Ophævelse af landbrugspligt - skovlod.

Ophævelse af landbrugspligt - skovlod.

De har i skrivelse af 19. april 1990 (Deres j.nr. 20995-001/EVJ) på vegne Deres klient Henning Christoffersen påklaget den af Jordbrugsdirektoratet i skrivelse af 26. marts 1990 trufne afgørelse, hvorved der meddeltes afslag på ansøgning om tilladelse til ophævelse af landbrugspligten på den 1,6 ha store parcel III, der er en del af matr. nr. 4a Andebølle By, Vissenbjerg af areal i alt ca. 27,9 ha.

Det fremgår af sagen, at parcel III er et retableret grusindvindingsområde, som er godkendt til beplantning.

Det er videre oplyst, at Fyns amts udvalg for teknik og miljø har godkendt udstykningen.

Jordbrugsdirektoratet tillod udstykning af en parcel på 2215 m2 til opførelse af et enfamiliehus, men afviste at ophæve landbrugspligten på den tilstødende parcel III i medfør landbrugslovens § 4, stk. 1, nr. 3, (Landbrugsministeriets lovbekendtgørelse nr. 504 af 17. juli 1989) med den begrundelse, at der selv for arealer med ringe landbrugsmæssig værdi er en restriktiv praksis med hensyn til ophævelsen af landbrugspligten på arealer i landzone.

De anfører i Deres klageskrivelse, at Jordbrugsdirektoratets afgørelse må være ugyldig, da begrundelsen ikke kan retfærdiggøre det meddelte afslag. De henviser til, at der ikke er risiko for, at parcellen afhændes til private rekreative formål, da tilladelsen fra Fyns amt som zonelovsmyndighed er betinget af, at arealet ved førstkommende ejerskifte afhændes til sammenlægning med en landbrugsejendom.

De anfører videre, at der hos Deres klient er skabt berettiget forventning om en udstykningstilladelse på baggrund af Fyns amts og medlem af Jordlovsudvalget Paul Lohmanns positive forhåndstilkendegivelser, hvorfor det vil være urimeligt at give afslag. Det understøtter De yderligere med, at Deres klient har afhændet landbrugsejendommen uden grusgravsparcellen i tillid til de afgivne forhåndsudtalelser.

Endelig referer De til to tidligere afgørelser, idet De gør gældende, at Jordbrugsdirektoratets afgørelse fraviger gældende praksis til skade for Deres klient. Det drejer sig om Jordbrugsdirektoratets sager j.nr. 322-85-135 og 322-10-1393. Afgørelserne er truffet af den da kompetente myndighed, Matrikeldirektoratet.

Jordbrugsdirektoratet har ved oversendelsen af Deres klageskrivelse til ministeriet udtalt, at der i den fremsendte klageskrivelse efter Jordbrugsdirektoratets opfattelse ikke er fremført nye oplysninger, der kan begrunde en ændret afgørelse. Det indstilles derfor, at afgørelsen af 26. marts 1990 fastholdes.

Landbrugsministeriet finder, at der ikke er grundlag for at kritisere Jordbrugsdirektoratets afgørelse, der er i overensstemmelse med landbrugsloven og de for lovens administration gældende retningslinier.

Der henvises til Landbrugsministeriets cirkulære nr. 38 af 8. marts 1990 om lov om landbrugsejendomme, § 6, stk. 2, nr. 1, hvor det understreges, at praksis vedrørende ophævelse af landbrugspligten efter lovens § 4, stk. 1, nr. 3, skal være restriktiv. Ifølge cirkulærets § 9 kan landbrugspligten normalt ikke tillades ophævet på arealer, der påtænkes anvendt til private rekreative formål. Det nævnte cirkulære viderefører således de hidtil gældende retningslinier på området jf. Landbrugsministeriets tidligere gældende cirkulære nr. 54 af 19. marts 1987, hvor især henvises til pkt. 6.4.5.

Med hensyn til skovarealer bestemmes det i lovens § 4, stk. 2, at der skal være tale om skovarealer over 35 ha, der er pålagt fredskovspligt, før landbrugspligten kan ophæves.

Der ses i Henning Christoffersens tilfælde ikke at foreligge særlige omstændigheder, der kan begrunde en dispensation fra ovennævnte praksis.

Med hensyn til Matrikeldirektoratets to afgørelser, der tillod udstykning af mindre skovlodder, bemærkes

I Jordbrugsdirektoratets j.nr. 322-10-1393 (Matrikeldirektoratets afgørelse af 10.5.1983) er der tale om, at skovlodden efter udstykningen forbliver under restejendommen med det hidtidige bygningssæt, hvilket er en mulighed for landmanden for langsom afvikling, som loven i dag tillader.

I Jordbrugsdirektoratets j.nr. 322-85-135 (Matrikeldirektoratets afgørelse af 1.7.1985) er der tale om ophævelse af landbrugspligten på en skovlod på ca. 1,16 ha i forbindelse med salg af restejendommen.

Ansøgningen har således skullet behandles efter samme retningslinier som den nu foreliggende ansøgning. Der er formentlig ved afgørelsen lagt vægt på, at skovlodden indgår i en større fredskovspligtig skov, hvorfor betingelsen om afhændelse til sammenlægning med en landbrugsejendom ved førstkommende ejerskifte måtte forventes at kunne opfyldes uden vanskeligheder. Endvidere kan der være taget hensyn til ejerens lange ejertid (siden 1958). Landbrugsministeriet har ikke grundlag for at foretage en fornyet vurdering af, hvorvidt der i den pågældende sag har foreligget sådanne ganske særlige forhold, som efter praksis begrunder enkeltstående tilladelser.

Landbrugsministeriet stadfæster herved Jordbrugsdirektoratets afgørelse, således at der tillades udstykning fra matr. nr. 4a Andebølle By, Vissenbjerg af den 2215 m2 store parcel til helårsbebyggelse, mens udstykning af den 1,6 ha store grusgravsparcel ikke kan tillades.

P.M.V.

e.b.

Ingen

Der meddeltes afslag på ansøgning om ophævelse af landbrugspligten på en skovlod af areal ca. 1,6 ha, som var et retableret tidligere grusgravsareal. Afgørelsen var begrundet med den restriktive praksis selv med hensyn til arealer med ringe landbrugsmæssig værdi.