Vejforlægning ulemper for landbrugsdrift

Vejforlægning ulemper for landbrugsdrift

År 1990 den 9. januar kl. 15.00 afsagde taksationskommissionen for Århus amts sydlige kreds i sag nr.

Taks. 5/89/

Lb. nr. 12

Taksation efter begæring af Århus Amtskommune vedr. ejendommen, matr. nr. 10-a Tåstrup By, Harlev, beliggende ved Stillingvej og Tarskovvej i Tåstrup, tilhørende Vagn Juhl Larsen og Lone Hindø, »Enghaven«, Stillingvej 501, Tåstrup, 8462 Harlev J,

sålydende

K E N D E L S E

Den 14. juni 1989 besluttede Århus Amtsråds udvalg for teknik og miljø efter bemyndigelse af 13. juni 1989 fra amtsrådet efter reglerne i lovbekendtgørelse om offentlige veje § 43 ved ekspropriation at erhverve ejendomsret til 650 (m2) vejareal, der er en del af kommunevejen Tarskovvej i Tåstrup, der er en del af matr. nr. 10-a Tåstrup By, Harlev. Ejendommen tilhører Vagn Juhl Larsen og Lone Hindø, Tåstrup. Ekspropriationen skete som et led i ombygning og forlægning af landevej 511, Randers - Hadsten - Skanderborg, øst om Tåstrup.

Ved skrivelse af 1. november 1989 har Århus Amtskommune i medfør af lovbekendtgørelsen om offentlige veje § 52 indbragt erstatningsspørgsmålet for taksationskommissionen.

Ejendommen

Ejendommen er en landbrugsejendom, beliggende i landzone. Ejendommens areal er 7 ha 7641 (m2), heraf er 3700 (m2) vej. Vejarealet er anlagt som kommunevej, Tarskovvej. Århus Amtskommunes vejkontor har til brug for taksationssagen udarbejdet to skitser, der viser placeringen af ejendommens jorder, ekspropriationens amfang og placeringen af den forlagte landevej i forhold til ejendommens jorder.

Det bemærkes, at der ud over forlægningen af landevej 511 sker en mindre forlægning af Tarskovvej på en strækning vest for den kommende landvej, idet Tarskovvej, som det fremgår af skitsen »efter«, flyttes mod syd, medens Tarskovvejs hidtidige forløb bliver til en offentlig sti, hvor der opstilles tværgående forskudte bomme ved denne kommende offentlige stis udmunding i den forlagte landevej.

Ejendommen var ved den offentlige vurdering pr. 1. januar 1988 vurderet således

Ejendomsværdi 620.000 kr.

heraf stuehusværdi 378.000 kr.

Grundværdi 139.200 kr.

heraf stuehusgrundværdi 1.900 kr.

Grundværdien er specificeret således

3 ha 1900 (m2) a 1,94 kr.

4 ha 2041 (m2) a 1,84 kr.

3700 (m2) (vejarealet) 0,00 kr.

Ekspropriationen

Ved ekspropriationen afstås 650 (m2) vejareal, nemlig af Tarskovvej, der er anlagt som kommunevej.

Parternes påstande

Ejerne har nedlagt påstand om, at der tilkendes dem fuld erstatning efter gældende lovregler, kutymer og retspraksis.

Århus Amtskommune har nedlagt påstand om, at der ikke tilkendes ejerne erstatning.

Parternes anbringender

I en skrivelse af 11. november 1989 til amtskommunen har ejeren Vagn Juhl Larsen bl.a. skrevet: ».......

1) Jeg kan acceptere, at der ikke ydes arealerstatning, idet det eksproprierede areal henligger som offentlig vej.

2) Jeg kan derimod ikke acceptere, at der fra amtets side bliver nægtet erstatning i forbindelse med de gener, som opstår ved, at den største del af vores jord bliver afskåret fra gården.

For det første fremgår det af den lovgivning, som er mig bekendt (lov om offentlige veje), at der skal ydes erstatning ved afskæring af arealer, såfremt dette medfører driftsmæssige gener. Og ingen kan vist være i tvivl om, at der i vores tilfælde vil være tale om driftsmæssige gener i forbindelse med anlæggelsen af den nye vej.

Vi driver for tiden gården med travheste (på nuværende tidspunkt tre hopper, to tre-årige og en fire-årig), som skal trænes på det jordstykke, der skæres fra. Det betyder, at hestene, når vejen er anlagt, skal trækkes over den befærdede omfartsvej, hvor de i dag kan trækkes over broen og hen langs den lidet befærdede Tarskovvej. For ældre trafiksikre heste vil det være forsvarligt at trække dem over den nye vej, selv om det vil tage mere tid. Men for yngre heste vil det være nødvendigt at køre dem til træningsbanen i trailer, hvilket både vil medføre et øget tidsforbrug og øgede udgifter. Tilsvarende forhold vil være gældende, såfremt vi senere måtte ønske at drive en anden form for animalsk landbrug. Der følger heraf, at gårdens fremtidige anvendelse som animalsk brug vil blive forringet i væsentlig grad.

For det andet fremgår det ................ at der tidligere faktisk er blevet givet ulempeerstatninger i tilsvarende sager .... ».

Ejerne har herudover anført, at de, da de købte gården, vidste, at der var planer om en forlægning af vejen. Ved forhandlingerne om prisfastsættelsen ved købet forudsatte ejerne imidlertid, at de efter overtagelsen havde samme ret til at kræve erstatning, som den tidligere ejer havde. De har derfor indrettet deres købstilbud efter denne forudsætning. Ejendommen drives for tiden med travheste, men da der er tale om en landbrugsejendom, må det ved erstatningsfastsættelsen tages i betragtning, at ejendommens drift senere kan eller kunne blive omlagt, f.eks. til kvægbrug.

Ejerne har ikke ønsket at nedlægge påstand om, at ulempeerstatning tilkendes med et bestemt beløb, men har anført, at et udgangspunkt for erstatningsfastsættelsen kunne være prisen på en hestetrailer, idet forlægningen af vejen givet medførere, at de er nødt til at indkøbe en sådan. Prisen for en sådan er måske 30.000 kr.

Amtskommunen har til støtte for sin påstand anført, at ikke alle tab, der følger af et vejprojekt, medfører krav om erstatning. I denne sag er det ikke vejanlægget, der medfører, at ejendommens jorder adskilles fra ejendommens bygninger. Dette var allerede tilfældet inden vejanlægget. Der er offentlig vejforbindelse til ejendommens østlige lod, og nedklassificeringen af den del af Tarskovvej, der er vest for den forlagte landevej fra offentlig vej til offentlig sti udløser ikke erstatning, jfr. lovbekendtgørelsen om offentlige veje kapitel 9. Når ekspropriationen i denne sag sammenholdes med indholdet af og formålet med vejlovens § 69, stk. 2, bør taksationskommissionen lægge til grund, at ekspropriationen alene skal bedømmes som en erstatningsfri omlægning af det offentlige vejnet.

Taksationskommissionen udtaler

Det afståede areal er anlagt som kommunevejen Tarskovvej. Ejer af et sådant offentligt vejareal er reelt vedkommende vejmyndighed, uanset om vejarealet stadig matrikulært hører under den ejendom, vejen blev anlagt på. På denne baggrund er der i overensstemmelse med parternes påstande ikke grundlag for at tilkende ejerne erstatning for arealafståelse.

Efter det, der er anført vedrørende spørgsmålet om arealafståelseserstatning, lægges det ved vurderingen af, om der er grundlag for at tilkende ulempeerstatning, til grund, at landevejens kommende forløb ikke gennemskærer ejernes landbrugsejendom, men derimod dels naboejendommen, dels Tarskovvejs hidtidige forløb. Ejerne har oplyst, at de driver ejendommen med travheste, og at de hidtil har kunnet trække travheste dels ad Tarskovvejs hidtidige forløb, dels langs Tåstrup Bæk efter aftale med en nabo, når hestene skulle til ejendommens østlige lod, f.eks. til træning. Landevejens nye forløb berører ikke direkte ejernes ejendom, men ejernes adgang til den østlige lod berøres på den måde, at de ikke mere eller i hvert fald kun i det omfang, ejerne har anført, kan trække travheste til den østlige lod. Ekspropriationen medfører således visse driftsmæssige ulemper, når ejerne for fremtiden skal passere landevejens nye forløb med travheste, eller såfremt driftsformen ændres, da i øvrigt når ejerne skal passere landevejen med besætning og/eller landbrugsmaskiner. Taksationskommissionen bemærker i denne forbindelse, at den ikke har fundet ejendommen - heller ikke forud for vejanlægget - som særlig velegnet til animalsk produktion henset ejendommens eksisterende bygninger og ejendommens udformning.

Kommissionsmedlemmerne Hans Lunde og Frede Mortensen udtaler herefter

Da ejerne erhvervede landbrugsejendommen, kendte de det vejprojekt, denne sag angår. Hertil kommer, at ejerne ikke har anlagt - men alene har haft planer om at anlægge - en travtræningsbane på den østlige lod, som indtil nu er blevet drevet med markafgrøder. På denne baggrund finder de voterende ikke, at de driftsmæssige ulemper, det nye vejanlæg medfører, kan anses som så væsentlige, at de overstiger, hvad enhver ejer af en fast ejendom må affinde sig med uden erstatning. Disse voterende finder derfor ikke,at der er grundlag for at tilkende ejerne erstatning.

Kommissionsformanden, dommer B. Breum, bemærker

Det nye vejanlæg medfører, at landbrugsbygningerne i højere grad, end de allerede var, bliver adskilt fra den østlige lod. Vejen var og bliver ret stærkt befærdet, og forlægning af vejen medfører derfor ret betydelige driftsmæssige ulemper for ejerne, når de skal bringe f.eks. travheste til den østlige lod. Selv om disse ulemper næppe medfører en væsentlig værdiforringelse af ejendommen, som det var tilfældet i den dom, der er gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 1971, side 211, finder denne voterende, at de driftsmæssige ulemper dog har et sådant omfang, at ejerne er berettiget til en vis erstatning for ulemper. Denne voterende stemmer derfor for, at ejerne tilkendes erstatning for varige driftsmæssige ulemper, og at erstatningen efter et skøn fastsættes til 15.000 kr.

Der afsiges kendelse efter voteringens udfald.

The bestemmes

Århus Amtskommune skal ikke betale erstatning til Vagn Juhl Larsen og Lone Hindø som ejere af ovennævnte ejendom.

Omkostningerne ved taksationssagens behandling betales af Århus Amtskommune efter opgørelse fra taksationskommissionens formand.

Ingen

I forbindelse med en vejforlægning fremsatte ejeren af en landbrugsejendom krav om erstatning for de driftsmæssige ulemper, som anlæggelsen af den nye vej ville påføre ejendommen. Et flertal af kommissionens medlemmer fandt, at der ikke kunne tilkendes ejeren erstatning, idet de driftsmæssige ulemper som det nye vejanlæg medførte, ikke kunne anses som så væsentlige, at de oversteg hvad enhver ejer af en fast ejendom måtte affinde sig med uden erstatning.