Legislator Case Law & Legislation
W19906043525 DK

Gældssanering. Modregning i opsamlingskonto. (* 1)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1990 60435 Valid

Gældssanering. Modregning i opsamlingskonto. (* 1)

Kendelse af 5. november 1990 i sag 215/1990 (Gældssanering. Modregning i opsamlingskonto).

I forbindelse med at klageren K i 1985 opnåede gældssanering, hvorefter hans gæld nedsattes således, at den del af gælden, der fortsat skulle bestå, skulle afvikles over 5 år, oprettedes i en bank en opsamlingskonto til indbetaling af det beløb, som K ifølge gældssaneringskendelsen månedligt skulle indbetale. Der skulle herefter i 5 år årligt udbetales dividende til kreditorerne.

Opsamlingskontoen overførtes senere til pengeinstituttet P. I forbindelse med at der opstod restance på K's gæld til P optaget efter gældssaneringen, foretog P modregning i opsamlingskontoens indestående.

K indbragte sagen for Ankenævnet med påstand om, at P tilpligtedes at tilbageføre modregningen.

P nedlagde påstand om frifindelse.

Ankenævnet tog K's påstand til følge med følgende bemærkninger

»Den omhandlede konto er P bekendt oprettet som led i K's gældssanering til opsamling af de fradrag, der skal udloddes til de af gældssaneringen omfattede kreditorer. P findes derfor efter kontoens karakter at være afskåret fra at foretage modregning i dens indestående.«

Endelig adm. afgørelse 1990 60435 Valid

P modregnede i indestående på en opsamlingskonto oprettet som led i K's gældssanering til opsamling af afdrag, der skulle udloddes til de af gældssaneringen omfattede kreditorer. P fandtes efter kontoens karakter ikke at have været berettiget hertil.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →