Udlån, opsigelse. Terminsforretninger og obligationshandler. Afvisning. (* 1)
Statutory Text (2 Articles)
Udlån, opsigelse. Terminsforretninger og obligationshandler. Afvisning. (* 1)
Kendelse af 25. juni 1990 i sag 63/1990 (Udlån, opsigelse. Terminsforretninger og obligationshandler. Afvisning).
Klageren Ks engagement med pengeinstituttet P udgjorde udover kreditter i forbindelse med Ks landbrugsbedrift en valutaterminsramme på 15 mill. kr., ligesom engagementet omfattede et udlandslån på 15 mill. kr. Provenuet fra udlandslånet anvendtes til obligationshandler.
P meddelte ultimo november 1989 K, at betingelserne for at videreføre engagementet vedrørende landbrugsbedriften som valutatermins- og obligationsforretningerne ikke var tilstede, og at nye forretninger ikke kunne indgås.
K indbragte sagen for Ankenævnet med påstand om erstatning i denne forbindelse.
P nedlagde påstand om frifindelse.
Ankenævnet afviste at behandle klagen med følgende bemærkninger
»Ks engagement med P omfattede foruden kreditter til Ks landbrugsvirksomhed omfattende spekulationsforretninger i form af valutaterminsforretninger og optagelse af udlandslån til køb af obligationer. Disse spekulationsforretninger findes efter deres karakter og omfang at måtte betragtes som eller sidestilles med erhvervsmæssig virksomhed, og klagen findes allerede af denne grund ikke at kunne behandles af Ankenævnet, jf. dettes vedtægter § 2, stk. 2 og 3.«
En klager Ks engagement med et pengeinstitut P udgjorde udover en kredit i forbindelse med Ks landbrugsbedrift en valutaterminsramme på 15 mio. kr. og et udlandslån på 15 mio. kr. Klagen afvistes i medfør af vedtægternes § 2, stk. 2 og 3 under henvisning til, at engagementet efter sin karakter om omfang måtte sidestilles med erhvervsmæssig virksomhed.