Bopælspligt.

Bopælspligt.

I skrivelse af 12. februar 1990 har De på vegne af Leif Berg påklaget den af Jordlovsudvalget i skrivelse af 26. januar 1990 trufne afgørelse, hvorved der meddeltes afslag på ansøgning om dispensation fra bopælspligten på landbrugsejendommen matr. nr. 1 7a m.fl. Bågø By, Bågø af areal 28,5578 ha.

I klageskrivelsen har De bl.a. anført, at en fortsat fastholdelse af bopælspligten på Bågø vil medføre, at de nuværende ejere af landbrugsejendomme på øen vil blive stavnsbundne. De har endvidere anført, at det ikke vil være muligt at fastholde Bågø som et egentligt bysamfund, og et forsøg herpå vil være en forgæves kamp mod den naturlige udvikling.

De har i forbindelse hermed fremhævet, at der på Bågø ialt er 64 selvstændige ejendomme, hvoraf de 20 er landbrugsejendomme, der drives af bosiddende på øen, og de 4 er landbrugsejendomme, der drives af ikke bosiddende. De resterende ejendomme er parcel- og sommerhuse. De har endvidere fremhævet, at indbyggertallet ifølge Assens kommunes oplysninger pr. 1. januar 1989 er 46, mens indbyggertallet pr. 1. januar 1980 var 73, og at skolen, købmanden og smeden er nedlagt i samme periode.

I forbindelse med klageskrivelsen har De fremsendt erklæringer fra 19 ejere af landbrug på Bågø, der uden forbehold går ind for Leif Bergs salg af den omhandlede landbrugsejendom til en ikke fastboende på øen.

Ved skrivelse af 4. april 1990 har Jordlovsudvalget udtalt, at udvalget ikke finder, at der er fremkommet nye oplysninger, der kan begrunde en ændring af den trufne afgørelse.

På et møde den 25. april 1990 i Landbrugsministeriet har Erik Clausen og Leif Berg fremlagt sagen, herunder bl.a. fremført, at ejendommen i sig selv ikke kan danne grundlag for en bæredygtig bedrift, da kun ca. 8 ha af ejendommens jorder er dyrkbare, og at supplerende beskæftigelse skal findes på Fyn. I denne forbindelse blev fremført, at færgeforbindelsen fra Bågø til Assens kun vanskeligt tillader et fuldtidsarbejde på Fyn. Det blev tillige fremført, at ejendommen har været ubeboet igennem nogle år, og den dyrkbare jord er bortforpagtet til en nabo. Der blev endeligt fremført, at det ikke har været muligt at afhænde ejendommen til en landmand, og at Erik Clausen er villig til at sælge den dyrkbare jord eller mageskifte den med yderligere strandenge eller vådområder.

Erik Clausen fremførte, at han kun er villig til at erhverve ejendommen, såfremt der gives en længerevarig dispensation fra bopælspligten.

Landbrugsministeriet skal i denne anledning meddele, at man finder at der ikke er grundlag for at ændre den af Jordlovsudvalget trufne afgørelse. Landbrugsministeriet lægger i denne forbindelse særlig vægt på, at der kun i ganske særlige tilfælde meddeles tilladelse efter landbrugslovens § 18, stk. 4, nr. 4, til at fravige bopælskravet. Der henvises til § 55 i Landbrugsministeriets cirkulære nr. 38 af 8. marts 1990 om lov om landbrugsejendomme.

Landbrugsministeriet stadfæster hermed det af Jordlovsudvalget meddelte afslag på Deres ansøgning om tilladelse til, at Erik Clausen erhverver landbrugsejendommen matr. nr. 1 7a Bågø By, Bågø m.fl. uden at tage fast bopæl på ejendommen.

P.M.V.

e.b.

Ingen

Meddelt afslag på ansøgning om dispensation fra bopælspligten på landbrugsejendom på lille ø, uanset at ejendommen ikke kan danne grundlag for bæredygtig bedrift, at jorderne næppe kan frastykkes, og at øen har trafikforbindelser, der ikke muliggør supplerende beskæftigelse.