Kaution. Stiftelse (* 1)

Kaution. Stiftelse (* 1)

Kendelse af 6. juli 1990 i sag 7/1990 (Kaution. Stiftelse. Indfrielse) Klageren K påtog sig i 1984 en kautionsforpligtelse for en kassekredit på 85.000 kr. ydet af pengeinstituttet P til K's søn. K's forpligtelse var begrænset til 65.000 kr. I 1987 erstattedes K's kautionserklæring på kassekreditaftalen ef et særskilt sikkerhedsstillelsesdokument, hvorefter K fortsat kautionerede for maksimalt 65.000 kr., men nu til sikkerhed for enhver forpligtelse, som K havde eller måtte få overfor P.

Kassekreditten blev indfriet fuldt ud i 1989.

K indbragte sagen for Ankenævnet med påstand om, at P tilpligtedes at anerkende, at K's kautionsforpligtelse over for P var ophørt.

P nedlagde påstand om frifindelse.

Ankenævnet tog K's påstand til følge med følgende bemærkninger

»Da det ikke i forbindelse med oprettelsen af sikkerhedsstillelsesdokumentet i oktober 1987 blev særskilt fremhævet overfor K, at en tiltrædelse af dokumentet ville medføre, at K's kautionsforpligtelse på 65.000 kr. herefter ville omfatte enhver forpligtelse, som hans søn havde eller måtte få overfor P, findes K's kaution at måtte begrænses til den af sønnen i 1984 hos P etablerede kassekredit. Eftersom denne kassekredit blev indfriet den 8. februar 1989 finder Ankenævnet, at K's påstand bør tages til følge.«

(Særlige noter)

(* 1) Offentliggjort i Fagskrift for Bankvæsen og Ankenævnets årsberetning for 1990

K kautionerede for S's kassekredit ydet af P. K's kautionserklæring erstattedes efterfølgende af særskilt sikkerhedsstillelsesdokument, hvorefter K nu kautionerede for enhver forpligtelse, som S havde eller måtte få overfor P. Kreditten indfriedes, hvorefter K krævede P tilpliget at anerkende, at K's forpligteles var ophørt. K fik medhold heri.