Manuelt register, syfilis, sletning, følsomme oplysninger (* 1)

Manuelt register, syfilis, sletning, følsomme oplysninger (* 1)

Det fremgik af omtale i dagspressen, at Statens Seruminstitut førte et manuelt syfilisregister med oplysninger om 300.000 personer. Registertilsynet anmodede på denne baggrund Statens Seruminstitut om en udtalelse.

Registertilsynet henledte i den forbindelse Statens Seruminstituts opmærksomhed på lovens § 3, stk. 1, hvorefter vedkommende minister efter indhentet udtalelse fra Registertilsynet kan bestemme, at manuelle registre med personoplysninger, der føres for de i § 1, stk. 1, nævnte myndigheder, kan omfattes af loven.

Foruden en redegørelse for registeret modtog Registertilsynet også kopi af Justitsministeriets besvarelse af oktober 1989 af Retsudvalgets spørgsmål nr. 199 af 5. april 1989, hvoraf det bl.a. fremgik, at syfilisregisteret, efter Sundhedsministeriets opfattelse, skal omfattes af lov om offentlige myndigheders registre. Sundhedsministeriet havde derfor anmodet Statens Seruminstitut om at udarbejde et udkast til registerforskrifter med henblik på sagens forelæggelse for Registertilsynet. Herudover modtog Registertilsynet en kopi af Statens Seruminstituts redegørelse til Sundhedsministeriet om en række faglige og økonomiske grunde til at opretholde registeret.

Det fremgik bl.a. af redegørelsen, at formålet med registeret er at opsamle serologiske og kliniske data til brug ved diagnosticering af syfilistilfælde hos undersøgte patienter samt til vurdering af behov for supplerende behandling. På baggrund af registeret udarbejdes ligeledes statistikker vedrørende forekomst af syfilis i Danmark, på Færøerne og i Grønland til brug for epidemiologisk overvågning og planlægning af sygdomsbekæmpelse.

Endelig anvendes registeret til forskning af især immunbiologisk og samfundsmedicinsk art.

Det fremgik yderligere af sagen, at registeret blev oprettet i 1920 og lige siden er blevet videreført efter de samme principper. Det blev oplyst, at registeret er opdelt i fire delregistre: A-, B-, C- og D-registeret. A-registeret er det egentlige diagnostiske redskab med oplysninger om påvist syfilisserologisk reaktivitet og/eller diagnosticeret syfilis. Registeret indeholder kartotekskort med oplysninger om personers identitet, diagnoser, behandlinger m.v. og herudover også oplysninger om indføring i C- og D-registeret. A-registeret ajourføres løbende og indeholder oplysninger, der er noteret indenfor de seneste 30 kalenderår. Hvis der ikke påføres nye oplysninger om en person i 30 år, overflyttes kartotekskortet til B-registeret, efter at navn og eventuelt personnummer er fjernet.

B-registeret er et historisk arkiv, der viser ikke-personhenførbare sammenhænge mellem diagnose, behandling og syfilisserologiske fund. Her opbevares alle kartotekskort, som er udtaget fra A-registeret, enten fordi de ikke har fået tilført nye oplysninger i de seneste 30 år, eller fordi det er blevet oplyst, at den pågældende person er død. Oplysningerne i B-registeret opbevares tidsubegrænset.

C-registeret benyttes ved udarbejdelsen af årsoptællinger og som nøgle for diagnosegrupper i A-registeret. Registeret består af protokoller over samtlige nyregistreringer i hver kalendermåned og indeholder en række oplysninger til brug for statistiske opgørelser. De i C-registeret anførte oplysninger henstår tidsubegrænset. I C-registeret indgår ikke navn eller personnummer, men bl.a. oplysninger om køn, fødselsdato og efternavnets forbogstav, fødeland, prøvens rekvirent, diagnostisk gruppering m.v.

D-registeret benyttes til epidemiologisk overvågning og består af farvede kartonkort, der angiver de nyopdagede syfilistilfældes geografiske fordeling indenfor de seneste 12 kalendermåneder. Oplysningerne i D-registeret tilintetgøres efter et år.

Det blev endvidere oplyst, at indberetning til registeret altid er sket og fortsat vil ske fra Syfilisserologisk laboratorium i Seruminstituttets Infektionsimmunologiske afdeling. Indberetning af kliniske oplysninger sker overvejende skriftligt fra hospitaler og praktiserende læger ved indsendelse af prøver samt udfyldte spørgeskemaer.

Af Statens Seruminstituts redegørelse til Sundhedsministeriet fremgik bl.a., at oplysninger fra registeret har medvirket til at forhindre medfødt syfilis. Ligeledes blev fremhævet registerets store betydning for den epidemiologiske overvågning af syfilis, ikke mindst i Grønland, hvor syfilis forekommer ca. 200 gange hyppigere end i Danmark og andre vestlige lande. Oplysninger fra registeret har herudover været af betydning for tidlig bekæmpelse af flere syfilisepidemier: senest i Sydgrønland i 1987.

I marts 1990 indsendte Statens Seruminstitut, efter anmodning fra Sundhedsministeriet, et udkast til forskrifter for Syfilisregisteret i Statens Seruminstitut med anmodning om en udtalelse.

Sagen blev behandlet første gang på et møde i Registerrådet i april 1990.

Registertilsynet udtalte, at man fandt, at oplysningerne i registeret var af så følsom karakter, at registeret burde undergives de regler, der gælder for offentlige myndigheders edb-registre. På den baggrund henstillede man, at det manuelle syfilisregister blev inddraget under loven, jf. lovens § 3, stk. 1.

Man udtalte ligeledes, at man ikke havde indvendinger imod registerets opretholdelse til varetagelse af de formål, der fremgik af sagen, og henstillede, at forskrifterne for registeret fastsattes i overensstemmelse med det fremsendte udkast under hensyntagen til nærmere angivne bemærkninger.

Registertilsynet henstillede bl.a., ud fra en samlet vurdering og på baggrund af den foreliggende praksis vedrørende sygdomsregistre, at oplysningerne i A-registeret, diagnoseregisteret, anonymiseres 20 kalenderår efter, at der ikke er påført nye oplysninger om en person, eller nærmeste kalenderår efter udtagelsen af oplysningerne om en person, der er afgået ved døden.

Det var endvidere Registertilsynets opfattelse, at oplysningerne i B- og C-registeret kunne henføres til bestemte personer og således ikke var anonymiserede i lovens forstand. Registertilsynet fandt derfor, at der burde gennemføres yderligere foranstaltninger til anonymisering af oplysninger i disse to delregistre, og henstillede, at der i B- og C-registeret kun skulle indgå en række nærmere specificerede oplysninger.

Vedrørende videregivelse af oplysninger fra registeret til private var Registertilsynet bl.a. af den opfattelse, at der ikke i lov om offentlige myndigheders registre er hjemmel til at videregive oplysninger om tidligere prøveresultater, diagnostiske konklusioner m.v. uden patientens samtykke.

Registertilsynet henstillede således, at videregivelse af denne type oplysninger alene finder sted i henhold til reglerne om samtykke fra patienten.

Registertilsynet henstillede endelig, at der supplerende blev fastsat sikkerhedsforanstaltninger for registeret i overensstemmelse med et forslag, udarbejdet af Registertilsynet.

Statens Seruminstitut fremsendte herefter et nyt forskriftsudkast til udtalelse, hvoraf det fremgik, at Registertilsynets henstillinger i det store og hele var fulgt på nær nogle få punkter. Med forskriftsudkastet fulgte en nærmere redegørelse for disse afvigelser. Heraf fremgik, at Statens Seruminstitut bl.a. ønskede en 30-årig sletningsfrist for A-registeret, da Infektionsimmunologisk afdeling havde oplyst, at en nedsættelse af sletningsfristen fra 30 til 20 år ville medføre en klar forringelse af mulighederne for at foretage vurderinger af diagnostisk betydning på syfilisserologiske fund. Som eksempel blev anført tilfælde af sensyfilis i centralnervesystem, hjerte og kranspulsåre, som ofte findes hos ældre mennesker, der ikke er blevet undersøgt i de forudgående 20 år.

Endvidere anmodede Seruminstituttet om, at antallet af sletninger i B-registeret blev reduceret samt at rammerne, for hvad der må noteres i C-registeret, blev udvidet.

