Fremgangsmåde ved tagdækning uden opfindelseshøjde

Fremgangsmåde ved tagdækning uden opfindelseshøjde

År 1990, den 28. juni afsagde Patentankenævnet (Grønning-Nielsen, Hans Chr. Thomsen, Grønbæk, Niordson, Terndrup Pedersen)

følgende

K E N D E L S E

i sagen j.nr. P 14/88: Klage fra

A/S Phønix Contractors,

Vejen,

v/Patentbureau Chas. Hude

over

Patentdirektoratets afgørelse af 24. maj 1988 af patentansøgning nr. 3350/79 fra

Isola Fabrikker A/S,

Norge,

v/Kontor for Industriel Eneret.

Den 1. juli 1985 fremlagdes under nr. 148.424 en den 10. august 1979 indgivet ansøgning om patent på en »fremgangsmåde ved tagdækning«.

Kravene lød således

»1. Fremgangsmåde ved tagdækning, hvor der i forvejen er lagt et underlag for tagdækningen, og hvor der eventuelt på dette underlag anbringes et damptæt lag og desuden et isolationslag før et tæt belægningsmateriale i baner anbringes, kendetegnet ved , at isolationsmaterialet først anbringes uden at forankres, hvorefter underlaget med eventuelle ovenpå placerede lag tildækkes med den tætte belægning i baner, som lægges kant mod kant, hvorefter tætningslag og isoleringsmateriale samtidig mekanisk forankres til underlaget inden svejsestrimler, der dækker tilstødende sidekanter af to nabobaner i tætningslaget, fastsvejses.

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved , at den mekaniske forankring af isoleringsmaterialet og tætningslaget udføres ved påføring af et befæstigelsesorgan som samtidig fastholder sidekanterne mellem de to nabobaner af tætningslaget, hvorefter svejsestrimlen påføres således at befæstigelsesorganet tildækkes.«

Klageren i denne sag nedlagde ved skrivelse af 30. september 1985 indsigelse imod udstedelse af patent.

Ved skrivelse af 13. november 1986 fremkom klageren med en nærmere begrundelse for indsigelsen.

Klager anførte bl.a.

» 2 . Fra det til nærværende skrivelse vedlagt UK-patentskrift GB nr. 1.428.217 udstedt den 17. marts 1976 (bilag e) kendes en fremgangsmåde ved tagdækning, hvor der i forvejen er lagt et underlag for tagdækningen, der kan være plan (side 2, linie 97-98), og hvor der desuden anbringes et isolationslag 17 (side 2, linie 111), og hvor isolationsmaterialet mekanisk forankres til underlaget inden svejsestrimler eller -baner, der dækker tilstødende sidekanter af to nabobaner i isolationslaget, fastsvejses.

Specielt fremgår det af dette skrift, at den mekaniske forankring af isoleringsmaterialet udføres ved påføring af et befæstigelsesorgan, som samtidigt fastholder materialets sidekanter, hvorefter svejsestrimlen påføres, således at befæstigelsesorganet tildækkes.

3 . Det fremgår således med al ønskelig tydelighed, at de nugældende krav i dansk patentansøgning nr. 3350/79 ikke er tilstrækkelig begrænset i forhold til ovennævnte under 1 og 2 anførte teknik.

4 . Fra den til nærværende skrivelse vedlagte kopi af forside og side 11 af brochuren »har de fladt tag, kan De spare varme med Phønix Bitu-Montage«, udsendt af AS Phønix i efteråret 1975 (bilag f), er det kendt, at den i brochuren demonstrerede tagbelægning også kan benyttes til tage med en hældning på mellem 10 grader og 20 grader og sandsynligvis også til tage med en større hældning. Af side 11 med de herfra påførte maskinskrevne henvisninger fremgår en fremgangsmåde ved tagdækning, hvor der i forvejen er lagt et underlag for tagdækningen, og hvor der på dette underlag er anbragt et damptæt lag og desuden et isolationslag og et tæt belægningsmateriale i baner, og hvor isolationsmaterialet først er anbragt uden at forankres, og at underlaget med eventuelt oven på placerede lag er tildækket med den tætte belægning i baner, der er lagt kant mod kant, hvorefter tætningslag og isoleringsmaterialet samtidigt mekanisk forankres til underlaget inden svejsestrimler, der tildækker tilstødende sidekanter af to nabobaner i tætningslaget, fastsvejses.

