Varemærket 'Millionkonto' for bl.a. finansiel virksomhed uden særpræg.

Varemærket »Millionkonto« for bl.a. finansiel virksomhed uden særpræg.

År 1990, den 20. juli afsagde Patentankenævnet (Grønning-Nielsen, Hans Chr. Thomsen, Warnich-Hansen)

følgende

k e n d e l s e

i sagen j.nr. V 9/89: Klage fra

Foreningen Samarbejdende Sparekasser af 8. juni 1983,

København,

v/Advokat Paul Neale

over

Patentdirektoratets afgørelse af 9. maj 1989 af varemærkeansøgning nr. 3218/87

Den 18. maj 1987 indgav klageren ansøgning om registrering af varemærket Millionkonto for alle tjenesteydelser i klasse 35: Annonce- og reklamevirksomhed, bistand ved udøvelse af forretningsvirksomhed, og klasse 36: Forsikringsvirksomhed og finansiel virksomhed.

Direktoratet meddelte den 7. december 1988 under henvisning til varemærkelovens § 13, at det ansøgte varemærke var »... fundet uegnet til registrering, da det ikke er anset for at være i besiddelse af det til registrering som varemærke fornødne særpræg, jfr. bestemmelsen i § 13 i varemærkeloven, jfr. lovbekendtgørelse nr 141 af 18 mar 1986.

Begrundelsen herfor er, at mærket kan angive at der er tale om en tjenesteydelse, hvorved indskyderne kan opspare en million.«

Den 9. maj 1989 blev der meddelt afslag på samme grundlag.

Denne afgørelse har klageren ved skrivelse af 7. juli 1989 indbragt for Patentankenævnet med påstand om, at Direktoratets afgørelse omgøres, og at mærket antages til registrering. Klageren har i skrivelsen udtalt

»Af nedennævnte grunde fastholdes det fra anmelderens side, at mærket har det til registrering som varemærke fornødne særpræg.

Jeg er for så vidt enig med direktoratet i, at mærket kan angive, at der tale om en tjenesteydelse, hvorved indskyderne kan opspare en million. Denne opfattelse af begrebet er imidlertid ikke nærliggende.

Sammensætningen af ordene »Million« og »konto« giver nemlig et begreb, der er suggestiv i helt anden retning og som dækker over et fænomen, der er nyt inden for den finansielle sektor og som indgår i aktuelle finanspolitiske overvejelser

Ordet »million« bruges i dag ikke alene som udtryk for en absolut talstørrelse, men også som udtryk for en genvinstchance som sådan.

Der henvises blandt andet til formiddagsbladenes igangværende bingo-spil, der markedsføres under navnet »B.T. Million Bingo« (B.T.) og »Millionær Bingo« (Ekstra Bladet).

»Million« er herved anvendt markedsføringsmæssigt som et fænomen, der er uopnåeligt for de fleste læsere (forbrugere), i hvert fald gennem opsparing, men som dog kan blive til en realitet gennem den gevinstchance, der opnås ved deltagelse i bingospillet.

På samme måde virker mærket »Millionkonto«.

Med det gældende skattetryk er det de færreste beskåret at kunne opspare en million kroner og denne betydning af begrebet vil derfor ikke være nærliggende.

»Millionkonto« er da heller ikke tilsigtet anvendt som betegnelse for en konto (tjenesteydelse), hvorved indskyderne kan opspare en million. De fleste mennesker vil opgive på forhånd og finde anvendelsen af mærket i denne betydning fremmedartet.

Derimod er »Millionkonto« påtænkt anvendt for fremtidige kontoformer, der indebærer en gevinstchance og som kendes, blandt andet fra Sverige, hvor indskud er uforrentet eller dog meget lavt forrentet, mod at kontohaveren får chancen for ved udtrækning at opnå den gevinst, der består i udbetaling af en i forhold til indskuddet uforholdsmæssig stor andel af pengeinstituttets pulje af »sparede » renter.

