Ejendomsvurdering - afvisning.(* 1)

Ejendomsvurdering - afvisning.(* 1)

A klagede med påstand om nedsættelse over den af skyldrådet ved 18. alm. vurdering pr. 1. januar 1986 foretagne ansættelse af ejendomsværdien og grundværdien for et sommerhus.

Det fremgik af sagens oplysninger, at meddelelse om skyldrådets ansættelse var tilgået klageren ved kendelse af 25. maj 1987, og at klagen over denne ansættelse var modtaget i Landsskatteretten den 2. oktober 1990.

Klagen var således indgivet efter udløbet af den i § 25 i skattestyrelsesloven fastsatte frist på 3 måneder for påklage til Landsskatteretten.

Klageren anførte som begrundelse for fristoverskridelsen, at Landsskatteretten i august 1990 nedsatte vurderingen for en anden sommerhusejendom i samme kommune, og klageren var af den opfattelse, at denne afgørelse burde have afsmittende virkning for ansættelsen af hans ejendom.

Da Landsskatteretten ikke, i det af klageren anførte, fandt grundlag for at bortse fra klagefristens overskridelse, jf. bestemmelsen i skattestyrelseslovens § 25, blev klagen afvist.

Landsskatteretten bemærkede samtidig, at Ligningsrådet efter indstilling fra Told- og Skattestyrelsen ifølge skattestyrelseslovens § 19 beslutter, om en af Landsskatteretten afsagt kendelse angående vurdering af fast ejendom giver anledning til at foretage ændring af vurderinger af andre ejendomme i det pågældende område.

En klage til Landsskatteretten over den ved 18. alm. vurdering foretagne ansættelse af ejendomsværdi og grundværdi for et sommerhus blev indgivet mere end 3 år efter skyldrådets afgørelse. Klageren påstod vurderingen af sit sommerhus nedsat under henvisning til, at en Landsskatteretsafgørelse vedr. et andet sommerhus i samme kommune to måneder inden klagens indgivelse burde have afsmittende virkning for ansættelsen af hans ejendom. Landsskatteretten fandt ikke, at der var grundlag for at bortse fra fristoverskridelsen, jf.

skattestyrelseslovens § 25 og afviste klagen. Det bemærkedes samtidig, at det i medfør af skattestyrelseslovens § 19 var Ligningsrådet, der afgjorde, om en Landsskatteretskendelse skulle give anledning til at foretage ændring af vurderingen af andre ejendomme i området.