Legislator Case Law & Legislation
W19906045725 DK

Mobiltelefon, specifikation, telefonregning, videregivelse (* 1)

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1990 60457 Historic

Mobiltelefon, specifikation, telefonregning, videregivelse (* 1)

Antaget, at man ikke kunne meddele vognmandsvirksomheder tilladelse til i medfør af § 7 f, stk. 1, 2. pkt., automatisk at registrere kaldte telefonnumre i forbindelse med anvendelse af mobiltelefoner. Vognmandsvirksomheder må således ikke modtage specificerede telefonregninger fra telefonselskaberne.

En arbejdsgiverforening rettede henvendelse til Registertilsynet med anmodning om tilladelse til, at der skete en fuldstændig specifikation af opkald fra vognmandsvirksomheders mobiltelefoner.

Baggrunden var, at de koncessionerede telefonselskaber efter pålæg fra Registertilsynet havde ændret praksis vedrørende specifikation af telefonregninger, således at telefonselskaberne nu slettede de to sidste cifre af det kaldte nummer på de fremsendte regninger.

Arbejdsgiverforeningen anførte, at en ufuldstændig specifikationsliste er uden værdi, idet det er af væsentlig betydning at kunne henføre opkald til enkelte kunder i forbindelse med transportopgavens udførelse samt af hensyn til betaling for opkald, herunder chaufførers private opkald.

Registertilsynet har i beretningsåret tillige modtaget en række henvendelser af lignende karakter fra private vognmænd. Flere af de private vognmænd har oplyst, at der foreligger aftaler mellem virksomhederne og chaufførerne om, at chaufførerne selv betaler for de private opkald, der foretages fra virksomhedens mobiltelefoner.

Sagen blev behandlet på et møde i Registerrådet.

Registertilsynet udtalte, at efter lov om private registre m.v. § 4, stk. 2, må andre registrerede oplysninger end de, der vedrører rent private forhold, kun videregives uden den registreredes samtykke i det omfang, videregivelse uden sådant samtykke er et naturligt led i den normale drift af virksomheder m.v. af den pågældende art.

På baggrund heraf er Registertilsynet generelt af den opfattelse, at der er tale om videregivelse af registrerede oplysninger, såfremt et telefonselskab udsender telefonregninger til virksomheder m.v. med angivelse af alle de kaldte telefonnumre - eventuelt begrænset til opkald til nærmere angivne områder. Da den modtagende virksomhed herved overlades oplysninger, den ikke selv må registrere, finder Registertilsynet, at denne videregivelse ikke kan anses for at være et naturligt led i den normale drift af telefonselskabet, jf. lov om private registre m.v. § 4, stk. 2.

Registertilsynet finder således ikke, at telefonselskaberne lovligt kan udsende specificerede regninger til virksomheder m.v., medmindre virksomheden forinden har fået tilladelse af Registertilsynet i henhold til § 7 f, stk. 1, 2. pkt.

Denne opfattelse har Registertilsynet tidligere gjort de koncessionerede telefonselskaber bekendt med.

Registertilsynet udtalte på den baggrund, at det er nødvendigt, at indhente Registertilsynets tilladelse til at der i virksomheden kan foretages automatisk registrering af de kaldte numre, for at kunne modtage specificerede telefonregninger med samtlige cifre i de kaldte numre fra mobiltelefoner. En sådan tilladelse gives kun i særlige tilfælde, hvor afgørende hensyn til private eller offentlige interesser taler herfor. I lovens forarbejder er omtalt som eksempel, at Registertilsynet kan meddele tilladelse til virksomheder, der udfører arbejde for hvervgivere i udlandet, når virksomhederne i henhold til aftale kan få refunderet udgifterne ved de samtaler, der er ført i tilknytning til arbejdets udførelse.

På denne baggrund var det Registertilsynets opfattelse, at der som udgangspunkt, i henhold til lov om private registre m.v. § 7 f, stk. 1, 2. pkt., ikke kunne meddeles vognmandsvirksomheder tilladelse til automatisk registrering af kaldte telefonnumre i forbindelse med anvendelse af mobiltelefoner, og at der således ikke kunne modtages specificerede telefonregninger fra telefonselskaberne.

Det bemærkedes, at forbudet i lov om private registre m.v. § 7 f alene omfatter automatisk registrering. Registertilsynet har således tidligere efter henvendelse fra de koncessionerede telefonselskaber tilkendegivet, at en ordning, hvorefter abonnenten f.eks. ved tryk på telefonapparatets taster i forbindelse med den enkelte samtale har tilkendegivet, at denne ønskes specificeret, ikke kan antages at stride mod bestemmelsen i § 7 f, stk. 1.

Endelig adm. afgørelse 1990 60457 Historic

(* 1) Registertilsynets årsberetning 1990 side 108.

Endelig adm. afgørelse 1990 60457 Historic

Antaget, at man ikke kunne meddele vognmandsvirksomheder tilladelse til i medfør af § 7 f, stk. 1, 2. pkt., automatisk at registrere kaldte telefonnumre i forbindelse med anvendelse af mobiltelefoner. Vognmandsvirksomheder må således ikke modtage specificerede telefonregninger fra telefonselskaberne.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →