Fejl begået af den svenske postgiro i forbindelse med betaling af årsafgift for en dansk patentansøgning kunne ikke lægges selskabet til last og de bortfaldne rettigheder blev genoprettet.

Fejl begået af den svenske postgiro i forbindelse med betaling af årsafgift for en dansk patentansøgning kunne ikke lægges selskabet til last og de bortfaldne rettigheder blev genoprettet.

År 1990, den 24. august afsagde patentankenævnet (Grønning-Nielsen, Hans Chr. Thomsen, Terndrup Pedersen)

følgende

k e n d e l s e

i sagen j.nr. P. 13/89: Klage fra

L. & C. Steinmuller GmbH.,

Forbundsrepublikken Tyskland,

v/Patentingeniør K. Skøtt-Jensen

over

patentdirektoratets afgørelse af 7. april 1989 af patentansøgning nr. 2809/82.

Den 27. juni 1986 indbetalte det svenske patentbureau Bernt von Rennenkampff AB (i det følgende kaldet BRP) til den svenske postgiro 5. årsafgift for den danske patentansøgning nr. 2809/82 vedrørende fremgangsmåde og anlæg til selektiv separering af chlorider og fluorider fra røg- og forbrændingsgasser, hvis ansøger var L. & C. Steinmuller GmbH.

Betalingen blev debiteret på BRP's girokonto den 30. juni 1986 med angivelse af patentansøgning nr. 2809/83 - årsafgift 30.6.86.

Den 16. september 1986 sendte direktoratet pr. giro beløbet til BRP uden nærmere angivelse af, hvad de vedrørte, eller begrundelse for tilbagebetalingen.

Den 30. september 1987 meddelte direktoratet ansøgerens danske patentagent, at ansøgning nr. 2809/82 var endeligt henlagt, da afgiften for 5. afgiftsår ikke var betalt. Dette vidererapporteredes til BRP den 4. februar 1987 af den danske patentagent, som alligevel den 10. marts og 15. juni 1987 mindede BRP om betaling af 6. årsafgift. Denne betaltes den 29. april 1987 af BRP direkte til direktoratet, der returneres den 17. juli 1987 under henvisning til ansøgningsnummer, men uden begrundelse for returneringen.

Den 29. juli 1987 anmodede BRP direktoratet om forklaring herpå under henvisning til, at 5. årsafgift var rettidigt indbetalt, og direktoratet meddelte den 25. august 1987, at ansøgningen var henlagt den 2. januar 1987 på grund af manglende betaling af 5. årsafgift med forfald den 30. juni 1986 med sidste betalingsfrist den 2. januar 1987.

Efter forskellig korrespondance anmodede den danske patentagent den 29. september 1988 direktoratet om genoprettelse. Det hed i denne skrivelse

»I ovennævnte, for L. & C. Steinmuller indleverede patentansøgning skal vi herved på vegne af ansøgeren anmode Direktoratet om rent administrativt at sætte nærværende ansøgning i kraft igen, da årsagen til, at ansøgningen blev sat ud af kraft var, dels at en offentlig myndighed (postgirokontoret) i et andet skandinavisk land (Sverige) under pengeoverførslen til postgirokontoret i Danmark af betalingen for årsafgiften for en dansk patentansøgnings 5. behandlingsår foranstaltede en trykfejl, således at der blev betalt for dansk patentansøgning nr. 2809/83 i stedet for ansøgning nr. 2809/82, og dels at en anden offentlig myndighed (Patentdirektoratet) i Danmark sender betalingen tibage uden at oplyse, hvorfor tilbagebetalingen sker, og dels fordi en svensk patentagent overser, at Patentdirektoratet har sendt en kvittering for betaling af 4. årsafgift i stedet for 5. åarafgift for dansk patentansøgning nr. 2809/83 i stedet for ansøgning nr. 2809/82.«

Den 7. april 1989 meddelte direktoratet afslag med følgende begrundelse

»Det er en betingelse for genoprettelse i medfør af § 72, at begæringen om genoprettelse indgives senest 6 måneder efter fristens udløb. Fristen udløb den 02 jan 1987, og denne betingelse er derfor ikke opfyldt. Endvidere er det en betingelse for genoprettelse, at den undladte handling foretages, samt at genoprettelsesafgiften betales inden udløbet af samme frist, hvilke betingelser De heller ikke har opfyldt.

