Rykkergebyrer (* 1)

Rykkergebyrer (* 1)

Kendelse af 30. april 1990 i sag nr. 441/1989 (Rykkergebyrer).

Klageren K købte i 1986 en brugt bil med ejendomsforbehold. Købekontrakten tiltransporteredes pengeinstituttet P's finansieringsselskab F. Restgælden i henhold til købekontrakten skulle afvikles med en månedlig ydelse på 904 kr. at erlægge den 1. i hver måned. I kontrakten var endvidere bestemt, at ved betaling senere end 4 hverdage efter forfald, betaltes påkravsgebyr.

I 1988 kom K i restance og blev herefter rykket den 11. februar, den 10. marts, 13. maj, 14. juni, 13. juli, 15. august og 14. september, idet K samtlige gange debiteredes et gebyr på 200 kr., ligesom F den 28. april opsagde kontrakten. I samme periode indbetalte K den månedlige ydelse den 9. marts, 10. maj (2 ydelser), 14. juni, 7. juli, 17. august og 30. august.

K indbragte sagen for Ankenævnet med påstand om, at F ikke havde været berettiget til at opkræve gebyrer som sket.

F nedlagde påstand om frifindelse.

Ankenævnet tog K's påstand til følge med følgende bemærkninger

»Selv om der som i det foreliggende tilfælde i kontrakten er hjemmel til at kræve gebyr for rykkerskrivelser, må adgangen hertil være betinget af, at rykkerskrivelsen kan siges at være afgivet med føje. Heraf følger bl.a., at der må være et maksimum for antallet af gentagne rykkerskrivelser, for hvilke der kan kræves gebyr. Dette maksimum findes passende som udgangspunkt at kunne fastsættes til 3 rykkerskrivelser, idet kreditor i hvert fald, når dette antal gentagne rykkerskrivelser er afgivet, i almindelighed bør tage stilling til, om restgælden, hvis der er adgang hertil, bør opsiges til indfrielse, om rstancen bør inddrives, eller om der bør indrømmes henstand med restancen i form af forlængelse af lånets løbetid eller på anden måde. Det anførte normale maksimum for antallet af gebyrbelagte rykkerskrivelser sigter til en sammenhængende periode, i hvilken låntageren til stadighed har været i restance, selv om der måtte være foretaget indbetalinger i perioden.

Efter det anførte findes F ikke at kunne kræve gebyr for de rykkerskrivelser, der er afgivet den 14. juni, den 13. juli, den 15. august og den 14. september 1988.

Det bemærkes, at klagen ikke angår størrelsen af de enkelte rykkergebyrer, og at Ankenævnet derfor ikke har taget stilling til dette spørgsmål.«

En klager K købte en brugt bil med ejendomsforbehold. Købekontrakten tiltransporteredes et pengeinstitut P's finansieringsselskab F. K kom herefter adskellige gange i restance med betaling af låneydelser. F fandtes kun at have været berettiget til at kræve gebyr for en del af de afgivne rykkerskrivelser.