For en sådan kontoordning får betegnelsen »Millionkonto« særpræg. Betegnelsen beskriver ikke det noget urealistiske fænomen, at forbrugeren kan opspare en million, men er som ovenfor beskrevet suggestiv ved at indeholde elementer både af gevinstchance (»million«) og af traditionel opsparing/pengeindskud (»konto«).

Markedsføringen bliver som noget nyt inden for pengeinstitutter rettet imod forbrugernes spillelyst.

I denne forbindelse henvises der til, at statsministeren på regeringens vegne netop har gjort sig til talsmand for, at der af samfundsøkonomisk nød og som en forbrugsbegrænsende foranstaltning indføres gevinstchanceorienterede opsparingsformer som de ovenfor beskrevne.'

I skrivelse af 18. oktber 1989 har klageren supplerende udtalt

»I betænkning nr. 1178 udgivet af Økonomiministeriet i august d.å. fremkommer det af Statsministeren nedsatte udvalg vedrørende fremme af den private opsparing med forskellige forslag.

I kapitel 8.3 omtales den såkaldte gevinstopsparingsordning, hvorved forstås »indskud i et pengeinstitut, hvor indskyderen i stedet for en del af renteindtægten (eller eventuelt hele renteindtægten) opnår chancen for at vinde en pengepræmie«.

Udvalget forudsætter side 148, at gevinstopsparingsordningen skal fungere som en kontoordning i pengeinstitutregi, og udvalget finder det også mest hensigtsmæssigt at overlade udarbejdelsen af de mere detaljerede regler til pengeinstitutterne i overensstemmelse med nærmere omtalte overordnede retningslinier for bortlodning.

Indføres ordningen i Danmark, vil et pengeinstitut ikke længere af forbrugeren opfattes som et rent kontoførende institut i traditionel forstand. Tværtimod vil indførelse af gevinstopsparingsordningen medføre, at forbrugeren fremover bl.a. vil opfatte pengeinstituttet som et sted, hvor man ved indskud på konto kan deltage i en gevinstpræget lodtrækning om fordelingen af pengeinstituttets »sparede« renter.

Foranstående underbygger det i min skrivelse af 7. juli 1989 anførte og medfører at ordmærket »millionkonto« ikke længere angiver den fjerntliggende association, at der er tale om en tjenesteydelse, hvorved indskyderen kan opspare en million. Mærket bør antages til registrering.

Det tilføjes, at betænkningen er udgivet efter Patentdirektoratets afgørelse, og som følge deraf ikke kan være indgået i Direktoratets overvejelser.'

Ankenævnet har behandlet sagen i sit møde den 14. maj 1990.

For klageren mødte advokat Paul Neale sammen med direktør Hans H. Tofft.

Patentdirektoratet var repræsenteret ved fuldmægtig Tinna Jakobsen.

Advokat Paul Neale henholdt sig i det væsentlige til den skriftlige klagebegrundelse, som han nærmere uddybede. Det blev herunder bl.a. gjort gældende, at der ved ordsammenstillingen millionkonto er skabt et kunstord, som ikke er deskriptivt.

Patentdirektoratet påstod afgørelsen stadfæstet.

Ankenævnet skal udtale

Idet mærket millionkonto savner det til registrering fornødne særpræg

bestemmes

Den påklagede afgørelse stadfæstes.

Grønning-Nielsen. Hans Chr. Thomsen. J.C. Warnich-Hansen.

Ingen

Ankenævnet stadfæstede Patentdirektoratets afgørelse af, at varemærket »Millionkonto« for kl. 35 og 36 var fundet uegnet til registrering, da det ikke blev anset for at være i besiddelse af det til registrering som varemærke fornødne særpræg. Begrundelsen herfor var, at mærket kunne angive, at der var tale om en tjenesteydelse, hvorved indskyderne kunne opspare en million.