Legislator Case Law & Legislation
W19906055625 DK

Støtteberettigende uddannelser/studier i udlandet

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1990 60556 Valid

Støtteberettigende uddannelser/studier i udlandet

Undervisnings- og Forskningsministeriets skrivelse af 24. april 1990 (afkortet)

Ved brev af 7. november 1989 til Undervisningsministeriet har Deres moder indsendt en klage fra Dem over Styrelsen for Statens Uddannelsesstøttes afgørelse af 5. oktober 1989 om støtte til Deres studieophold i USA.

Undervisningsministeriet har i anledning af Deres klage indhentet den i kopi vedlagte udtalelse af 19. marts 1990 fra styrelsen. Udtalelsen var vedlagt kopi af styrelsens akter i sagen.

Det fremgår af sagen, at det drejer sig om et 1-årigt studieophold som udvekslingsstudent ved University of O... i USA. Opholdet er arrangeret af Danmark-Amerika-Fondet.

Ved sin afgørelse afslog styrelsen at godkende studieopholdet som støtteberettigende. Afslaget begrundedes med, at studieopholdet ikke i sig selv er en uddannelse. Styrelsen henviste til § 3 i bekendtgørelse nr. 178 af 20. marts 1989 om uddannelsesstøtte.

I sin udtalelse fastholder styrelsen sin afgørelse. Styrelsen gør samtidig opmærksom på, at uddannelsen ikke ville kunne godkendes som støtteberettigende, da den ikke i sig selv giver en almindelig erhvervskompetence i Danmark.

I denne anledning skal man meddele, at Undervisningsministeriet er enigt i den af styrelsen trufne afgørelse. Studieopholdet kan ikke godkendes som en støtteberettigende uddannelse i udlandet. Studieopholdet giver ikke en erhvervskompetence, der kan finde almindelig anvendelse i Danmark. Der henvises til § 3, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 178 af 20. marts 1989, som ændret ved bekendtgørelse nr. 406 af 8. juni 1989.

Endelig adm. afgørelse 1990 60556 Valid

1-årigt studieophold som udvekslingsstudent ved universitet i USA ikke godkendt som uddannelsesstøtteberettigende

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →