Legislator Case Law & Legislation
W19906054725 DK

Beregningsgrundlag - uddannelsesstøtte - forældreindkomst

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1990 60547 Valid

Beregningsgrundlag - uddannelsesstøtte - forældreindkomst

Ankenævnets brev af 21. februar 1990

I et brev af 28. september 1989 har De klaget over det beregningsgrundlag, der er anvendt af Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte ved støttemeddelelsen af 30. august 1989. Deres forældre er selvstændige landbrugere og har for indkomståret 1988 ikke anvendt virksomhedsskatteordningen. Dette betyder, at de erhvervsmæssige renteudgifter ikke er fratrukket i den personlige indkomst, hvilket ville have været tilfældet, hvis virksomhedssskatteordningen havde været anvendt. Virksomhedsskatteordningen blev ikke anvendt, idet dette ikke ville medføre en skattebesparelse, men derimod kun øgede omkostninger i forbindelse med udarbejdelsen af selvangivelsen og regnskabet. De opgør indkomstgrundlaget for Deres forældre til 82.695 kr.

Det fremgår af støttemeddelelsen, at indkomstgrundlaget og beregningsgrundlaget er 234.547 kr.

SU-styrelsen har i brev af 29. december 1989 i anledning af Deres klage afgivet en udtalelse, som De har fået tilsendt i kopi. Styrelsen meddeler, at den lægger det indkomstgrundlag til grund ved støtteberegningen, som den modtager fra Statsskattedirektoratet, og som består af de komponenter, som er nævnt i § 9 a i Undervisnings- og Forskningsministeriets lovbekendtgørelse nr. 416 af 14. juni 1989. Styrelsen har ikke mulighed for at ændre i de komponenter, der indgår i indkomstgrundlaget. Styrelsen kan bekræfte, at indkomstgrundlaget bliver højere i de situationer, hvor forældrene har valgt ikke at tilmelde sig virksomhedsskatteordningen. Styrelsen fastholder på denne baggrund støtteberegningen som anført i støttemeddelelsen.

Ankenævnet kan tiltræde støtteberegningen. Når det i den omtalte § 9 a er angivet, hvilke skattemæssige beløb, der indgår i indkomstgrundlaget, kan SU-styrelsen ikke ændre i disse. Når Deres forældre har valgt ikke at være tilmeldt virkomhedsskatteordningen, får dette således indvirkning på støttetildelingen til Dem. Støtten kan kun beregnes på et andet grundlag, hvis skattevæsenet foretager en ny opgørelse over Deres forældres indkomster i 1988.

Endelig adm. afgørelse 1990 60547 Valid

Klage over beregningsgrundlag for uddannelsesstøtte afslås. Klagerens forældre har ikke fået fratrukket erhvervsmæssige renteudgifter i den personlige indkomst, da de ikke har anvendt virksomhedsskatteordningen. Støtten kan kun beregnes på nyt grundlag, hvis skattevæsenet foretager en ny opgørelse over forældrenes indkomst for pågældende år.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →