Hjælpemidler - bil - blinde - synshandicap - trivselsbil - erhvervsbil - erhvervsmæssigt kørselsbehov - erhvervsindtægt under mellemste førtidspension (* 3)

Hjælpemidler - bil - blinde - synshandicap - trivselsbil - erhvervsbil - erhvervsmæssigt kørselsbehov - erhvervsindtægt under mellemste førtidspension (* 3)

REDEGØRELSE FOR SAGEN

En 49-årig mand M modtog højeste førtidspension og bistandstillæg på grund af blindhed.

M havde 3 gange tidligere fået støtte til køb af bil efter bistandslovens § 58, senest i 1984.

M's gangfunktion var normal. Han kunne benytte offentlige transportmidler. Der var ca. 500 m til nærmeste busstoppested.

M var informatør for Dansk Blindesamfund. Dette hverv medførte ifølge erklæring fra Dansk Blindesamfund behov for befordring i egen bil. M var desuden kontaktperson for førerhundeordningen, foredragsholder og gæstelærer på skoler, foreninger mv. og havde herudover en række tillidshverv. M havde herved et kørselsbehov, der i statusbedømmelse fra egen læge var anslået til 15.000 km om året.

M havde i årene 1987-89 årlig erhvervsindtægt på 39.262 kr., 33.287 kr. og 53.726 kr.

Det var M's samlever eller bekendte, der skulle køre for ham.

AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER

Revaliderings- og pensionsnævnet gav afslag på M's ansøgning om støtte til udskiftning af bil og fritagelse for betaling af vægtafgift.

Nævnet begrundede afgørelsen med, at M boede centralt, havde normal gangfunktion og var i stand til at benytte offentlige transportmidler.

Nævnet anførte desuden, at M's erhvervsmæssige kørselsbehov ikke var tillagt selvstændig betydning, idet hans indtægter herfra ansås for beskedne i forhold til det øvrige forsørgelsesgrundlag.

KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN

M anførte i klagen bl.a., at han ikke kunne opretholde sin beskæftigelse som informatør eller foredragsholder uden bil. Han ville desuden være afskåret fra at deltage i foreningsarbejde mv. Det ville være for besværligt at komme rundt med offentlige transportmidler, dels fordi der var tale om flere foredrag samme dag, dels fordi der var tale om aftenarbejde.

LOVGRUNDLAG

Bistandslovens § 58.

Socialministeriets bekendtgørelse nr. 886 af 11. december 1986 om støtte til køb af bil efter bistandslovens § 58 med senere ændringer, § 1 og § 2, stk. 1, nr. 3, og § 8.

ANKESTYRELSENS AFGØRELSE

På baggrund af oplysningerne om M's helbredsmæssige og øvrige forhold var han ikke berettiget til støtte til køb af bil på ikke- erhvervsmæssigt grundlag efter bistandslovens § 58, jf. § 1 og § 2, stk. 1, nr. 3, i Socialministeriets bekendtgørelse om støtte til køb af bil. M var heller ikke berettiget til fritagelse for vægtafgift efter bekendtgørelsens § 8.

Begrundelsen var, at M boede centralt, havde normal gangfunktion og kunne benytte offentlige transportmidler. M's funktionsevne kunne derfor ikke anses for nedsat i en sådan grad, at han ikke skulle kunne færdes uden brug af bil.

Ankestyrelsen lagde i den forbindelse også vægt på, at M's erhvervsindtægt i 1987-89 lå under niveauet for mellemste førtidspension - der aktuelt var 64.368 kr. (grundbeløb plus invaliditetsbeløb) - som efter praksis var grænsen for, hvornår erhvervsindtægten var stor nok til, at der kunne tilkendes støtte til bil på erhvervsmæssigt grundlag efter bistandslovens § 58, jf. § 1 og § 2, stk. 1, nr. 1, i Socialministeriets bekendtgørelse om støtte til køb af bil.

Det tilføjedes, at vurderingen af M's tidligere ansøgninger om støtte til hjælpemiddelbil hvilede på et invaliditetskriterium, mens der efter de nugældende retningslinier fra 1. januar 1984 skal lægges vægt på funktionsevnen.

Ankestyrelsen tiltrådte således revaliderings- og pensionsnævnets afgørelse med nævnets begrundelse.

(* 1) Note:Se tillige SM O-7-90, som drejer sig om Ankestyrelsens afgørelser i 8 sager om støtte til bil efter bistandslovens § 58 til blinde og svagtseende.

(* 2) Note:Se dog SM O-26-89, hvor en ansøger med mellemste førtidspension i beskyttet beskæftigelse med en indtægt på under niveauet for mellemste førtidspension ansås for berettiget til bil på erhvervsmæssigt grundlag, fordi han var fuldtidsansat.

En blind ansøger fik afslag på støtte til trivselsbil, da funktionsevnen ikke ansås for tilstrækkeligt nedsat. (* 1) Der kunne heller ikke ydes støtte på erhvervsmæssigt grundlag, da indtægten ved erhvervsarbejde lå under niveauet for mellemste førtidspension (grundbeløb og invaliditetsbeløb). (* 2)