Legislator Case Law & Legislation
W19906051925 DK

Kursusudgifter, befordring, årskursus Danmarks Lærerhøjskole. (* 1)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1990 60519 Valid

Kursusudgifter, befordring, årskursus Danmarks Lærerhøjskole. (* 1)

A klagede over, at de stedlige skattemyndigheder for indkomståret 1987 ikke havde anset hende for berettiget til fradrag for befordringsudgifter vedrørende kørsel til et årskursus på Danmarks Lærerhøjskole, X-afdelingen, 7.528 kr., samt udgifter til studierejse til Rusland, 2.732 kr.

Det fremgik af sagens oplysninger, at klageren i 1987-88 havde deltaget i et årskursus på Danmarks Lærerhøjskole i X-afdelingen, og at hun vedrørende dette kursus havde foretaget fradrag for kørsel i bil til X i 36 dage. I forbindelse med kurset havde klageren endvidere deltaget i en studierejse til Rusland og afholdt udgifterne i forbindelse hermed med 2.732 kr.

Klageren var ikke anset for berettiget til fradrag af de nævnte udgifter, idet kurset var anset for videreuddannelse. For så vidt angik rejsen til Rusland var udgifterne ikke anset for at være afholdt for at ajourføre klagerens uddannelse.

Klageren anførte, at det pågældende kursus ikke var kompetencegivende eller havde medført et ændret fagområde i skolen. Hun gjorde derfor gældende, at der forelå ajourføring af hendes uddannelse. Klageren henviste i den forbindelse til en erklæring fra en afdelingsinspektør på Lærerhøjskolen, der anførte, at kurset måtte anses for at være ajourføring af en almen lærerkompetence.

Klageren gjorde endvidere gældende, at studierejsen til Rusland var en integreret del af et kursus ved Lærerhøjskolen med det formål at vedligeholde og ajourføre hendes faglige viden og uddannelse.

Efter de foreliggende oplysninger fandt Landsskatteretten, at klagerens deltagelse i det omhandlede årskursus ikke kunne anses som en videreuddannelse, da uddannelsen som nævnt ikke var kompetencegivende. Retten fandt herefter, at klageren var berettiget til fradrag for befordringsudgifter vedrørende kørslen til skolen i X, 7.528 kr.

Med hensyn til studierejsen til Rusland fandt retten, at rejsen til Rusland måtte anses for at være en del af det omhandlede kursus på Lærerhøjskolen, og således et led i klagerens efteruddannelse og ikke en videreuddannelse. De til rejsen medgåede udgifter var derfor for så vidt af fradragsberettiget karakter, men da rejsen desuden havde haft et vist turistmæssigt islæt fandt retten, at klageren ikke var berettiget til at fradrage udgifterne fuldt ud, men at den fradragsberettigede del passende kunne opgøres til halvdelen af rejsens pris, 3.232 kr., eller til 1.616 kr. reduceret med det kommunale tilskud på 500 kr., eller et fradrag på 1.116 kr.

Den påklagede ansættelse blev herefter nedsat med 7.528 kr. + 1.116 kr., i alt 8.644 kr.

LV 1988, D 2.3.20

Endelig adm. afgørelse 1990 60519 Valid

Et årskursus på Danmarks Lærerhøjskole, der ikke var kompetencegivende, blev anset for en ajourføring af klagerens uddannelse, og befordringsudgifter i forbindelse hermed kunne fradrages. Udgifterne til en studierejse, der var et led i kurset, blev anset for delvis fradragsberettigede.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →