Udlandslempelse, selskaber. (* 1)

Udlandslempelse, selskaber. (* 1)

A/S A klagede for skatteåret 1985/86 over, at den af selskabet opgjorte udlandsindkomst, der berettiger til lempelse af skatten efter selskabsskattelovens § 17, stk. 2, var nedsat med 2.738.406 kr. Dette beløb udgjorde selskabets andel af obligationsrenter i I/S B.

Det fremgik af sagens oplysninger, at selskabet drev udlandsvirksomhed som deltager med en andel på 50% i I/S B. Sidstnævnte selskab havde haft indtægter i form af obligationsrenter, og denne indtægt var ved ansættelsen anset for at være uden forbindelse med den udenlandske virksomhed og dermed ikke lempelsesberettiget, jf. selskabsskattelovens § 17, stk. 2.

Selskabets revisor anførte, at I/S B's drift havde været kapitalkrævende, og at indtægterne havde været svingende, hvorfor det havde været nødvendigt at have kapital til rådighed. Han fremhævede, at den omhandlede indtægts karakter af renteindtægt ikke kunne være afgørende for, om der forelå lempelsesberettiget udlandsindkomst, men at der måtte tages afgørende hensyn til virksomhedens kapitalstruktur, herunder en nærmere vurdering af størrelsen af den nødvendige egenkapital.

Det var i sagen videre oplyst, at I/S B i forbindelse med skibskøb havde optaget et udlandslån på 10 mio. dollars, og at dette lån ikke kunne tilbagebetales før efter 5 års forløb. Der var derfor foretaget opsparing til afvikling af denne gæld, og denne opsparing havde efter revisorens opfattelse været naturligt erhvervsmæssigt begrundet. Revisoren gjorde ligeledes gældende, at det forekom urimeligt, at man ved opgørelsen af den lempelsesberettigede udlandsindkomst medregnede alle renteudgifter, men ikke alle renteindtægter.

I/S B havde i indkomståret 1985 haft indtægter på ca. 128 mio. kr., medens driftsudgifterne havde andraget ca. 105 mio. kr. Aktivmassen bestod af likvide beholdninger på ca. 18 mio. kr. og værdipapirbeholdninger på ca. 62 mio. kr.

Landsskatteretten fandt efter de i sagen meddelte oplysninger at måtte give skattemyndighederne medhold i, at den lempelsesberettigede udlandsindkomst med rette var reduceret med andelen af oppebårne obligationsrenter i I/S B, idet retten ikke fandt tilstrækkeligt grundlag for at antage, at den i obligationer anbragte kapital havde haft karakter af nødvendig driftskapital. Den påklagede skatteberegning blev derfor stadfæstet.

LV 1988, SE 2.1.1.

Et herværende aktieselskab, der drev udlandsvirksomhed som deltager i et interessentskab, var ikke berettiget til udlandslempelse efter selskabsskattelovens § 17, stk. 2, for den del af indtægterne fra interessentskabet der bestod i obligationsrenter.