Uddannelsesstøtte - udlænding - EF-retten

Uddannelsesstøtte - udlænding - EF-retten

Ankenævnets brev af 28. september 1990

I to breve modtaget i ankenævnet den 10. og 28. november 1989 har De klaget over, at Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte har afslået at tildele Dem uddannelsesstøtte på lige fod med danske statsborgere.

Styrelsens afslag af 13. oktober 1989 er begrundet med, at De ikke har haft mindst 2 års halvtids erhvervsarbejde umiddelbart før ansøgningstidspunktet. Som grundlag for afgørelsen henviser styrelsen til § 9 i Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 178 af 20. marts 1989 om uddannelsesstøtte.

De anfører i Deres klage, at De som fransk statsborger er hjemmehørende i et EF-land og derfor berettiget til uddannelsesstøtte fra den danske stat. De har opholdt Dem i Danmark fra den 3. september 1986 og har haft mindst halvtidserhvervsarbejde i godt 2 år (1. oktober 1986 - 27. oktober 1988). De har herefter som arbejdsløs oppebåret dagpenge fra 27. oktober 1988 til 1. august 1989, hvor De startede på en edb-assistentuddannelse.

SU-styrelsen afgav i anledning af Deres klage en udtalelse i et brev af 4. december 1989, hvori der henvistes til, at registrerede arbejdsløshedsperioder ikke kan sidestilles med erhvervsarbejde for andre end nordiske statsborgere.

Da styrelsen ikke tog stilling til Deres muligheder for at få uddannelsesstøtte som EF-borger, anmodede ankenævnet den 24. januar 1990 styrelsen om at tage stilling til dette spørgsmål.

På styrelsens anmodning af 23. marts 1990 har De derefter oplyst, at grunden til, at De tog ophold i Danmark, var, at De var forlovet med en dansker. De startede på edb-assistentuddannelsen, fordi De gerne ville have en uddannelse inden for edb-branchen. De håbede ad denne vej at kunne finde et job og således undgå at ligge det danske samfund til byrde i mere end 1 1/2 år.

Den 4. maj 1990 udtalte styrelsen derefter, at den ikke fandt, at De opfyldte betingelserne for i overensstemmelse med EF-retten at få uddannelsesstøtte på samme vilkår som danske statsborgere.

Denne forklaring bad ankenævnet den 7. maj 1990 styrelsen om at uddybe.

Herefter har styrelsen den 21. juni 1990 i et brev, som De fik tilsendt i kopi, redegjort for de retningslinier, den følger ved behandlingen af EF-borgeres ansøgninger om uddannelsesstøtte til uddannelser i Danmark. Styrelsen oplyser, at der kan gives støtte til arbejdstagere, der begynder på en erhvervskvalificerende uddannelse, hvis der er kontinuitet mellem uddannelsen og den tidligere erhvervsmæssige beskæftigelse i den forstand, at uddannelsen har tilknytning til den tidligere erhvervsmæssige beskæftigelse. Ved tilknytning forstås en indholdsmæssig sammenhæng.

Da der ikke er kontinuitet mellem uddannelsen til edb-assistent og Deres tidligere erhvervsmæssige beskæftigelse, finder styrelsen ikke, at De opfylder betingelserne for at få uddannelsesstøtte i overensstemmelse med EF-retten.

Styrelsen gør samtidig opmærksom på, at kontinuitet dog ikke kræves, når arbejdstageren ufrivilligt er blevet arbejdsløs og derfor er nødt til at omskole sig til beskæftigelse i et andet fag. Dette forhold gør sig imidlertid ikke gældende i Deres tilfælde.

Ankenævnet finder ikke grund til at ændre styrelsens afgørelse. Nævnet er enig med styrelsen i, at De ikke opfylder kravet i bekendtgørelsens § 9, nr. 1, da De ikke har haft 2 års erhvervsarbejde umiddelbart før ansøgningstidspunktet, og som anført af styrelsen kan en registreret arbejdsløshedsperiode ikke sidestilles med erhvervsarbejde, da denne regel kun gælder for statsborgere fra et af de andre nordiske lande.

EF-retten giver Dem heller ikke krav på dansk uddannelsesstøtte, da Deres uddannelse til edb-assistent ikke har tilknytning til Deres tidligere beskæftigelser som rengøringsassistent og vaskerimedhjælper, og der foreligger ikke oplysning om, at den sidste arbejdsgiver har afskediget Dem uansøgt.

Ingen

Uddannelsesstøtte gives kun til EF-borgere, der efter at have været arbejdstagere her i landet begynder på en erhvervskvalificerende uddannelse, hvis der er en indholdsmæssig sammenhæng mellem uddannelsen og den tidligere beskæftigelse.