Uddannelsesstøtte - Udlænding - EF-retten

Uddannelsesstøtte - Udlænding - EF-retten

Ankenævnets brev af 28. september 1990

I et brev af 21. november 1989 har De klaget over, at Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte har afslået at tildele Dem uddannelsesstøtte på lige fod med danske statsborgere.

Som begrundelse for styrelsens afslag af 8. november 1989 er angivet, at De ikke opfylder betingelserne for at få tildelt uddannelsesstøtte efter samme regler som danske statsborgere, da De ikke har dokumenteret 2 års ophold i Danmark med mindst halvtids erhvervsarbejde umiddelbart før ansøgningstidspunktet, jf. § 9 i Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 178 af 20. marts 1989 om uddannelsesstøtte.

De har i klagen redegjort nærmere for grunden til, at De er flyttet til Danmark i maj 1987, og for de omstændigheder, der ligger bag Deres ønske om at få en uddannelse her i landet.

SU-styrelsen afgav i anledning af Deres klage en udtalelse i et brev af 4. maj 1990, hvoraf De fik tilsendt en kopi. Styrelsen henviser heri til det tidligere givne afslag. De har ikke haft erhvervsarbejde her i landet, og der foreligger efter styrelsens opfattelse ikke ganske særlige tilknytningsforhold til Danmark. Endelig opfylder De ikke betingelserne for i overensstemmelse med EF-retten at få uddannelsesstøtte på samme vilkår som danske statsborgere.

Denne sidste del af udtalelsen bad ankenævnet den 22. maj 1990 styrelsen om at begrunde nærmere, og styrelsen har herefter den 21. juni 1990 afgivet en udtalelse, som De også fik tilsendt i kopi, og hvortil De i et brev af 4. juli 1990 har fremsat Deres kommentarer.

I udtalelsen redegør styrelsen for de retningslinier, den følger ved behandlingen af ansøgninger fra EF-borgere om uddannelsesstøtte i Danmark. Styrelsens konklusion er, at De ikke opfylder betingelserne for at få uddannelsesstøtte i overensstemmelse med EF-retten, idet De ikke kan betragtes som arbejdstager, da De ikke har udøvet erhvervsmæssig beskæftigelse i Danmark, før De begyndte på HA-uddannelsen.

Ankenævnet er enig i styrelsen afgørelse, således som den nu er begrundet. De opfylder ikke reglerne i bekendtgørelsens § 9, da De ikke har haft erhvervsarbejde i Danmark, og med godt 2 års ophold her i landet pr. 1. august 1989 foreligger der heller ikke de ganske særlige tilknytningsforhold, der kunne føre til en ligestilling med danske statsborgere.

Den danske uddannelsesstøttelovgivning er baseret på, at der kræves dansk statsborgerskab. Kun i nogle ganske få og klart afgrænsede tilfælde gives dansk uddannelsesstøtte til udenlandske statsborgere. De falder ikke ind under disse undtagelsestilfælde.

Den i bekendtgørelsens § 7, stk. 2, nævnte mulighed for at få støtte i overensstemmelse med EF-retten er heller ikke anvendelig i Deres tilfælde, idet uddannelsesstøtte kun gives til EF-borgere, der er kommet hertil som arbejdstagere, eller som er børn af en sådan arbejdstager. Arbejdstagerens ægtefælle er derimod ikke omfattet. Der er ikke dirkete fastsat regler om retten til udenlandsk uddannelsesstøtte til EF-borgere, men denne ret udledes af reglerne i rådsforordning nr. 1612/68/EØF af 15. oktober 1968 om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Fællesskabet.

Da det er ankenævnet bekendt, at Holland giver uddannelsesstøtte til hollandske statsborgeres uddannelse i udlandet, må nævnet anbefale Dem at undersøge nærmere, om De ikke opfylder betingelserne for at få tildelt hollandsk uddannelsesstøtte.

Ankenævnet har forståelse for de synspunkter, De har fremført som begrundelse for Deres ønske om at få uddannelsesstøtte fra den danske stat, men det ligger uden for nævnets kompetence at fravige de gældende regler.

Ingen

Uddannelsesstøtte gives kun til EF-borgere, der er kommet hertil som arbejdstagere eller som børn af en sådan arbejdstager. Støtte gives ikke til arbejdstagerens ægtefælle.