Endvidere fremgår det af denne brochures side 11, at den mekaniske forankring af isoleringsmaterialet og af tætningslaget udføres ved påføring af et befæstigelsesorgan, som samtidigt fastholder sidekanterne mellem to nabobaner af tætningslaget, hvorefter svejsestrimmelen påføres således, at befæstigelsesorganet tildækkes.'

I skrivelse af 19. maj 1987 anførte ansøger om UK patent nr. 1.428.217

»Med hensyn til det anførte UK-patentskrift nr. 1.428.217 må det nævnes, at dette modhold kun vedrører forankring af isoleringsplader, som eventuelt allerede er forsynet med en maskinteknisk påklæbning af et ekstra lag. Dette er ikke nødvendigt i henhold til den foreliggende fremgangsmåde.

Det fremgår klart af det nævnte britiske patentskrift side 2, linie 92-127, at de udlagte isoleringsplader fastgøres ved 14 (fig. 1) med specielle fastgørelsesorganer, som på oversiden er forsynet med et varmeforsegleligt materiale, således at banen (17) kan varmeforsegles til fastgørelsesorganerne (15).

Det anførte UK-patent vedrører således en helt anden fremgangsmåde, som ikke foregriber genstanden for den foreliggende ansøgning.«

Endvidere anførte ansøger ved skrivelse af 18. august 1987

»Når det gælder Phoenix-brochuren har ansøger oplyst, at Phoenix Bitu-Montage forudsætter en isoleringsplade, der forud er helklæbet med to lag pap. I henhold til den foreliggende opfindelse slipper man for dette, eftersom man lægger tagisoleringens komponenter løst ud på taget for så at »sy alle komponenterne sammen«.

Ansøgers opfattelse af Phoenix-Montage er, at man under produktionen pålægger de aktuelle montageelementer et vand- og vejrbestandigt lag, hvorefter montageelementerne lægges ud på taget og fastgøres som vist i brochuren. Herefter dækkes samlingerne med to strimler tagpap. Ansøgeren mener derfor, at dette modhold angiver en helt anden fremgangsmåde end den, som fremgår af ansøgningens krav.'

Ved skrivelse af 24. maj 1988 besluttede Patentdirektoratet at udstede patent med den begrundelse, at der i de af klageren fremsendte skrifter ikke ses at være angivet sådanne fremgangsmåder, at disse er til hinder for udstedelse af patentet.

Denne afgørelse har klageren ved skrivelse af 20. juli 1988 indbragt for Patentankenævnet.

Ved skrivelse af 22. september 1988 har klageren nedlagt påstand om, at direktoratets afgørelse omstødes,

principalt således at ansøgningen afslås,

subsidiært at ansøgningen sendes tilbage til direktoratet med henblik på en begrænsning af hovedkravet.

Klageren har herved anført

»... Fra schweizisk patentskrift nr. 110.434 (Bilag 1) kendes en tagdækning omfattende tætte baner 6, som kant mod kant 7 er anbragt på et underlag 1 for tagdækningen og derefter mekanisk (ved hjælp af f.eks. søm 10) forankres til underlaget 1, inden materialestrimler 9, der dækker tilstødende sidekanter 7 af to nabobaner 6 i tætningslaget, fastgøres forseglende til banerne 6 ved klæbning.

