Legislator Case Law & Legislation
W19906056025 DK

Støtteberettigende uddannelser/studier i udlandet

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1990 60560 Valid

Støtteberettigende uddannelser/studier i udlandet

Undervisnings- og Forskningsministeriets skrivelse af 22. maj 1990 (afkortet)

Ved brev af 25. november 1989 har De klaget over Styrelsen for Statens Uddannelsesstøttes afgørelse om uddannelsesstøtte til Deres uddannelse i Tyskland.

Undervisningsministeriet har i anledning af Deres klage indhentet den i kopi vedlagte udtalelse af 7. maj 1990 fra styrelsen. Udtalelsen var vedlagt kopi af styrelsens akter i sagen.

Det fremgår af sagen, at det drejer sig om en 20-måneders uddannelse som Heil-praktiker ved D... Schulen f FCr Naturheilverfahren i Vesttyskland.

Ved skrivelse af 20. november 1989 afslog styrelsen at godkende Deres uddannelse som støtteberettigende. Afslaget begrundedes med, at uddannelsen ikke i sig selv giver en erhvervskompetence, der kan finde almindelig anvendelse i Danmark, og at en tilsvarende uddannelse i Danmark ikke ville give adgang til uddannelsesstøtte. Styrelsen henviste til § 3, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 178 af 20. marts 1989 om uddannelsesstøtte, som ændret ved bekendtgørelse nr. 406 af 8. juni 1989.

I sin udtalelse fastholder styrelsen sin tidligere afgørelse.

I denne anledning skal man meddele, at Undervisningsministeriet er enigt i den af Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte trufne afgørelse. Det er bl.a. en betingelse for godkendelse af en uddannelse i udlandet som støtteberettigende, at den opfylder de samme betingelser, som gælder for godkendelse af en uddannelse i Danmark. En uddannelse i Danmark som Heil-praktiker ville ikke kunne godkendes som støtteberettigende i Danmark. Den kan derfor heller ikke godkendes som støtteberettigende i udlandet. Der henvises til bekendtgørelsens § 3, stk. 4, jfr. stk. 1.

Endelig adm. afgørelse 1990 60560 Valid

Uddannelse som Heil-praktiker i Tyskland ikke godkendt som uddannelsesstøtteberettigende

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →