Ejendomsvurdering - grundværdi - afsluttet vejprojekt.(* 1)

Ejendomsvurdering - grundværdi - afsluttet vejprojekt.(* 1)

A klagede over den af skyldrådet ved 18. alm. vurdering pr. 1. januar 1986 foretagne ansættelse af grundværdien for et parcelhus med påstand om nedsættelse.

Til støtte for påstanden henviste klageren bl.a. til, at der ved ansættelsen af grundværdien burde henses til, at er endnu ikke var anlagt fortov ud for ejendommen, der var beliggende ved en privatvej. Grundværdien burde i konsekvens heraf ansættes lavere end for de omkringliggende ejendomme, for hvilke veje med fortove var fuldt færdiganlagt.

Det fremgik af sagens oplysninger, at grunden blev udstykket med et areal på 817 m2 i 1965. Bebyggelserne og anlæg af vej fandt sted mellem 1967 og 1970. Vejen blev anlagt uden fortove men belagt med SF-sten, og der forelå ikke på vurderingstidspunktet eller så sent som i august måned 1990 en generalforsamlingsbeslutning om udarbejdelse af et fortovsprojekt for de berørte ejendomme.

Skyldrådet havde over for Landsskatteretten bl.a. udtalt, at grundværdien var ansat til 410 kr. pr. m2 svarende til den øvrige grundværdiansættelse i området.

Skyldrådet var endvidere af den opfattelse, at det - på grund af standarden af vejen, der var belagt med SF-sten - næppe var sandsynligt, at der inden for en overskuelig fremtid ville blive anlagt fortov.

Klageren anførte hertil bl.a., at en belægning med SF-sten ikke burde bevirke en højere vurdering end en belægning med asfalt.

Endvidere gjorde klageren over for Landsskatteretten bl.a. gældende, at der i grundværdien skulle være plads til at tillægge værdien af færdiggørelsesarbejder, således at der, først når disse eventuelt var udført, ville kunne ansættes den samme grundværdi som for ejendomme i områder, hvor alle arbejder var udført.

Landsskatteretten bemærkede, at grundværdien i henhold til bestemmelserne i vurderingslovens § 6, jf. § 13, stk. 1, udgør grundens handelsværdi i ubebygget stand under hensyn til beskaffenhed og beliggenhed og til en i økonomisk henseende god anvendelse.

Efter de afgivne oplysninger forelå der omkring 1970 et afsluttet byggeri af ejendomme med den af grundejerforeningen fastlagte struktur for vejen som privat stillevej belagt med SF-sten uden anlæg af fortove. Der var hverken på vurderingstidspunktet eller senere - ifølge det for Landsskatteretten oplyste - truffet egentlige skridt til ændring heraf. I mangel af konstaterede salg af ubebyggede grunde med samme beliggenhed var Landsskatteretten henvist til at skønne over værdien i handel og vandel af klageejendommens grund. Dette skøn måtte dels baseres på konstaterede salgspriser indenfor området, på grundlag af hvilke grundværdiniveauet var anlagt, dels på, om klageejendommens værdi som følge af det manglende fortovsanlæg kunne antages at adskille sig herfra i et sådant omfang, at der var tilstrækkelig anledning til at fravige det anlagte niveau for klageejendommens vedkommende.

Uanset at det igennem en årrække eksisterende vejanlæg ikke var forsynet med fortove, men at man mindre traditionelt havde forsynet det med SF-sten, fandt Landsskatteretten, at denne valgte udformning af vej og tilstødende bebyggelse måtte ses som udtryk for en afsluttet stillingtagen til karakteren og udformningen af vejen, hvorved den forudsattes at kunne fremtræde lige så attraktiv for en fornuftig køber, som hvis den var anlagt med en sædvanlig vej og fortovsudlægning.

På denne baggrund fandt Landsskatteretten ikke tilstrækkeligt grundlag for at antage, at grundværdiansættelsen var for høj, hvorfor denne i medfør af vurderingslovens § 13 blev stadfæstet.

Landsskatteretten stadfæstede grundværdiansættelsen for et parcelhus beliggende ved en privat vej. Grundværdien var ansat som for øvrige ejendomme i området, og det forhold, at vejen var anlagt med SF-sten uden fortov, kunne efter rettens opfattelse ikke begrunde et nedslag i grundværdien, idet der forelå et afsluttet vejprojekt.