Det er imidlertid indlysende, at denne forsegling af banekanterne og de herved liggende fastgørelsesområder også kan foretages ved svejsning, såfremt tætningsbanerne og materialestrimlerne er fremstillet af et svejsbart materiale (se tysk offentliggørelsesskrift nr. 23 58 102 (Bilag 2) og schweizisk patentskrift nr. 395.485 (Bilag 3)). Herved fremkommer en udførelsesform, der nøjagtigt svarer til den, der er anført på side 4, næstsidste afsnit i fremlæggelsesskriftet: »I de tilfælde, hvor det ikke er ønskeligt at lægge et separat isolationslag, kan den tætnende belægning inden påsvejsning af de nævnte strimler forankres til underlaget i svejsekanterne ved hjælp af papsøm, kramper eller lignende fastgørelsesorganer«.

Fremlæggelsesskriftet er således udelukkende begrænset over for nævnte schweiziske patentskrift ved, at der på underlaget løst anbringes isolationsmateriale inden anbringelsen af de tætte baner.

I denne forbindelse henvises til nævnte tyske offentliggørelsesskrift nr. 23 58 102, hvorfra der kendes en tagdækning, ved hvilken fastgørelsesorganer (skrue 10 og hulplade 9) til forankring af løst udlagte tætte baner 5,6 samtidigt fastholder under banerne 5,6 løst udlagte lag (dampspærre 3 og isolationslag 4) til et underlag 2 for tagdækningen. Herved opnås ligesom ved fremgangsmåden ved tagdækningen ifølge fremlæggesesskriftet en undgåelse af de fordyrende operationer som f.eks. forankring af isolationsmaterialet til underlaget ved hjælp af varm asfalt eller ved hjælp af mekanisk forankring, før det tætnende lag udlægges, samt at tætnigslaget kan lægges umiddelbart på isolationsmaterialet uden nogen forudgående forankring med varm asfalt.

Tilsvarende er det fra tysk offentliggørelsesskrift nr. 23 36 229 (Bilag 4) kendt samtidigt at forankre løst udlagte isolationsbaner 2 og herover anbragte tætte baner 5 til et underlag 1 ved hjælp af pladeformede fastgørelsesdele 6 og skruer 7 og dernæst tætne områderne ved fastgørelsesdelene 6 og skruerne 7 ved hjælp af tætningsbanestrimler 8, som fastsvejses til de tætte baner 5 i de nævnte områder....'

Ansøgeren har ved skrivelse af 28. november 1988 nedlagt påstand om, at anken tilbagevises, og at den fremlagte ansøgning bevilges.

I skrivelsen har ansøger anført følgende

...'I den supplerende begrundelse anføres i det væsentlige de skrifter, som har været fremdraget i de svenske og tyske betænkninger. Jeg skal i det følgende tage stilling til de enkelte skrifters indhold

Schweizisk patent nr. 110.431 (bilag 1).

Dette er et meget gammelt patent, som omhandler materialer, konstruktioner og håndværksmæssige udførelsesformer, som stort set er uaktuelle i dag. Det schweiziske system er afhængigt af et helt fast underlag, som man kan sømme i. Det fremgår af figurerne, at der under samlingerne mellem banerne 6 er anbragt en sammenføjningsstrimmel 4, og at sømningen går gennem både banerne og sammenføjningsstrimmelen. Efter sømningen fastklæbes en dækstrimmel med et tjærelag. Den foreliggende ansøgning omhandler en moderne konstruktion med dampspærre, isolering, moderne asfaltbelægninger og med moderne fastgørelsesmaterialer og -metoder. Alle lag er lagt løst ud og fastgjort i en enkelt operation. Der er ikke behov for, at samlingerne i de underliggende lag placeres på en bestemt måde i forhold til samlingerne i tagbelægningen. Anvendes en moderne asfaltbaseret tagbelægning med polyesterarmering, er det nødvendigt at benytte sig af de foretrukne fastgørelsesbeslag, som griber fast i begge de to tilstødende baner, idet disse tagbelægninger til stadighed kan udvise krympespændinger.

Tysk fremlæggelsesskrift nr. 2.358.102 (bilag 2).

Dette skrift beskriver et typisk renoveringssystem, som specielt anvendes meget ved tagdækning med folie. Systemet er helt forskelligt fra fremgangsmåden ifølge opfindelsen, hvor begge de kant mod kant sammenstødende baner eventuelt samtidigt bliver forankret til underlaget, og hvor forankringsbeslaget bliver indlejret i asfalten ved påsvejsningen af svejsestrimmelen. Der opnås derved også en god korrosionsbeskyttelse af beslaget. Forankringen ifølge fremgangsmåden er iøvrigt langt mere sikker end forankringen ifølge den kendte teknik, idet begge de to baner enten hver for sig eller med et kombineret beslag er forankret, medens der ved det tyske renoveringssystem kun anvendes en fastgørelse af den ene bane, medens den tilstødende bane fastgøres indirekte, idet den kun holdes fast ved hjælp af svejsningen. Ved den ensidige forankring kan der opstå en uheldig skæv påvirkning af forankringsbeslagene.

Schweizisk patent nr. 395.485 (bilag 3).

Dette patentskrift omhandler fastgørelse af plastbaserede folier og ikke asfaltbaserede produkter. Forankringen har ingen lighed med den foreliggende patentansøgning, og der er ikke tale om baner, som sammenføjes kant mod kant.

Tysk Offenlegungsschrift nr. 2.336.229 (bilag 4).

Fremgangsmåden ifølge opfindelen afviger væsentligt fra fremgangsmåden ifølge den tyske offentliggørelse. I henhold til opfindelsen anbringes forankringsbeslaget i mellemrummet melem banerne og fastholder banerne - eventuelt dem begge på engang, og svejsestrimmelen påsættes derefter således, at den dækker både forankringsbeslagene og fugen mellem banerne. I henhold til den kendte fremgangsmåde klæbes de sammenstødende baner med et overlap ved en første klæbe- eller svejseoperation. Derefter forankres banerne i overlappet ved hjælp af mekaniske forankringer, og endelig må forankringerne dækkes til i en ny svejse- eller klæbeoperation med lapper eller med en strimmel.

Fremgangsmåden ifølge opfindelsen er enklere og især mindre afhængig af vejrforholdene under oplægningen, fordi den kun omfatter en svejseoperation, der tilmed kan udføres under fugtige vejrforhold.'

Ankenævnet har behandlet sagen i sit møde den 17. april 1990.

For klageren mødte ingeniør Kim Jensen.

For ansøgeren mødte ingeniør S. Schønning.

Klageren henviste til de skriftlige indlæg og anførte navnlig, at det ansøgte må betragtes som nærliggende for en fagmand. Klageren påberåbte sig herved bl.a. de tyske og østrigske modhold.

Ansøgeren fremhævede navnlig, at det ansøgte adskiller sig fra det tyske modhold ved at dette har en forankringsstrimmel på midten, og fra klagerens eget produkt derved, at dette på forhånd har et fuldklæbet isoleringslag på asfaltpappet. Det ansøgte har den yderligere fordel, at det kan pålægges under ugunstige vejrforhold.

Klagerens modhold har karakter af »mosaikmodhold«.

Ankenævnet skal udtale

Selv om det ansøgte ikke er direkte foregrebet i den modholdte kendte teknik, findes de af ansøgningen omfattede foranstaltninger at være så nærliggende i forhold til denne, at de ikke kan give grundlag for udstedelse af patent.

Herefter

bestemmes

Patentansøgning nr. 3350/79 afslås.

Grønning-Nielsen. Hans Chr. Thomsen. F. Grønbæk. F. Niordsom. P. Terndrup Pedersen.

Ingen

Ankenævnet fandt, at der ikke var grundlag for udstedelse af patent på en fremgangsmåde ved tagdækning, da ansøgningen omfattede foranstaltninger, der måtte antages at være nærliggende for en fagmand i forhold til kendt teknik.