Legislator Case Law & Legislation
W19906049925 DK

Kemiske stoffer og produkter Bekæmpelsesmiddel Vækstregulering Forbud imod salg uden opsættende virkning af anke Stråforkortning

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1990 60499 Valid

Kemiske stoffer og produkter Bekæmpelsesmiddel Vækstregulering Forbud imod salg uden opsættende virkning af anke Stråforkortning

Delafgørelse i henhold til § 53, stk. 2, jf. § 38, stk. 1 i lov nr. 212 af 23. maj 1979 om kemiske stoffer og produkter (jf. lovbekendtgørelse nr. 566 af 15. august 1989) om stråforkortningsmidler og opsættende virkning for klage over salgsforbud.

Miljøstyrelsen tilbagekaldte i en række afgørelser af 23., 30. juli og 2. august 1990 i medfør af § 38, stk. 1 i ovennævnte lov retten til at sælge vækstreguleringsmidler indeholdende chlormequat-chlorid og ethephon.

Afgørelserne havde virkning fra modtagelsen af styrelsens afgørelser.

Miljøstyrelsens afgørelser bestemte også, at klage til Miljøankenævnet ikke skulle have opsættende virkning. jf. § 53, stk. 2 i ovennævnte lov.

Af bemærkningerne til lovens § 53, stk. 2 fremgår, at øjeblikkeligt forbud og bestemmelse om ikke opsættende virkning af anke er beregnet på de tilfælde, hvor alvorlig sundhedsfare eller miljøskade truer.

Miljøstyrelsen tilbagekaldte retten til salg med hjemmel i § 38, stk. 1, der er fakultativ, og ikke i medfør af § 38, stk. 2, der foreskriver øjeblikkelig tilbagekaldelse, såfremt det konstateres, at et kemisk stof eller produkt medfører alvorlig fare for sundheden eller miljøet.

Miljøankenævnet tillagde i delafgørelse af 17. september 1990 anken opsættende virkning.

Nævnet fandt det betænkeligt at antage, at en forsøgsstations enkeltstående forsøgsresultater, der ikke havde været genstand for en egentlig vurdering af Miljøstyrelsen, kunne danne grundlag for afgørelse efter § 53, stk. 2.

En række andre omstændigheder, herunder den gældende praksis med hensyn til godkendelse af bekæmpelsesmidler, er omtalt i nævnets afgørelse.

Endelig adm. afgørelse 1990 60499 Valid

I delafgørelse ophæves den del af Miljøstyrelsens afgørelse hvori bestemmes at anke ikke tillægges opsættende virkning

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →