Pressens adgang til at benytte båndoptagere, kameraer, filmapparater etc. ved børsnoterede selskabers generalforsamlinger.

Pressens adgang til at benytte båndoptagere, kameraer, filmapparater etc. ved børsnoterede selskabers generalforsamlinger.

Efter bekendtgørelsen om optagelse af værdipapirer til notering på Københavns Fondsbørs (bekendtgørelse nr. 813 af 13. november 1986) er det bl.a. en betingelse for optagelse til notering, at selskabets generalforsamlinger er »åbne for pressen«.

Danmarks Radio spurgte Finanstilsynet, om dette indebar, at medarbejdere fra radio og tv måtte medbringe og anvende båndoptagere, kameraer, filmapparater etc.

Efter at have indhentet udtalelse fra Fondsbørsbestyrelsen meddelte Finanstilsynet, at den omtalte bestemmelse efter tilsynets opfattelse ikke mod en generalforsamlings ønske giver pressen adgang til at anvende de nævnte hjælpemidler. Tilsynet lagde herved vægt på, at brug af teknisk udstyr vil kunne forstyrre generalforsamlingen og gribe ind i retten til beskyttelse mod indblik i private forhold. Endvidere henviser tilsynet til en afgørelse fra Handelsministeriet om pengeinstitutters generalforsamlinger og en højesteretsdom om anvendelse af båndoptagere på kommunalbestyrelsesmøder (Ugeskrift for Retsvæsen 1972, side 601).

Over for Erhvervsankenævnet anførte Danmarks Radio, at bekendtgørelsens bestemmelser om adgang for pressen må forstås således, at de giver pressen mulighed for at formidle generalforsamlingens afvikling på den måde, som er naturlig for det pågældende pressemedie. Det vil for de såkaldte æterbårne medier radio og fjernsyn - sige ved anvendelse af båndoptagelser og film. Man pegede på, at det ville kunne føre til forskelsbehandling, hvis en generalforsamling kunne give nogle radio- og fjernsynsforetagender adgang til at bruge tekniske hjælpemidler, mens andre fik afslag. Endvidere oplyste man, at den tekniske udvikling har medført, at optagelser normalt kan foretages uden at genere forsamlingen. Endelig anførtes, at optagelser fra generalforsamlinger, hvor pressen har ret til adgang, ikke kan anses for et indgreb i privatlivets fred.

Finanstilsynet fastholdt den trufne afgørelse og henviste til den ovenfor gengivne begrundelse.

Fondsbørsbestyrelsen tilsluttede sig Finanstilsynets standpunkt og henviste navnlig til, at de oplysningsforpligtigelser over for Fondsbørsen, som påhviler børsnoterede selskaber, har medført, at pressens adgang til generalforsamlinger nu har mindre betydning som informationskilde.

Ankenævnet referede den nævnte højesteretsdom og udtalte

Radio og fjernsyn har samme adgang som den trykte presse til at overvære og referere forløbet af generalforsamlinger i børsnoterede selskaber og til i den forbindelse at bringe arkivfotos af personer, som optræder på generalforsamlingerne. Der er således mulighed for at gengive selve indholdet af det på generalforsamlingen passerede. Klageren ønsker, at radio og fjernsyn herudover skal have adgang til at bringe lyd- og billedoptagelser fra generalforsamlingerne med henblik på at give referatet en mere autentisk fremtrædelsesform.

Ankenævnet er for så vidt enig med klageren i, at indslag af optagelser fra den pågældende begivenhed er den naturlige og sædvanlige gengivelsesmåde for radio og tv, og at sådanne optagelser giver referatet den autenticitet, der vel netop er disse mediers særkende. Over for hensynet til at skabe denne autenticitet står imidlertid hensynet til, at debatten på generalforsamlingen bliver så bred og fyldestgørende som mulig. Det må antages, at mange mennesker er mere tilbageholdende med at tage ordet i en forsamling, når de ved, at deres fremtræden med hvad der måtte følge af fortalelser, ufrivillige pauser m.v. kan blive optaget og gengivet i lyd eller billede og eventuelt anvendt til et formål og i en sammenhæng, de ingen indflydelse har på. Der er her en væsentlig forskel mellem bevidstheden om, at indholdet af ens udtalelser vil blive refereret, og bevidstheden om, at selve ens fremtræden vil blive optaget. Det må endvidere antages, at sådanne betænkeligheder i særlig grad vil gøre sig gældende for personer, som ikke er vant til at optræde offentligt. Imødekommelse af klagerens ønske kan derfor føre til, at almindelige aktionærer vil være mere tilbageholdende med at tage ordet på generalforsamlinger, og at disse i højere grad vil blive præget af mere professionelle aktører.

Ankenævnet finder herefter, at de hensyn til offentlighedens information om børsnoterede selskabers forhold, der må antages at begrunde bestemmelsen i bekendtgørelsens § 5, stk. 1, litra c, i tilstrækkelig grad er varetaget ved, at alle dele af pressen har mulighed for at overvære generalforsamlingerne og referere disse. Hensynet til en utvungen debat på generalforsamlingen med den videst mulige deltagelse taler af de ovenfor anførte grunde imod at imødekomme klagerens ønske. Ankenævnet kan tiltræde, at en afvejning af disse hensyn fører til, at der ikke mod forsamlingens ønske i medfør af den omhandlede bestemmelse bør gives ret til radio- eller fjernsynsoptagelse af en generalforsamling.

Ankenævnet stadfæster derfor den påklagede afgørelse.

Ingen

Pressens adgang til at benytte båndoptagere, kameraer, filmapparater etc. ved børsnoterede selskabers generalforsamlinger.