Direktoratet er ikke forpligtet til at medsende en redegørelse samtidig med en tilbagebetaling finder sted, men dette forhold kunne meget let være blevet belyst, såfremt De havde rettet henvendelse til direktoratet desangående.«

Denne afgørelse er den 6. juni 1989 påklaget til Patentankenævnet. Klageren har herved anført

»For det første, at vi ikke har modtaget Direktoratets svar på vor skrivelse af 29. september 1988, hvori vi på ansøgernes vegne amodede om rent administrativt at få ansøgningen sat i kraft igen, fordi bl.a. Patentdirektoratet efter vor opfattelse havde begået den fejl den 16. september 1986 af returnere den ellers rettidigt indbetalte 5. årsafgift uden at oplyse, hvilken dansk ansøgning, tilbagebetalingen vedrørte.

For det andet påstås det af Patentdirektoratet, at 5. årsafgift ikke blev rettidigt betalt, selvom der er fremlagt dokumentation for, at betalingen skete rettidigt den 30. juni 1986 med korrekt angivelse af dansk patentansøgning nummer 2809/82 og 5. årsafgift til det svneske postgirokontor.

Beløbet for 5. årsafgift, kr. 900,-, var derfor i Patentdirektoratets besiddelse den 1. juli 1986.

For det tredie har Patentdirektoratet en husregel om, at en dateret postkvittering med fuld betalingsidentifikation accepteres som dokumentation for rettidig indbetaling af afgifter til Patentdirektoratet, hvis forfaldsdatoen er den samme som postkvitteringsdatoen eller ligger efter denne. Når Patentdirektoratet har en sådan regel, som netop ofte finder anvendelse til administrativ ikraftsættelse af ellers bortfaldne rettigheder, og når Patentdirektoratet samtidig tillader udlændinge at betale sådanne afgifter, da må udlændiges korrekte betalingskvitteringer fra udenlandske postvæsener også kunne anvendes til såkaldt administrativ ikraftsættelse af ellers bortfaldne rettigheder.

Dette støttes også af Pariserkonventionens hensigter om forbud mod diskriminering af udlændinge fra Pariserkonventionens medlemslande, jfr. Pariserkonventionens artikel 2, der bl.a siger. at personer i et unionsland skal have samme beskyttelse som danske statsborgere, når de bl.a. opfylder de formaliteter, som påhviler danske statsborgere.

Når derfor en betaligskvittering fra et dansk postkontor accepteres af Direktoratet, bør det også acceptere en betalingskvittering fra et svensk postkontor.«

Nævnet har behandlet sagen i sit møde den 29. maj 1990.

Klageren gav ikke møde.

Nævnet skal udtale

Idet det må lægges til grund, at klageren rettidigt har indbetalt 5. årsafgift, hvorved bemærkes, at klageren er uden skyld i den af det svenske postgirokontor begåede ekspeditionsfejl

bestemmes

De bortfaldne rettigheder vedrørende patentansøgning nr. 2809/82 genoprettes.

Grønning-Nielsen. Hans Chr. Thomsen. P. Terndrup Pedersen.

Ingen

Den 27. juni 1986 indbetalte det svenske patentbureau B 5. årsafgift for ansøgning nr. 2809/82 via den svenske postgiro. Ved en fejl på postgirokontoret blev nummeret angivet som 2809/83, og den 16.

september 1986 sendte Patentdirektoratet beløbet retur til B via giro uden angivelse af, hvad tilbagebetalingen vedrørte eller begrundelsen herfor. Den 30. september 1987 meddelte direktoratet ansøgers danske agent A, at ansøgning nr. 2809/82 var endeligt henlagt. A gav den 4.

februar 1987 B besked om henlæggelsen, men mindede alligevel B om betaling af 6. årsafgift den 10. marts og 15. juni 1987. Disse afgifter returnerede direktoratet den 17. juli 1987 uden nærmere begrundelse men under henvisning til ansøgningsnummeret. Efter henvendelse fra B den 29. juli 1987 skrev direktoratet 25. august 1987, at ansøgningen blev henlagt den 2. januar 1987, da 5. årsafgift med sidste betalingsfrist 2. januar 1987 ikke var betalt. A anmodede herefter den 29. september 1988 om genoprettelse, jf. patentlovens § 72, stk. 2. Direktoratet nægtede genoprettelse efter patentlovens § 72, stk. 2, da begæringen om genoprettelse var indgivet senere end 6 måneder efter betalingsfristens udløb. Ankenævnet fandt, at 5.

årsafgiften var rettidigt indbetalt og de bortfaldne rettigheder blev genoprettet.