret 2 års ophold i Danmark med mindst halvtids erhvervsarbejde umiddelbart før ansøgningstidspunktet.

Hertil anfører De, at De i overensstemmelse med reglen i bekendtgørelsens § 7, stk. 2, må være berettiget til dansk uddannelsesstøtte, da De er borger i et andet EF-land, Belgien.

I anledning af Deres klage til ankenævnet meddelte styrelsen den 18. april 1990, at De ikke efter styrelsens opfattelse opfylder betingelserne for at opnå uddannelsesstøtte i overensstemmelse med EF-retten.

Ankenævnet bad den 3. maj 1990 styrelsen om at give en nærmere begrundelse for denne opfattelse.

SU-styrelsen har herefter afgivet en udtalelse i et brev af 4. juli 1990, hvoraf De har fået tilsendt en kopi. Styrelsen udtaler heri, at EF-borgere kan få uddannelsesstøtte på samme betingelser som danske statsborgere i det omfang, det følger af EF-retten, jf. § 7, stk. 2, i bekendtgørelsen af 20. marts 1989. Det betyder bl.a., at arbejdstagere, der begynder på en erhvervskvalificerende uddannelse, kan få støtte under visse nærmere angivne betingelser. Deres uddannelse (højere handelseksamen for studenter) er imidlertid ikke en erhvervskvalificerende uddannelse, der berettiger til uddannelsesstøtte i overensstemmelse med EF-retten.

Ankenævnet finder ikke grund til at ændre styrelsens afgørelse. De har ikke efter EF-retten krav på dansk uddannelsesstøtte, da undervisningen til højere handelseksamen ikke er en erhvervskvalificerende uddannelse.

Nævnet må også erklære sig enig med styrelsen i, at De ikke opfylder kravet i bekendtgørelsens § 9, nr. 1, da De ikke har haft 2 års erhvervsarbejde umiddelbart før ansøgningstidspunktet.

Endelig adm. afgørelse 1990 60573 Valid

EF-borgere, der har været arbejdstagere i Danmark, kan på visse betingelser få uddannelsesstøtte til en uddannelse her i landet, hvis uddannelsen giver erhvervskompetence. Højere handelseksamen er ikke erhvervskvalificerende

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →