Legislator Case Law & Legislation
W19906053425 DK

Ambi - Bidragspligt for en byggefond (* 1)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1990 60534 Valid

Ambi - Bidragspligt for en byggefond (* 1)

En fond rejste spørgsmål om, hvorvidt fondens aktiviteter er bidragspligtige efter lov om arbejdsmarkedsbidrag (ambiloven).

Fonden er en selvejende instution, der er oprettet efter lov om boligbyggeri. Fondens formål er at fremme det almennyttige byggeris selvfinansiering.

Fondens primære opgave er at yde lån til opførelse og ombygning m.v. i det almennyttige boligbyggeri. Udlånsmidlerne stammer fra lån, som stat og kommuner yder fonden til videre udlån.

Derudover administrerer fonden forskellige tvungne og frivillige bidrag og indskud fra boligselskaberne. Fondens administrationsudgifter dækkes via fondens indtægter, der primært er renteindtægter.

Fonden gjorde gældende, at den ikke leverer ydelser mod vederlag, og at dens virksomhed derfor ikke er omfattet af ambilovens § 1.

Momsnævnet fandt, at fondens hovedaktiviteter er finansieringsvirksomhed, finansieringsformidling og -administration, der er omfattet af ambilovens § 2, stk. 1, nr. 2. Nævnet traf afgørelse om at fonden er bidragspligtig. Nævnet henviste herved til bemærkningerne til lovforslagets § 1, der lyder således

»Anden økonomisk virksomhed, der består i levering af ydelser mod vederlag, omfatter bl.a. virksomheden i organisationer, foreninger, fonde, selskaber m.fl., der mod kontingent eller lignende vederlag varetager administrative opgaver eller fællesøkonomiske, herunder faglige formål for medlemmerne.«

Nævnet præciserede i afgørelsen tillige, at det ikke er afgørende for bidragspligten for en fond, om den via en faktura direkte debiterer modtageren et beløb/vederlag for sin ydelse, eller om indtægterne - som i den konkrete sag - tilvejebringes ved indbetalinger fra de almennyttige boligselskaber.

Ambi-afgørelse nr. 25

Nævnsafgørelse nr. 912-13-3

Endelig adm. afgørelse 1990 60534 Valid

Aktiviteterne i en fond, der har til formål at fremme selvfinansieringen for det almennyttige boligbyggeri, er ambipligtige.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →