Værdipapirer. Terminsforretninger. (* 1)

Værdipapirer. Terminsforretninger. (* 1)

Kendelse af 13. december 1990 i sag nr. 242/1990 (Værdipapirer. Terminsforretninger).

Klageren K havde med pengeinstituttet P indgået en rammeaftale om investering i futures og optioner vedrørende obligationer. I den mellem parterne skriftligt oprettede aftale var bl.a. anført, at indgåelse af kontrakter kun skete efter henvendelse fra K, ligesom de enkelte kontrakter bekræftedes af P ved fremsendelse af nota.

Mellem parterne opstod der tvist om, hvorvidt en række handler var indgået med K's forhåndsaccept. K bestred, at forhåndsaccept var givet, medens P anførte, at det på et tidspunkt telefonisk var aftalt mellem parterne, at P kunne gå ind og ud af positioner, dog maksimalt 2 mio. kr. i een retning, hvis P skønnede det fornuftigt.

K indbragte sagen for Ankenævnet med påstand om, at han ikke hæftede for en række omstridte handler.

P nedlagde påstand om frifindelse.

Ankenævnet tog K's påstand til følge med følgende bemærkninger

»Den af P hævdede aftale af 9. marts 1990, der er en fravigelse af den skriftlige rammeaftale af 2. februar 1990, er ikke bekræftet skriftligt af P, og aftalen bestrides af K.

Da pkt. 6 i den mellem parterne indgåede aftale ikke findes at hjemle P adgang til at handle som sket, uden at dette i hvert fald bekræftes skriftligt, gives der K medhold, således at denne stilles, som om ingen dispositioner var foretaget i henhold til den hævdede aftale af 9. marts 1990.«

I en af K med P indgået rammaftale om investering i futures og optioner vedrørende obligationer var anført, at indgåelse af kontrakter kun skete efter henvendelse fra K. Da en af P hævdet aftale om indgåelse af en række handler var en fravigelse fra den skriftlige rammeaftale, og da aftalen var bestridt af K, fandtes P ikke at kunne gøre aftalen, der ikke var skriftligt bekræftet af P, gældende overfor K.