Angående sletninger i B-registeret blev det oplyst, at der fra A-registeret til B-registeret på grundlag af en sletningsfrist på enten 20 eller 30 år skal overføres ca. 330.000 kort ud af ca. 500.000 vedrørende ca. 200.000 personer. Denne overførsel, inklusive de af Registertilsynet henstillede sletninger, blev af Infektionsimmunologisk afdeling anslået til en arbejdsindsats i størrelsesorden fem årsværk. På denne baggrund anmodede Statens Seruminstitut om en reduktion i antallet af sletninger således, at kun navn og personnummer slettes ved overflytning til B-registeret. Som et alternativ hertil foreslog Statens Seruminstitut af hensyn til bevarelsen af et materiale af stor medicinsk og forskningsmæssig værdi, at alle de kort, der er udtaget fra A-registeret uden sletninger, blev deponeret i Rigsarkivet under strenge sikkerhedsbestemmelser.

Som begrundelse for anmodningen om tilladelse til, at C-registeret måtte indeholde de oprindeligt foreslåede oplysninger vedrørende kartotekskort i A-registeret, anførte Statens Seruminstitut, at der var behov for at kunne anvende C-registeret som nøgle til A-registeret, bl.a. ved årsoptællinger vedrørende oplysninger, der udelukkende fremgår af kortene i A-registeret, f.eks. smitte i udland. Statens Seruminstitut foreslog i den forbindelse, at man ved overførsel af kartotekskort fra A- til B-registeret kunne slette patientens forbogstav og fødselsdato i C-registeret. Instituttet bemærkede, at en fuld anonymisering af C-registeret vil kræve sletning i det omfang, Registertilsynet henstillede, men at en sletning af forbogstav og fødselsdato efter instituttets opfattelse reelt ville være tilstrækkeligt til, at personen ikke kan identificeres, idet C-registerets omfattende protokolsamling med titusindvis af nyregistreringer reelt ikke kan fungere som en nøgle.

Sagen blev på ny behandlet i Registerrådet i september 1990.

Registertilsynet udtalte i den anledning, at man på baggrund af de foreliggende lægelige oplysninger ikke havde indvendinger imod, at oplysningerne i A-registeret anonymiseres 30 kalenderår efter, at der ikke er påført nye oplysninger. Endvidere udtalte Registertilsynet, at man fastholdt den oprindelige henstilling om fuld anonymisering af B-registeret således, at der skal udføres de oprindeligt anførte sletnings- og anonymiseringsrutiner ved overførsel af kartotekskort fra A- til B-registeret.

Registertilsynet tilkendegav, at man ikke havde indvendinger imod, at Statens Seruminstitut som en alternativ løsning på henstillingen om sletning/anonymisering af oplysningerne i B-registeret, overførte B-registeret til opbevaring i Rigsarkivet.

Endelig udtalte Registertilsynet, at man, under hensyntagen til de anførte oplysninger om den helt specielle opbygning af C-registeret og registerets særlige anvendelse som nøgle til A-registeret, ikke havde indvendinger imod, at man i C-registeret alene slettede oplysninger om patientens forbogstav og fødselsdato.

Sundhedsministeriet har efterfølgende valgt at overføre B-registeret i Statens Seruminstituts syfilisregister til opbevaring i Rigsarkivet, samt fastsat forskrifter, under hensyntagen til Registertilsynets bemærkninger, for de registerdele, som befinder sig i Statens Seruminstitut.

(* 1) Registertilsynets årsberetning 1990 side 33

(* 2) Oprindeligt lovbekendtgørelsen nr. 621 af 2. oktober 1987.

Henstillet, at Statens Seruminstituts manuelt førte syfilisregister, på grund af dets følsomme karakter, blev inddraget under loven, jf. § 3, stk. 1. Udtalt, at man ingen indvendinger havde imod, at syfilisregisteret blev opretholdt til varetagelse af de eksisterende formål samt henstillet, at der fastsættes registerforskrifter med bl.a. særlige bestemmelser om sletnings- og anonymiseringsrutiner, videregivelsesregler samt sikkerhedsforanstaltninger.