En fonds udlejningsvirksomhed anset for at være ikke erhvervsdrivende på grund af begrænset omfang.

En fonds udlejningsvirksomhed anset for at være ikke erhvervsdrivende på grund af begrænset omfang.

Fonden F klagede til ankenævnet over, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen anså F's udlejningsvirksomhed for erhvervsdrivende i henhold til lov om erhvervsdrivende fonde § 1, stk. 2, nr. 2, og at erhvervsaktiviteterne ikke var af et så begrænset omfang, at den kunne undtages fra loven i henhold til § 1, stk. 3.

Ifølge F's fundats er formålet at eje en ejendom og anvende ejendommen og øvrige formue til hel eller delvis fribolig for en bestemt personkreds.

Ifølge F's regnskab for 1986 og 1987 samt udkast til 1988-regnskab var huslejeindtægten på henholdsvis 177.705 kr., 186.300 kr. og 200.100 kr. Balancesummen var på henholdsvis 2.175.726 kr., 2.087.874 kr. og 2.272.628 kr. Udover huslejen betalte lejerne et varmebidrag, for 1986 på 94.300 kr., for 1987 og 1988 på 110.400 kr.

F's revisor har anført, at ejendommen hviler i sig selv og at huslejen er kunstig lav i forhold til markedslejen. Ligeledes hviler varmebidraget i sig selv, idet forskelle mellem forbrug og betaling efterreguleres. Varmeregnskabet indeholder således ingen erhvervsmæssig aktivitet, men er en ekstra administration for lejerne.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har fastholdt afgørelsen og bl.a. udtalt, at fonden udlejer fast ejendom mod vederlag, og fonden derfor efter Erhvervs- og Selskabsstyrelsens opfattelse er direkte omfattet af lov om erhvervsdrivende fonde § 1, stk. 2.

Efter styrelsens praksis anses en fonds erhvervsmæssige virksomhed, ud fra en konkret vurdering, for at være begrænset, jf. lov om erhvervsdrivende fonde § 1, stk. 3, såfremt de erhvervsmæssige indtægter ikke overstiger ca. 200.000 kr. om året. Lejernes indbetaling af varmebidrag må medregnes ved vurderingen af de samlede erhvervsindtægter. Varmebidraget er en nødvendig og naturlig del af lejeforholdet og ejendommens vedligeholdelse. Styrelsen har derfor fundet, at fonden ikke kan undtages fra lov om erhvervsdrivende fonde i henhold til lovens § 1, stk. 3.

Ankenævnet udtalte

Efter § 1, stk. 2, nr. 2, i lov om erhvervsdrivende fonde anses en fond for erhvervsdrivende, blandt andet hvis den udøver virksomhed med udlejning af fast ejendom. Af loven og forarbejderne til loven fremgår, at det afgørende for, om en fond betragtes som erhvervsdrivende, er arten af den virksomhed, som fonden udøver. En fond kan således godt være erhvervsdrivende, selv om fondens formål er af almenvelgørende karakter. Det er endvidere ikke afgørende, om fondens virksomhed giver overskud. Da fondens lejeindtægter i hvert fald i det væsentlige dækker udgifterne ved driften af de pågældende ejendomme, kan fonden ikke sidestilles med de i forarbejderne til loven omtalte klostre og stiftelser, hvis formål helt eller delvis er at uddele friboliger uden eller mod en lav betaling. Erhvervsankenævnet kan derfor tiltræde, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har anset fonden for omfattet af lovens § 1, stk. 2, nr. 2.

Efter lovens § 1, stk. 3, anses en fond dog ikke for erhvervsdrivende, blandt andet hvis dens virksomhed er af begrænset omfang. I bemærkningerne til lovforslaget (Folketingstidende 1983-84, 2. samling, tillæg A, spalte 2836) siges herom

»Bestemmelsen tager imidlertid også sigte på tilfælde, hvor fondens erhvervsvirksomhed i sig selv er af begrænset omfang, f.eks. tilfælde, hvor en fond ejer en mindre udlejningsejendom.«

Begreberne »begrænset omfang« og »en mindre udlejningsejendom« er iøvrigt ikke nærmere fastlagt i loven eller dens forarbejder. Det må derfor afgøres efter en konkret vurdering, om en fond er omfattet af lovens § 1, stk. 3.

Ankenævnet finder ikke efter det i sagen anførte grundlag for generelt at tilsidesætte de retningslinier for denne vurdering, der er angivet i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens skrivelse af 26. juni 1989. Særlig for så vidt angår fonde, der ejer udlejningsejendomme, finder ankenævnet dog, at man ved opgørelsen af fondens erhvervsmæssige indtægter normalt ikke bør medtage lejernes betaling af varmebidrag.

Ankenævnet har herved lagt vægt på, at varmebidrag efter lejelovens kapitel VII ikke må medtages i lejen, men skal opgøres særskilt efter regler, der er nøje specificeret i lejeloven, og som skal sikre, at varmebidraget svarer til udlejers faktiske udgift til brændselsforbruget. I overensstemmelse hermed betragtes betaling af varmebidrag ikke som en del af lejebetalingen men som en særskilt post ved aflæggelse af en ejendoms driftsregnskab, ligesom varmebidraget ikke medtages ved opgørelsen af en ejendoms afkast i forbindelse med handel med ejendomme.

Ankenævnet har endvidere lagt vægt på, at en praksis, hvorefter der ses bort fra betaling af varmebidrag ved afgørelser efter lov om erhvervsdrivende fonde § 1, stk. 3, vil ligestille udlejningsejendomme, hvor udlejer leverer varme, og udlejningsejendomme, hvor lejerne selv sørger for opvarmning, eller hvor lejerne afregner direkte over for vedkommende el-, gas~ eller varmeværk.

Ankenævnet ændrer derfor den påklagede afgørelse, således at legatstiftelsen »fonden F« i medfør af lov om erhvervsdrivende fonde § 1, stk. 3, ikke anses for en erhvervsdrivende fond efter loven.

Ingen

En fonds udlejningsvirksomhed anset for at være ikke erhvervsdrivende på grund af begrænset omfang.